Britisk politi introducerer »græderum« til kvindelige betjente i overgangsalderen

Fremover får kvindelige betjente i overgangsalderen hos politiet i Nottinghamshire mulighed for at græde ud i et særligt lokale, når der er behov for det. Billede: Arkivfoto.

Kvindelige betjente i overgangsalderen hos politiet i Nottinghamshire får særligt lokale, hvor de kan give tårene frit løb, når de overvældes af følelser.

Det kan være hårdt for kvinder at gennemgå overgangsalderen, og det tager politiet i Nottinghamshire, England, nu konsekvensen af.

Politiet har blandt andet indrettet et særligt »græderum«, som kvindelige betjente i overgangsalderen kan benytte, når de har brug for at tage en pause, tale med en kollega eller græde ud.

Desuden får kvindelige betjente i overgangsalderen fremover lov til at tage hyppige pauser, have let adgang til toiletter og bad samt få udleveret en ventilator til deres skrivebord.

Endvidere tillades de at skifte uniform eller fjerne unødvendige tøjlag, så de lettere kan klare hedeture.

Det fortæller The Daily Mail.

Spild af talent

Tiltaget kommer, efter Nottinghamshire Politi blev opmærksomme på, at kvindelige betjente i overgangsalderen i stor stil forlod etaten som konsekvens af overgangsaldersrelaterede symptomer.

– Det var virkelig et spild af talent, siger Sue Fish, tidligere en del af politiledelsen i Nottinghamshire, til The Daily Mail.

– Indførelsen af en politik på området var absolut den rigtige ting at gøre, tilføjer hun.

Det er dog ikke alle, der er enige i det.

– Jeg tror ikke, de kvindelige betjente i overgangsalderen har brug for at få at vide, at de mangler et græderum, siger medlem af parlamentet for De Konservative, David Davies, til The Daily Mail.

– Det er en smule fornærmende over for de kvindelige betjente, som hver dag håndterer vanskelige situationer, tilføjer han.

Heller ikke Sam Taylor, redaktør for magasinet ‘The Lady’, er imponeret over politiets tiltag.

– Når en kvinde rammer midten af 40’erne, bør hun være i stand til at tage sig sammen, når hun får en hedetur. Jeg arbejder på en redaktion, som er fuld af midaldrende kvinder, og hvis de føler sig en smule ramt af det, tager de sig en stærk gin-tonic eller en chokoladekiks og en kop te, når de kommer hjem fra arbejde, siger hun til det britiske medie.

Politiet i Nottinghamshire er i forvejen kendt for at stærkt fokus på køn og kvinderettigheder. I 2016 besluttede Nottinghamshire-politiet efter to års samarbejde med et kvindecenter at gøre uønsket verbal kontakt med kvinder til en hadforbrydelse.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *