19. marts, 2024

Antifeminisme er under udvikling i Danmark

Antifeminisme-er-under-udvikling-i-Danmark

I udlandet har konflikten mellem feminister og antifeminister stået på i årevis. Nu er den kommet til Danmark.

Tryk avler modtryk, siger man. En letkøbt kliché, jovist, men den simple logik kan være en af forklaringerne på, at vi nu ser de første tegn på udviklingen af en antifeministisk bevægelse i Danmark.

Går vi bare et år tilbage, var det svært at finde en antifeminist i det danske debatlandskab. Bevares, der var feminismekritik, men egentlig antifeminisme fandtes ikke. Kritikerne argumenterede imod feminismens teoretiske fundament og var uenige i diverse feministers politiske forslag, men ingen mente, at feministiske grupperinger skulle bekæmpes aktivistisk.

Sådan er det ikke længere.

I kølvandet på en konflikt mellem Facebooksiderne ‘En feminists bekendelser’ og ‘Tommy Thailand – en sømands bekendelser’ – en konflikt, som stadig pågår – ser en mere eller mindre organiseret antifeministisk bevægelse ud til at være under udvikling.

Antifeministisk plakat. Foto: Pinterest.com.
Antifeministisk plakat. Foto: Pinterest.com.

En bevægelse, som mener, at de feministiske grupper gået for langt i deres kamp mod sexisme, voldtægt med videre. Hvor feministerne før blot talte om problemerne, bruger de nu de sociale medier til at udstille og håne kønspolitiske modstandere og til at føre organiseret politisk kamp mod personer, organisationer og virksomheder, hvis holdninger og værdier, de ikke bryder sig om, og det skal stoppes, lyder den antifeministiske analyse.

Den 14. december

Først et tilbageblik. Vreden over feministernes onlineaktivisme havde ulmet et stykke tid, og da ‘En feminists bekendelser’ den 14. december opfordrede sine følgere til at anmelde ‘Tommy Thailand – en sømands bekendelser’ til Facebook antændtes bålet. Beskyldninger om hetz og chikane fløj i de følgende dage frem og tilbage, sidernes brugere anmeldte hinanden og siderne til Facebook, chikanerende telefonopkald blev foretaget om natten, og meget grove kommentarer blev skrevet. Det, der startede som en konflikt mellem en feministisk side og en satireside, udviklede sig til en mere principiel konflikt mellem feminister og antifeminister.

Men hvorfor kom det så vidt? Hvad handler uenigheden om?

Set fra feministernes synspunkt er konflikten et bevis på, at kvinder fortsat undertrykkes i den offentlige debat. »Dette er endnu et eksempel på, at der ikke er ligestilling. At dem som arbejder med ligestillingsområdet trues og chikaneres til at tie«, skriver Dansk Kvindesamfund i et opslag om konflikten på organisationens Facebookside. En udlægning, konfliktens ene hovedperson, Sarah Elizabeth Daley, der står bag ‘En feminists bekendelser’, er enig i. »Det eneste jeg har gjort er at påpege en sexistisk voldelig kultur, og disse menneske bekræfter den, og skjuler deres skræmmende adfærd bag “Humor”«, skriver hun i et opslag på sin side, hvori hun samtidig meddeler, at hun føler sig utryg og lukker ‘En feminists bekendelser’ ned for sin egen og sin datters sikkerheds skyld*.

*En beslutning, Daley ændrede, mens jeg skrev mit indlæg. I skrivende stund, søndag den 20/12 kl. 19.46, ser det altså ud til, at ‘En feminists bekendelser’ fortsætter.

Set fra antifeministernes side er der tale om, at feministerne fik lov til at smage deres egen ‘medicin’. Man mødte feministernes anmeldelser med egne anmeldelser og feministernes hånlige kommentarer med hånlige kommentarer om feministerne. Man gav, mener man, blot igen med samme ‘mønt’. Feministernes ønske om at begrænse andres ytringsfrihed blev vendt mod dem selv, er opfattelsen. »Jeg er ikke overrasket over, at der opstår en antifeministisk bevægelse. Kvinderne gik mod mænd, da det var nødvendigt. Mænd definerede virkeligheden, og det påvirkede kvinders liv. I dag ser vi det samme. Denne gang er det feministerne, som definerer virkeligheden, og det påvirker mænds liv«, skrev en mand, der har været en del af konflikten, til mig i en samtale om den.

Perspektiver

Det er muligt, at uenighederne mellem de to grupper udefra kan virke trivielle og måske nærmest ‘børnehaveagtige’. Men det er konsekvenserne ikke.

For det første er der store menneskelige omkostninger forbundet med konflikter som denne. Enhver, der har været bare i nærheden af trusler, hån og chikane, ved, at det gør ondt, uanset hvem afsenderen er. Ideen om, at man kan ignorere det ved at blive enig med sig selv om, at den anden er idiot, holder ikke hele vejen. Det gælder i særdeleshed i tilfælde som dette, hvor en del af kommentarerne har været personlige og meget grove.

For det andet er konflikten et udtryk for, at antifeminismen er kommet til Danmark. Danske feminister må indstille sig på, at arbejdsbetingelserne bliver anderledes fremadrettet. Det frirum, de længe har haft, er på vej til at blive udfordret. Deres største modstandere er ikke længere akademiske kritikere, men en gruppe af antifeminister, der er villige til at bruge de samme metoder på de sociale medier, som feministerne selv benytter sig af, fx som i det konkrete tilfælde anmeldelse af sider til Facebook. Det kan udvikle sig til en både langvarig og giftig ‘krig’ mellem de to grupper.

For det tredje beviser konflikten nødvendigheden af en diskussion om, hvad ‘spillereglerne’ på de sociale medier skal være. Ikke mindst fra politisk hold. Lige nu hersker en uvished, som gør især Facebook til Det Vilde Vesten, hvad angår juridiske bestemmelser for, hvad man må og ikke må. Det er en diskussion, som er vigtig, men som skal tages med stor varsomhed. I Tyskland blev myndighederne tirsdag enige med Facebook, Google og Twitter om en aftale, der betyder, at selskaberne skal fjerne »hadefulde kommentarer« efter maksimalt 24 timer. Hvis vi skal samme vej, må vi spørge os selv, hvordan vi skal definere, hvad en hadefuld kommentar er. Samtidig er det under alle omstændigheder ikke gjort med det. Som den aktuelle konflikt viser, er der behov for at få klarhed over en række spørgsmål angående blandt andet deling af personlige oplysninger (doxxing), chikane og trusler.

Overordnet set har vi brug for en tilbundsgående diskussion af vores adfærd på nettet. Ikke kun i forhold til, hvad vi må og ikke må i juridisk forstand, men også hvordan vi skal håndtere metoder, der måske nok er lovlige, men kan have alvorlige konsekvenser for de involverede. Hvad stiller vi fx op med fænomenet “name and shame”, som i korthed går ud på at udstille andres udtalelser, som man dokumenterer, eksempelvis med screenshots, så resten af verden kan se dem, og som i nogle tilfælde indebærer kontakt til familie og arbejdsgiver med oplysningerne? I Australien blev en mand for ikke længe siden fyret, fordi en kvindelig feminist kontaktede hans arbejdsgiver og fortalte, at han havde kaldt hende en »slut« i en debat på Facebook. Er det dér, vi skal hen? Hvis det er, får både arbejdsgivere og fagforeninger travlt, for der er selvsagt en række juridiske problemer at tage stilling til i den forbindelse.

Den aktuelle konflikt viser, at folk er villige til at gå meget langt, hvis de er vrede nok på hinanden. Kun tydelige ‘spilleregler’ kan hindre, at vi ender med et hav af anonyme profiler og lukkede fora, og det er langt fra sikkert, at det er et ønskværdigt scenarie. Samtidig må konflikten tolkes som indvarslingen af en ny epoke i den danske ligestillingsdebat. Et farvel til en tilstand, hvor aktivisme var forbeholdt feminister, og et goddag til a new normal med to poler i debatten: radikale feminister i den ene ende og antifeminister i den anden.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview