12 tegn på, at du er kvindehader

Kvindehad-misogyni-Berit-Brogaard

Kvindehad er ofte ubevidst, men kan identificeres gennem adfærd, skriver professor Berit Brogaard. 12 egenskaber skal man være særligt opmærksom på.

I en artikel på psychologytoday.com forklarer professor i filosofi ved University of Miami Berit Brogaard, hvad kvindehad skyldes, og hvordan det kan identificeres. Brogaard, som er født og opvokset i København og uddannet på Københavns Universitet, har siden 2012 været leder af The Brogaard Lab for Multisensory Research ved University of Miami.

Kvindehad skyldes ofte traumatiske oplevelser

Brogaard skriver, at kvindehad hos mænd ofte formes tidligt i livet som konsekvens af et tillidsbrud fra en kvinde, de stolede på.

– An abusive or negligent mother, sister, teacher or girlfriend can plant a seed deep down in their brain’s subcortical matter, skriver Brogaard og fortsætter:

– Once planted, this seed will germinate and begin to grow, the tiny root working its way into the fear processing and memory areas of the brain as its tiny stem works its way into frontal areas of the brain, affecting emotion and rational decision-making.

Med tiden kan kvindehadet blive værre, og det er vanskeligt at identificere både for manden selv og for kvinder omkring ham, før det er fuldt udviklet og ude af kontrol.

– The first signs of misogyny are barely noticeable, but with additional exposure to neglect, abuse, or lack of treatment, this behavioral seeding will grow larger and more prominent. But even when the misogyny reaches maturity and the tendency toward acting with hatred toward women can no longer be controlled, the misogynist and the women around him will often fail to notice the condition until it’s too late, uddyber hun.

Brogaard fortæller desuden, at når kvindehadere får det godt af at udøve had mod kvinder, så skyldes det, at deres opførsel udløser doser af dopamin i hjernen. Det er denne belønningsmekanisme, der får dem til at udøve kvindehadet igen og igen.

12 tegn på, at du er kvindehader

Ifølge Brogaard kan kvindehad identificeres gennem mænds adfærd over for kvinder. Følgende 12 egenskaber er typiske for kvindehadere (min oversættelse):

  1. Han vil udvælge sig en bestemt kvinde som sit mål. Hendes naturlige forsvarsmekanismer kan være nede, fordi han er flirtende, spændende, sjov og karismatisk til at begynde med.
  2. Som tiden går, begynder han at afsløre en Dr. Jekyll og Mr. Hyde-personlighed. Han kan skifte hurtigt fra uimodståelige til grov og tilbage fra grov til uimodståelig.
  3. Han vil give løfter til kvinder og ofte bryde dem. Over for mænd holder han derimod altid sit ord.
  4. Han vil komme for sent til aftaler og dates med kvinder, men vil være præcis, når han mødes med mænd.
  5. Hans adfærd over for kvinder vil generelt være storslået, kæphøj, kontrollerende og selvcentreret.
  6. Han er ekstremt konkurrenceminded, især i forhold til kvinder. Hvis en kvinde klarer sig bedre end ham socialt eller professionelt, får han det meget dårligt. Hvis en mand gør, er han bedre i stand til at se objektivt på situationen.
  7. Han vil, uden at være klar over det, behandle kvinder anderledes end mænd på sin arbejdsplads og i sociale sammenhænge. Han vil give mænd friheder, som han vil kritisere kvindelige kolleger eller venner for.
  8. Han er (ubevidst) klar til at gøre hvad som helst for at få kvinder til at have det dårligt. Han kan finde på at kræve eller afvise sex i parforhold, lave sjov med og håne kvinder offentligt, “låne” kvindelige kollegers ideer på arbejdspladsen uden at kreditere dem eller låne penge fra kvinder uden at betale dem tilbage.
  9. På dates behandler han kvinder modsat af, hvad de ønsker. Er han på date med en kvinde, der foretrækker traditionelle kønsrollemønstre, behandler han hende som en af sine venner og insisterer på at dele regningen. Er han på date med en kvinde, der foretrækker moderne kønsrollemønstre, behandler han hende efter traditionelle kønsrollemønstre, fx ved at bestille for hende og betale regningen.
  10. Seksuelt kan han lide at kontrollere kvinder og er ligeglad eller næsten ligeglad med deres seksuelle nydelse. Forspil, hvis det sker overhovedet, er kun en middel til at komme videre. Han kan godt lide oralsex, men kun som modtager. Hans yndlingspositioner er dem, hvor han ikke behøver at se kvinden i øjnene.
  11. Han vil være utro over for kvinder, han dater eller er i forhold med. Monogami er det sidste, han føler, han skylder en kvinde.
  12. Han kan pludselig forsvinde fra et forhold uden at afslutte det, men kan komme tilbage tre måneder senere med en forklaring, der er designet til at lokke kvinden tilbage i forholdet.

Brogaard understreger, at det er sjældent, at kvindehadere besidder alle 12 egenskaber, og at det gør dem vanskeligere at identificere.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *