Danmark er verdens bedste land at leve i for kvinder

Danmark har overhalet Sverige og er nu verdens bedste land at leve i for kvinder. Billede: Arkivfoto.

Danmark har overhalet Sverige og er nu verdens bedste land at leve i for kvinder, viser 2018-udgaven af US News & World Report.

Danmark er verdens bedste land at leve i for kvinder.

Det viser den netop offentliggjorte rangliste fra US News & World Report, der baserer sig på 9.000 kvinders svar på, hvilket af 80 lande i verden det er bedst at bo i som kvinde.

Danmark overhaler Sverige

Førstepladsen har Danmark erobret på bekostning af Sverige, der overtager Danmarks 2017-placering som nummer to.

På tredjepladsen ligger vores venner i Norge, mens Holland er nummer fire og Finland nummer fem.

Nederst på listen ligger Nigeria (76), Guatemala (77), Ægypten (78), Iran (79) og Pakistan (80).

Fem faktorer

Ranglisten er lavet ved at bede de 9.000 kvinder give de 80 lande point på en skala fra 0 til 10 i forhold til fem faktorer.

De fem faktorer er menneskerettigheder, kønsligestilling, indkomstligestilling, fremgang og sikkerhed.

Samlet set har Danmark altså scoret højere end alle andre lande i verden på de fem faktorer.

Også topplacering hos EU’s ligestillingsinstitut

Topplaceringen på US News & World Report’s rangliste harmonerer fint med resultaterne fra EU’s ligestillingsinstitut, EIGE, der i 2005, 2010, 2012 og 2015 har målt ligestillingen i EU.

EIGE måler på faktorerne vold, arbejde, penge, viden, tid, magt og sundhed, og ved alle fire målinger er Danmark endt som nummer to på EIGE’s ligestillingsindeks, kun overgået af Sverige.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *