Antifeminisme er under udvikling i Danmark

Antifeminisme-er-under-udvikling-i-Danmark

I udlandet har konflikten mellem feminister og antifeminister stået på i årevis. Nu er den kommet til Danmark.

Tryk avler modtryk, siger man. En letkøbt kliché, jovist, men den simple logik kan være en af forklaringerne på, at vi nu ser de første tegn på udviklingen af en antifeministisk bevægelse i Danmark.

Går vi bare et år tilbage, var det svært at finde en antifeminist i det danske debatlandskab. Bevares, der var feminismekritik, men egentlig antifeminisme fandtes ikke. Kritikerne argumenterede imod feminismens teoretiske fundament og var uenige i diverse feministers politiske forslag, men ingen mente, at feministiske grupperinger skulle bekæmpes aktivistisk.

Sådan er det ikke længere.

I kølvandet på en konflikt mellem Facebooksiderne ‘En feminists bekendelser’ og ‘Tommy Thailand – en sømands bekendelser’ – en konflikt, som stadig pågår – ser en mere eller mindre organiseret antifeministisk bevægelse ud til at være under udvikling.

Antifeministisk plakat. Foto: Pinterest.com.
Antifeministisk plakat. Foto: Pinterest.com.

En bevægelse, som mener, at de feministiske grupper gået for langt i deres kamp mod sexisme, voldtægt med videre. Hvor feministerne før blot talte om problemerne, bruger de nu de sociale medier til at udstille og håne kønspolitiske modstandere og til at føre organiseret politisk kamp mod personer, organisationer og virksomheder, hvis holdninger og værdier, de ikke bryder sig om, og det skal stoppes, lyder den antifeministiske analyse.

Den 14. december

Først et tilbageblik. Vreden over feministernes onlineaktivisme havde ulmet et stykke tid, og da ‘En feminists bekendelser’ den 14. december opfordrede sine følgere til at anmelde ‘Tommy Thailand – en sømands bekendelser’ til Facebook antændtes bålet. Beskyldninger om hetz og chikane fløj i de følgende dage frem og tilbage, sidernes brugere anmeldte hinanden og siderne til Facebook, chikanerende telefonopkald blev foretaget om natten, og meget grove kommentarer blev skrevet. Det, der startede som en konflikt mellem en feministisk side og en satireside, udviklede sig til en mere principiel konflikt mellem feminister og antifeminister.

Men hvorfor kom det så vidt? Hvad handler uenigheden om?

Set fra feministernes synspunkt er konflikten et bevis på, at kvinder fortsat undertrykkes i den offentlige debat. »Dette er endnu et eksempel på, at der ikke er ligestilling. At dem som arbejder med ligestillingsområdet trues og chikaneres til at tie«, skriver Dansk Kvindesamfund i et opslag om konflikten på organisationens Facebookside. En udlægning, konfliktens ene hovedperson, Sarah Elizabeth Daley, der står bag ‘En feminists bekendelser’, er enig i. »Det eneste jeg har gjort er at påpege en sexistisk voldelig kultur, og disse menneske bekræfter den, og skjuler deres skræmmende adfærd bag “Humor”«, skriver hun i et opslag på sin side, hvori hun samtidig meddeler, at hun føler sig utryg og lukker ‘En feminists bekendelser’ ned for sin egen og sin datters sikkerheds skyld*.

*En beslutning, Daley ændrede, mens jeg skrev mit indlæg. I skrivende stund, søndag den 20/12 kl. 19.46, ser det altså ud til, at ‘En feminists bekendelser’ fortsætter.

Set fra antifeministernes side er der tale om, at feministerne fik lov til at smage deres egen ‘medicin’. Man mødte feministernes anmeldelser med egne anmeldelser og feministernes hånlige kommentarer med hånlige kommentarer om feministerne. Man gav, mener man, blot igen med samme ‘mønt’. Feministernes ønske om at begrænse andres ytringsfrihed blev vendt mod dem selv, er opfattelsen. »Jeg er ikke overrasket over, at der opstår en antifeministisk bevægelse. Kvinderne gik mod mænd, da det var nødvendigt. Mænd definerede virkeligheden, og det påvirkede kvinders liv. I dag ser vi det samme. Denne gang er det feministerne, som definerer virkeligheden, og det påvirker mænds liv«, skrev en mand, der har været en del af konflikten, til mig i en samtale om den.

Perspektiver

Det er muligt, at uenighederne mellem de to grupper udefra kan virke trivielle og måske nærmest ‘børnehaveagtige’. Men det er konsekvenserne ikke.

For det første er der store menneskelige omkostninger forbundet med konflikter som denne. Enhver, der har været bare i nærheden af trusler, hån og chikane, ved, at det gør ondt, uanset hvem afsenderen er. Ideen om, at man kan ignorere det ved at blive enig med sig selv om, at den anden er idiot, holder ikke hele vejen. Det gælder i særdeleshed i tilfælde som dette, hvor en del af kommentarerne har været personlige og meget grove.

For det andet er konflikten et udtryk for, at antifeminismen er kommet til Danmark. Danske feminister må indstille sig på, at arbejdsbetingelserne bliver anderledes fremadrettet. Det frirum, de længe har haft, er på vej til at blive udfordret. Deres største modstandere er ikke længere akademiske kritikere, men en gruppe af antifeminister, der er villige til at bruge de samme metoder på de sociale medier, som feministerne selv benytter sig af, fx som i det konkrete tilfælde anmeldelse af sider til Facebook. Det kan udvikle sig til en både langvarig og giftig ‘krig’ mellem de to grupper.

For det tredje beviser konflikten nødvendigheden af en diskussion om, hvad ’spillereglerne’ på de sociale medier skal være. Ikke mindst fra politisk hold. Lige nu hersker en uvished, som gør især Facebook til Det Vilde Vesten, hvad angår juridiske bestemmelser for, hvad man må og ikke må. Det er en diskussion, som er vigtig, men som skal tages med stor varsomhed. I Tyskland blev myndighederne tirsdag enige med Facebook, Google og Twitter om en aftale, der betyder, at selskaberne skal fjerne »hadefulde kommentarer« efter maksimalt 24 timer. Hvis vi skal samme vej, må vi spørge os selv, hvordan vi skal definere, hvad en hadefuld kommentar er. Samtidig er det under alle omstændigheder ikke gjort med det. Som den aktuelle konflikt viser, er der behov for at få klarhed over en række spørgsmål angående blandt andet deling af personlige oplysninger (doxxing), chikane og trusler.

Overordnet set har vi brug for en tilbundsgående diskussion af vores adfærd på nettet. Ikke kun i forhold til, hvad vi må og ikke må i juridisk forstand, men også hvordan vi skal håndtere metoder, der måske nok er lovlige, men kan have alvorlige konsekvenser for de involverede. Hvad stiller vi fx op med fænomenet “name and shame”, som i korthed går ud på at udstille andres udtalelser, som man dokumenterer, eksempelvis med screenshots, så resten af verden kan se dem, og som i nogle tilfælde indebærer kontakt til familie og arbejdsgiver med oplysningerne? I Australien blev en mand for ikke længe siden fyret, fordi en kvindelig feminist kontaktede hans arbejdsgiver og fortalte, at han havde kaldt hende en »slut« i en debat på Facebook. Er det dér, vi skal hen? Hvis det er, får både arbejdsgivere og fagforeninger travlt, for der er selvsagt en række juridiske problemer at tage stilling til i den forbindelse.

Den aktuelle konflikt viser, at folk er villige til at gå meget langt, hvis de er vrede nok på hinanden. Kun tydelige ’spilleregler’ kan hindre, at vi ender med et hav af anonyme profiler og lukkede fora, og det er langt fra sikkert, at det er et ønskværdigt scenarie. Samtidig må konflikten tolkes som indvarslingen af en ny epoke i den danske ligestillingsdebat. Et farvel til en tilstand, hvor aktivisme var forbeholdt feminister, og et goddag til a new normal med to poler i debatten: radikale feminister i den ene ende og antifeminister i den anden.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

13 kommentarer til “Antifeminisme er under udvikling i Danmark

  • 20. december 2015 at 21:26
    Permalink

    Jeg har undervejs i debatten tænkt, at hvis det havde handlet om racisme, så tror jeg, at vi fleste var enige om at kommentarerne på Tommy’s side var for meget. Ikke nødvendigvis hans indlæg med responsen derpå. De ville sikkert også kunne straffes efter paragraf 266 B, men når det kommer til sexisme og “jokes” om voldtægt og vold imod kvinder, så bliver ytringsfrihed brugt som skjold. Jeg tror, at de fleste mennesker har glemt at ytringsfriheden i sin tid var en middel imod undertrykkelse af magthaverne i samfundet og jeg har lidt svært ved at se hvordan ofre for voldtægt og vold kan falde ind i den kategori. Jeg har ikke fornemmelsen af at antifeminister er en ny ting, før i tiden blev de blot betegnet som mandschauvinister og var heller ikke meget for at kvinder gjorde opmærksom på problemer i samfundet (altså såfremt din betegnelse for antifeminister dækker over de folk som har kommenteret denne sag rundt omkring på facebook med kommentarer som “fuck dig din kælling jeg håber du bliver kneppet hårdt”, “du trænger vidst til pik” eller “kvinder hidser sig også op over ingenting”)

    Jeg er helt enig med at der mangler spilleregler på de sociale medier. Der er kommet en grim tendens til at udstille folk med navne pga. deres holdninger. Det bliver lidt den nye digitale tidsalders svar på en offentlig galge. Det lader til at være en svær balancegang mellem at gøre opmærksom på et problem og at udstille personer.

    Svar
    • Tobias Petersen
      20. december 2015 at 21:46
      Permalink

      Diskussionen om ytringsfrihed er notorisk vanskelig. Samtidig er det en kompleks sag, fordi den har flere udviklingsforløb undervejs, som har betydning for, hvordan de enkelte elementer, fx diverse kommentarer, skal tolkes. Der er forskel på, om noget sker ‘ud af det blå’ eller som en reaktion på noget. Det undskylder eller retfærdiggør det ikke nødvendigvis, men det påvirker, hvordan det skal opfattes.

      Jeg er helt enig i, at der er mange svære balancegange i forhold til retningslinjer for sociale medier. De ting, jeg tager op i indlægget, er kun en brøkdel af det.

      Svar
  • 21. december 2015 at 15:00
    Permalink

    nu må jeg tilstå jeg ikke har set den omtalte side, og at jeg som udgangspunkt mener vi skal henvende os respektfuldt til hinanden. Når det er sagt kan jeg godt forstå at der kommer en reaktion på feministers tromlen afsted. Det er trods alt et minimalt antal af mænd der ikke opfører sig ordentligt, og i dag skrives der dagligt i pressen om at mænd “er nogle svin”. Det tegner et helt forkert billede og når feminist sider ligefrem opfordrer til at dræbe mænd burde “ligestillingsforkæmperne/feministerne” jo nok også komme banen hvis de virkelig arbejder for både kvinder og mænd.

    Sexisme begrebet er gået over gevind. De ting der idag bliver nævnt som sexisme for at gøre mænd til dårligere mennesker er efter min mening vanvittigt. Jeg er fuldstændig uenig, og med den konfronterende kurs feminister bevæger sig på er der ikke noget at sige til der kommer en modreaktion. Feministerne ønsker ikke ligestilling for mænd, og de ønsker ihvertfald ikke at vi skal leve sammen i fordragelighed. Det er ikke den forsonlige vej de har valgt.

    Svar
  • 21. december 2015 at 15:00
    Permalink

    nu må jeg tilstå jeg ikke har set den omtalte side, og at jeg som udgangspunkt mener vi skal henvende os respektfuldt til hinanden. Når det er sagt kan jeg godt forstå at der kommer en reaktion på feministers tromlen afsted. Det er trods alt et minimalt antal af mænd der ikke opfører sig ordentligt, og i dag skrives der dagligt i pressen om at mænd “er nogle svin”. Det tegner et helt forkert billede og når feminist sider ligefrem opfordrer til at dræbe mænd burde “ligestillingsforkæmperne/feministerne” jo nok også komme banen hvis de virkelig arbejder for både kvinder og mænd.

    Sexisme begrebet er gået over gevind. De ting der idag bliver nævnt som sexisme for at gøre mænd til dårligere mennesker er efter min mening vanvittigt. Jeg er fuldstændig uenig, og med den konfronterende kurs feminister bevæger sig på er der ikke noget at sige til der kommer en modreaktion. Feministerne ønsker ikke ligestilling for mænd, og de ønsker ihvertfald ikke at vi skal leve sammen i fordragelighed. Det er ikke den forsonlige vej de har valgt.

    Svar
    • 21. december 2015 at 16:29
      Permalink

      De “feminister” der siger mænd skal dø er alt andet end feminister. Det er bare mandehad og det er grimt! Jeg har ikke selv stødt på sådanne sider, men de findes sikkert.

      Jeg tror ikke, at det er meningen at fremstille mænd som dårligere mennesker, men derimod at gøre opmærksom på nogle problemer i samfundet. Ingen af kønnene er bedre end det andet og at påstå det er absurd!
      Der er bare nogen mennesker, der bliver ekstremt sure, når der bliver gjort opmærksom på nogle problemer i samfundet som f.eks. befamling af fremmede kvinder på barer, hævnporno, voldtægt osv. Et eksempel er udsendelsen om mænd der dræber kvinder, hvor nogen har følt sig ramt til trods for, at det vel ikke er dem, der har dræbt deres partnere.

      I hvilke tilfælde mener du, at der unødigt bliver snakket om sexisme, Bo?

      Svar
    • Tobias Petersen
      21. december 2015 at 16:56
      Permalink

      @Bo. Ja, det er klart, at når man er aktivistisk og forsøger at få lukket andres sider, så vil der komme reaktioner. I den forbindelse er det så vigtigt at have øje for, at det ikke nødvendigvis retfærdiggør de specifikke reaktioner, som kan være mere eller mindre ude af proportion med angrebet. Men det, at folk reagerer, er ikke svært at forstå. Og det er oplagt, at jo mere aktivisme, der kommer fra en side, desto større er sandsynligheden for, at en egentlig modpart opstår på den anden.

      Svar
  • 21. december 2015 at 19:34
    Permalink

    jo men der er jo mange der er med til at definere feminismen. Jeg ser den ikke som en bevægelse der arbejder for ligestilling, alene af den grund at den udelukkende reagerer når det er kvinder der er på spil.

    Og Julie, på everydays sexism – er der 1000vis af kommentarer jeg ikke finder sexistiske. Dagligt er der nye videoer og artikler der nedgør manden generelt og fremstiller manden sexistisk fordi han fløjter efter en flot kvinde på gaden eller lignende. Jeg fløjter ikke selv på gaden, men kan helt ærligt ikke se det er forkert. Heller ikke når kvinder fløjter eller kommenterer mig selv på gaden. Er selv blevet taget på røven flere gange. Dette skrives der aldrig om, af feministerne.

    i Politikken skrev to lebbere at de blev udsat for sexisme fordi en mand sad på en nudist strand på en måde så de kunne se hans diller. En skrev at hun var udsat for sexisme fordi nogle mænd sagde “pas nu på den søde dame” mens de spillede fodbold. Ditte Giese påstår at hun flere gange om dagen i metroen i Paris blev raget på af mænd. Min kæreste som er en meget flot model har ALDRIG nogensinde oplevet det.

    At man er sexistisk fordi man siger:” din far kommer til at jage drengene væk med et haglgevær når du bliver stor” forstår jeg heller ikke, og jeg kunne blive ved i en uendelighed. Hvorfor hedder det iøvrigt feminsme? Hvis der arbejdes for ligestilling burde det første signal da være at finde på et nyt navn der ikke repræsenterer det ene køn. Men den type signaler betyder kun noget for feminister når kvinder føler sig forbigået.

    Det har ikke noget med at føle sig ramt at gøre. Det er en lidt dårlig standard kommentar efterhånden (har set den et utal af gange på Politikens debatsider). Det handler om man maler et billede som klæber sig til manden generelt. Og det er en dårlig vej at gå. At man er uenig i hvad der er sexistisk har IKKE noget at gøre med at man føler sig ramt!

    Og helt ærligt, selvfølgelig er det ikke i orden at ta en kvinde på røven uden hendes accept, og heller ikke modsat. Men går man i byen en sen nat hvor folk drikker kan den slags ting ske og man overlever det nok. Det er ikke jordens største problem.

    Svar
  • 21. december 2015 at 20:30
    Permalink

    Jeg er heller ikke altid enig i, hvad der bliver anset som racisme, men det er jo heller ikke noget, der påvirker mig, så det kan være svært at sætte sig ind i hvordan det føles. Hvis man anser noget som ubehageligt f.eks. at blive befamlet i byen af en fremmed mand eller blive fløjtet efter, når man går på gaden, så forstår jeg ikke hvorfor det skal problematiseres. Hvorfor kan man ikke bare acceptere, at det er ubehageligt og så tage det til efterretning?

    Altså at spille fodbold med nogen, der automatisk tror, at du er skrøbelig, fordi du er kvinde, er sgu lidt strengt. Det er lidt sådan man snakker om små børn. Det er sikkert slet ikke ment i ond mening. Jeg har hørt en del historier om mænd i metroerne i Paris – også fra veninder, der selv har oplevet det. At diskreditere nogens beretninger, fordi andre man kender ikke selv har oplevet det, svare til at jeg siger, at der ikke sker indbrud i Danmark, fordi jeg ikke slev har oplevet det.

    I forhold til at føle sig ramt var med henblik på de folk, der blev vildt ophidsede over, at der var lavet en dokumentar, der prøvede at forklare hvorfor nogen mænd slår deres partnere ihjel. Det samme med voldtægt, hvor kommentarerne også går højt. Det handler ikke om diskussioner om hvad der anses som sexistisk, men om reelle overgreb imod kvinder.

    Svar
  • 21. december 2015 at 20:45
    Permalink

    Fordi feminisme primært at består af kvinder med det formål at skabe en reel ligestilling imellem mænd og kvinder og nedbryde nogen af de kønskasser og fordomme der stadig findes i samfundet som f.eks. at mænd er dygtigere ledere end kvinder. Du har dog ret i, at flere mænd nok ville finde det tiltrækkende, hvis man fandt på noget mere inkluderende, der også havde fokus på mænd. Set fra mit perspektiv er det dog stadig lidt federe at være mand i Danmark end det er at være kvinde og der er stadig lidt arbejde før en reel ligestilling kan nåes.

    Svar
    • 2. januar 2016 at 16:06
      Permalink

      Feminisme er had til mænd eller folk der tænker deres personlige problemer er en epidemi.

      Har du en undersøgelse der understøtter din påstand om at samfundet anser mænd til at være dygtigere ledere?

      Hvis du havner i en skilsmisse er det ikke sjovt at være mand, udover det er der større chance for at du ender i slagsmål som mand og ikke som kvinde, også selvom du ikke har lyst. Det er heldigvis ikke så slemt i Danmark som det er i lande som australien, canada, usa, sverige og storbritanien men den missandriske tone er der alt for meget af.

      Svar
  • 22. december 2015 at 17:56
    Permalink

    at det skal problematiseres når nogen anser noget for ubehageligt, er vel rimeligt nok hvis den “problematiserende” ikke kan se at det kan være ubehageligt for ret mange. Hvad nu hvis jeg finder det ubehageligt at når debattører trækker “der føler du dig ramt kortet”, betyder det så at du skal lade være at bruge det.

    Er man skrøbelig fordi man er sød? Det var en dame der gik forbi imens de spillede bold.

    Jeg vil langt hellere leve i en verden hvor vi kan bære over med kluntede kontaktforsøg, fløjten på gaden ol. end leve i en puritansk verden hvor vi bliver så fjerne for hinanden og ser ubehag og katastrofer i alt.

    Det er utroligt at feminister som Ditte Giese altid oplever det hun vil kritisere i helt overdrevet grad. Så er det klart man stiller spørgsmåltegn ved det. Ellers må man jo prøve at tænke over hvad der gør forskellen. Hvorfor oplever hun at blive taget på flere gange om dagen i metroen, når en smuk smuk model ikke oplever det bare en eneste gang. Dit eksempel med indbrud er ikke helt skarpt, da der netop ligger bunker af dokumentation for indbrud i Danmark.

    Hvis jeg nu fortæller dig at det ikke kun er Ditte der bliver gramset på dagligt i Paris, men at det faktisk har været meget værre for mig, da jeg er blevet gramset på af flere kvinder på en gang dagligt i Paris, vil du så tro på mig?

    Set fra mit synspunkt er det hverken “federe” eller dårligere at være mand i DK. Hvor skal vi så starte og slutte? Hvis feminismen arbejder for ligestilling må den også tage konsekvensen at tage sig af mænds problematikker på samme måde som af kvinders. Og det gør feminismen ikke. Feminismen ser altid verden fra en feminist/kvindes synspunkt og ikke fra en mands. DERFOR er feminisme ikke en ligestillingsbevægelse.

    Du bruger jo blot udsendelsen som et eksempel i forbindelse med at til at forklare hvordan reaktionen også er på sexisme “der bliver ekstremt sure, når der bliver gjort opmærksom på nogle problemer i samfundet som f.eks. befamling af fremmede kvinder på barer”

    Men hvis du trækker det i land igen er det jo fair nok. Kan ikke udtale mig om udsendelsen da jeg ikke har set den.

    Svar
    • 22. december 2015 at 20:01
      Permalink

      Okay så.
      Mine eksempler omhandler opførsel overfor folk i det offentlige rum, imens dit baserer sig på hvilket sprogbrug man anvender i en argumentation. Det er ikke sammenligneligt. Lad mig præcisere: hvis kvinder fortæller dig, at det er ubehageligt at blive befamlet i byen eller råbt efter på gaden, altså at din omgangsmåde overfor kvinden gør hende utilpas, hvorfor er det så utilfredsstillende, at det er dig, der skal ændre den? Nej min pointe skal ikke overføres til alle former for interaktion eller samtaler. Det ville være umuligt at føre en samtale, hvis man skulle tage højde for hvad der potentielt kunne fornærme et andet individ.

      Det kan jeg sagtens forstå, at du vil, men jeg ville ikke putte befamling af fremmede mennesker i den kategori. Du kan spørge din kæreste hvordan hun ville have det med at en fremmed mand tog fat i hendes bagdel og smilede smørret. Det er tanken om, at et andet menneske mener, at de kan tillade sig at tage fat i dig seksuelt uden dit samtykke og at du bare skal finde dig i det.

      Hvordan skulle jeg ud fra din forrige beskrivelse vide, at det drejede sig om en kvinde, der blot gik forbi og ikke var med i fodboldkampen? I det tilfælde, så vil jeg heller ikke anse det som sexisme. Jeg kan godt forstå, at det kan være frustrerende at skulle finde ud af, hvad der er okay adfærd og hvad der ikke er, når det drejer sig om ren sproglig interaktion.

      Der ligger også videoer på nettet af kvinder, der bliver antastet i metroen i Paris. Hvorfor skulle jeg gå ud fra, at du lyver? Hvad ville du opnå med det?

      Feminismen arbejder med ligestilling ud fra et kvindeligt perspektiv. Jeg har ikke påstået andet.

      Nej jeg brugte eksemplet om reaktionerne på en dokumentar angående mord i kategorien med voldtægt, hævnporno og befamling på barerne – altså ulovlig eller grænseoverskridende adfærd og ikke i forbindelse med tilfælde som f.eks. dit eksempel med pigen og fodbolden. Der er en klar forskel. Jeg tror, at vi to snakker om to forskellige niveauer af sexisme og derfor vil vi aldrig nå frem til nogen form for fælles forståelse.

      Tak for debatten. Jeg vil lade julefreden sænke sig. God jul.

      Svar
  • 23. december 2015 at 00:03
    Permalink

    Kære Julie, sprogbruget er skam en stor del af opførslen i det offentlige rum. Men hvis du mener at diller fremvisning på nudist strand ikke omfatter din opfattelse af opførsel i det offentlige rum må du meget undskylde.

    Du har ret i at det bliver svært at nå til enighed, for udgangspunktet fra mig var jo at sexismebegrebet er gået over gevind. At du betegner sexisme som ulovlige tilfælde som mord, vold og hævnporno viser mig med al tydelighed at sexismebegrebet er gået over gevind.

    Jeg ser ikke vold og mord som sexisme, men som vold og mord.

    At jeg ikke havde formuleret mig korrekt undskylder jeg, men eksemplet med damen der blev omtalt af fodboldspilleren var at finde i en artikel i Politiken om sexisme. Og også “nudist diller” tilfældet. Men det er ikke frustrerende for mig at finde rundt i hvad der er okay adfærd. Det går ret godt. Jeg har også banet vej til knald med kvinder med et sprog som helt sikkert ville være blevet betegnet som sexistisk af feminister, og det er netop pointen med at feminister ikke skal definere hvad jeg må sige når jeg møder kvinder.

    Hvorfor skal jeg spørge min kæreste? Gælder det kun den vej?Jeg er såmænd selv blevet taget på røven op til flere gange af kvinder i nattelivet og synes stadig at det er noget jeg overlever. Ingen grund for mig til at skrive forfærdelige historier om kvinder generelt. Synes bare det var idiotisk, and so what.

    Jeg mener nu iøvrigt aldrig jeg har sagt at det er i orden hverken at befamle nogen man ikke kender, men blot at man ikke bør gøre det til alle mænds ansvar, og ikke at gøre alle mænd til forbrydere.

    “Feminismen arbejder med ligestilling ud fra et kvindeligt perspektiv. Jeg har ikke påstået andet.” netop…der er vi trods alt enige. På den måde kan det aldrig blive til ligestilling (håber du kan se det)!

    Her er der julefred året rundt. Jeg er heldigvis sammen med en dejlig kvinde der også synes at feminisme er en ensidig snæversynet bevægelse.

    Tak selv for debatten, og god jul til dig også.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *