Dansk Kvindesamfunds ide om ‘reel ligestilling’

Dansk Kvindesamfund hævder at arbejde for reel ligestilling. Men hvad forstår Dansk Kvindesamfund i grunden ved begrebet ‘reel ligestilling’?

I et svar på anklager om ‘elitefeministernes’ manglende blik for fx indvandrerkvinders reelle ligestillingsproblemer skriver næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund Ulla Tornemand i et indlæg på Politiken.dk, at Dansk Kvindesamfund skam arbejder hårdt for reel ligestilling – og at man skal “klappe kaje”, hvis man ikke har sat sig ind i det:

2015-03-25_123502

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg selv bruger termen ‘reel ligestilling’, og at jeg bruger den i en ganske anden forstand end Ulla Tornemand. For mig handler reel ligestilling om ligeværdighed mellem mænd og kvinder, og at alle uanset køn skal de samme muligheder og rettigheder til at skabe det liv, de ønsker.

Dansk Kvindesamfunds ide om ‘reel ligestilling’

Men hvad betyder reel ligestilling for Tornemand og resten af Dansk Kvindesamfund? Det må man ind på foreningens hjemmeside for at finde ud af. Her opdager man, at Dansk Kvindesamfund forstår noget ganske andet ved reel ligestilling, end fx jeg gør:

2015-03-25_123517

Det, der først springer i øjnene, er, at overskriften ‘Reel ligestilling mellem kønnene’ – der jo lyder som noget, der omhandler begge køn – efterfølges af en tekst, der udelukkende handler om kvinders muligheder og rettigheder. Ikke ét ord om mænds ditto.

Nu kan man indvende, at det da er helt naturligt, at Dansk Kvindesamfund arbejder for at forbedre kvinders livsvilkår. Det er det bestemt også. Men hvorfor kalde den indsats at arbejde for reel ligestilling, når man – reelt – kun arbejder for at fremme det ene køns interesser?

En del af samfundets elite?

Tornemand fortæller endvidere i indlægget, at hun arbejder ulønnet, og at man ikke bliver en del af samfundets elite ved at arbejde med ligestilling:

2015-03-25_131455

Respekt for Tornemands frivillige arbejde. Det kræver sin mand eller kvinde at lægge mange timer i noget, som man ikke har nogen økonomisk gevinst ved. Men er det rigtigt, at Tornemand og andre feminister ikke bliver en del af samfundets elite gennem deres arbejde?

Det kommer an på, hvad man forstår ved elite. I hvert fald har Tornemand sammen med en række andre fremtrædende feminister noget nær ubegrænset adgang til at bruge medier som Politiken og Information som platforme for udbredelse af deres politiske synspunkter.

Så selv om Tornemand og co. ikke udgør samfundseliten i forhold til politisk eller økonomisk magt, så er de heller ikke ligefrem Fru Hvemsomhelst i den offentlige debat. Tværtimod udgør de fremtrædende feminister en privilegeret gruppe i debatten, som på grund af deres medieadgang kan dominere diskussionen om køn og ligestilling.

Når alle fx bruger termen ‘gråzoneprostitution’ og ingen den i videnskaben anvendte betegnelse ‘transaktionel sex’, hænger det sammen med de feministiske debattørers magt til at sætte sig på dagsordenen i medierne. Det er deres holdninger og deres begreber, der bliver udgangspunktet for diskussionen.

Reel ligestilling må stille mænd og kvinder lige

Således altså også med udtrykket ‘reel ligestilling’, som Dansk Kvindesamfund bruger om deres arbejde for det ene køns rettigheder og muligheder. Politikens læsere – dem, der måtte være tilbage efter mørklægningen – gives det indtryk, at man kan sætte et lighedstegn mellem Dansk Kvindesamfunds arbejde og kampen for reel ligestilling.

Men det kan man ikke. Reel ligestilling kan ikke baseres på en skelnen mellem mænd og kvinders rettigheder og muligheder. Tværtimod må reel ligestilling handle om at stille mænd og kvinder lige og derfor i sagens natur undlade at fremme noget køns interesser.

Det mener jeg i hvert fald. Og da jeg ikke har fri adgang til at skrive det på Politiken, gør jeg det her.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

2 kommentarer til “Dansk Kvindesamfunds ide om ‘reel ligestilling’

  • 26. marts 2015 at 16:45
    Permalink

    Angående fri adgang til at få indlæg optaget i aviserne:
    Jeg havde selv i en periode fin adgang til at få optaget læserindlæg i “Information”. Man så skete der nogle ændringer i redaktionen, og derefter var det temmelig umuligt for mig. Jeg var også ude for at få slettet opslag i Informations blog på nettet. Samtidig måtte jeg lægge navn til hård nedrakning fra feministers side samme sted; så jeg “trak stikket” og opsagde mit abonnement og har ikke deltaget dér siden.
    Jeg har i årenes løb fået optaget enkelte kommentarer om køn i Politiken.
    Generelt er det ganske svært at få optaget læserindlæg i aviserne, da der er mange om buddet.
    Mine bøger bliver generelt ikke anmeldt.
    Det interesserer mig meget at se nærmere dokumentation for ensidighed m.h.t. hvilke indlæg der bliver optaget og ikke optaget. Jeg tror der er en meget stor ensidighed; men det er svært at dokumentere den, da man jo ikke ser de indlæg, der bliver afvist.
    Er der nogen der kender nærmere dokumentation for at ensidigheden er så stor, som det ser ud til ?

    Svar
    • 22. november 2016 at 19:54
      Permalink

      Tak for glimrende indlæg.

      Det er rystende at kønsdebatten er blevet vinklet i en sådan grad, at ligestilling er blevet synonym med kvinders rettigheder.

      http://politiken.dk/kultur/ECE2228581/politiken-spoerger-hvad-er-det-stoerste-problem-med-ligestilling-i-danmark-i-dag/

      Ét er at Soulaima Gourani udtaler, at det største problem ved ligestillingen i Danmark er : “At kvinder ikke er parate til at betale den samme pris som mange mænd for at få magtfulde positioner”.
      Det skal hun have lov til at mene, uanset hvor stor en hån det er imod de m/k som oplever reelle ligestillingsproblemer.

      Noget andet er at Politiken ukritisk køber præmissen om at ligestilling er et privilegium for kvinder. Man burde forvente at Politiken var andet og mere end mikrofonholderi. Medmindre det selvfølgelig er et bevidst redaktionelt valg.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *