11 gode råd til kommende ligestillingsaktivister

11 gode råd til kommende ligestillingsaktivister

Overvejer du at blive ligestillingsaktivist? Så er hjælpen nær: 11 gode råd, der er lige til at bruge!

1. Feministerne er de gode, alle andre er de onde

Hvis du ikke er feminist, er det ret ligegyldigt, hvad du i øvrigt mener. »Enten er du med os, eller også er du imod os«, sagde George Bush. Det er også den gældende regel i feministiske kredse.

2. Følelser stikker fakta

Hvis dine opslag og indlæg skal have mange likes, skal de aktivere følelser hos læserne. Ingen interesserer sig for, hvad en rapport faktisk siger, eller hvad Danmarks Statistik har fundet frem til. Kan du til gengæld skrive noget, der vækker harme, hopper pilen på likebarometeret fra “stille” til “storm”.

3. Alle elsker lister

Hvis du tror, at overskrifter blot er en slags indikator for indholdet, er du helt gal på den. Overskriften skal fænge og lokke læsere til, og her fungerer lister altid godt. ’10 gode grunde til at blive feminist’ vil sikre dig flere læsere end ‘Feminisme er altså en god ide’.

4. Du skal kunne dine fagudtryk og forkortelser

Ligestillingsdebatten er fyldt med fagudtryk og forkortelser, og hvis du ikke forstår dem, har du ikke en chance. »Mansplaining«, »trigger warning« og »MRA-type« er bare nogle af de ord, du skal have styr på, hvis du skal gøre dig på de bonede ligestillingsgulve.

5. Minoriteter rocks!

Jo fjernere, du er fra at være en heteroseksuel, hvid mand, desto bedre. Er du homoseksuel indvandrerkvinde, er dine chancer for respekt, succes og berømmelse i feministiske kredse derfor store. Måske kan du ligefrem vinde en ligestillingspris på et tidspunkt.

6. Kun undertrykte ved noget om undertrykkelse

Det her giver jo næsten sig selv. Ligesom kun en læge, der selv har haft kræft, kan vide noget om kræft, kan kun personer, der selv har været undertrykte, vide noget om undertrykkelse. Derfor har fx du ikke noget at gøre i en debat om racisme, hvis du ikke selv tilhører en gruppe, der er udsat for racisme.

7. Patriarkatet eksisterer, og sådan er det!

Der er ting, der ikke står til diskussion, og patriarkatets eksistens er en af dem. Hvis du ikke fatter, at kvinder er udsat for strukturel undertrykkelse, så er du selv en del af undertrykkelsen. Slå op, hvad »internaliseret sexisme« betyder, hvis du er kvinde. Hvis du er mand, skal du bare holde din kæft.

8. Twitter-kampagner er the way to go <3

Det dér med lange artikler om kedelige emner er sooo yesterday. I dag handler det om korte, klare budskaber, og hvilket medie egner sig bedre til det end Twitter? Twitter-kampagner har samtidig den indbyggede fordel, at du undgår egentlig diskussion af emnet, da ingen meningsfuld udveksling kan foregå gennem tweets.

9. Undgå klare definitioner

Det er en stor fordel ikke at definere begreber for præcist. Når det er uklart, hvad noget betyder, kan det bruges om meget mere. Hold derfor altid døren åben for nye anvendelsesmuligheder. At »sexisme« betød én ting i går, betyder jo ikke, at det ikke kan betyde noget andet i morgen, vel?

10. Ingen sag er for lille

Det kan da godt være, at din lokale børnehave bare har en lyserød knagerække til piger og en blå til drenge for overskuelighedens skyld, men lad det ikke stoppe dig. Et billede og en kritisk opdatering på Facebook må til, gerne udtrykt i et chokeret og harmdirrende sprog. Skriv eventuelt også direkte på børnehavens Facebookside, og få dine venner og veninder til at gøre det samme

11. Kend dine fjender

Det er vigtigt, at du har styr på, hvem »de onde« er. Sider som den, du er på nu, betragtes som fjendtlige i feministiske kredse, og det bør du være klar over. Din street credit dropper dramatisk, hvis du henviser til en artikel fra den slags sider. Du forventes at vide bedre.

Tilbage er bare at ønske dig held og lykke med din ligestillingsaktivisme. Må det gå dig godt!

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

En kommentar til “11 gode råd til kommende ligestillingsaktivister

  • 26. september 2015 at 16:23
    Permalink

    Spot on.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *