Bumble: Dating-appen, der er på kvinders side

På dating-appen Bumble kan mænd kun skrive til de kvinder, der er blevet kontaktet af. Billede: Bumble.com.
Slut med uønskede beskeder fra tilfældige mænd: På dating-appen Bumble kan mænd kun skrive til kvinder, de er blevet kontaktet af. Billede: Bumble.com.

På dating-appen Bumble bestemmer kvinder selv, hvem de vil skrive med – og opfører en mand sig dumt, smider Bumble ham ud.

Det er træls at modtage klamme eller ubehagelige beskeder fra personer, man ikke kender, og på dating-apps som Tinder og Happn er der ikke andet at gøre end at ignorere beskederne og blokere afsenderen.

Sådan er det ikke på dating-appen Bumble – i hvert fald ikke for kvinder. For her kan mandlige brugere først skrive til en kvinde, når hun har taget den indledende kontakt. Og opfører en mand sig respektløst, er Bumble på kvindens side og blokerer ham fra appen.

Til kamp mod kvindehad

At Bumble mener sine regler alvorligt, fik den nu tidligere mandlige bruger Connor for et par dage siden at føle.

Han var i en chat med den kvindelige bruger Ashley blevet vred over, at hun indledte samtalen med at spørge ham, hvad han arbejdede med, og skrev til hende, at han var træt af »entitled gold digging whores«, som er mere interesserede i, hvad han tjener, end hvem han er som menneske.

Det reagerede ikke bare Ashley, men også Bumble på. Dating-appen blokerede straks Connor og forklarer nu i et indlæg på sin blog, hvorfor det skete, og hvad Bumbles mission er.

– Vi har tænkt os at udvide vores rækkevidde og sikre os, at kvinder overalt modtager beskeden om, at de er præcis lige så ’empowerede’ i deres privatliv, som de er i deres arbejdsliv. Vi har tænkt os at fortsætte med at bygge en verden, som får smalsporede, kvindehadende drenge som dig til at føle sig uddaterede, skriver Bumble blandt andet i indlægget, som afsluttes med hashtaggene #ImWithAshley og #LaterConor.

Bumble har offentliggjort dele af chatten mellem Ashley og Connor, som førte til blokeringen af Connor. De offentliggjorte chatbeskeder kan læses nedenfor.

Bumble1 Bumble2 Bumble3

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

4 kommentarer til “Bumble: Dating-appen, der er på kvinders side

  • 9. juni 2016 kl. 14:59
    Permalink

    Forudser at den app nok ikke holder længe.

    Svar
  • 9. juni 2016 kl. 21:29
    Permalink

    Shit han er da godt ikke det mest behagelige menneske på denne jord. Det siger mere om manden, at han straks går ud fra at hun er en “gold digging whore” fordi hun spørger ham, hvad han laver. De viser mere om manden end det gør om hende. Siden hvornår er det blevet okay at tale sådan til folk. Havde rollerne været omvendt havde man anset hende som en hysterisk bitch.

    Svar
  • 9. juni 2016 kl. 23:01
    Permalink

    Hvis mænd gerne vil bruge appen, selv når der er så mange alternativer, som der er, må det jo være vilkår de kan acceptere, og så er det jo fint nok. Hvis det var den eneste dating-app, der fandtes, ville det være lidt suspekt.
    Jeg er nu enig med Jørgen i, at manden i den konkrete sag er en klaphat. Han brokker sig over, at kvinden ikke vil lære ham at kende som person, men går selv bananas efter at have antaget på baggrund af et enkelt spørgsmål hvem hun er og hvad hun vil.

    Svar
    • 15. maj 2018 kl. 13:38
      Permalink

      Jeps, man kan vel sige at hun fik kaldt ham ud tidligt og sparede en del besvær med at lære ham at kende 😆 Og at hans “game” er utroligt ringe!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *