Demonstrationer mod voldtægt i Odense, Århus og København torsdag

Mere end 1.000 forventes at gå på gaden på torsdag til demonstrationer mod voldtægt i Odense, Århus og København.
Mere end 1.000 forventes at gå på gaden på torsdag til demonstrationer mod voldtægt i Odense, Århus og København. Billede: Logo fra demonstrationernes Facebook-sider/arkivfoto.

I Odense, Århus og København afholdes demonstrationer mod voldtægt på torsdag. Mere end 1.000 har meldt deres ankomst.

Vejrudsigten lover kraftig torden i hele landet, når demonstranter i Odense, Århus og København torsdag aften går på gaden under sloganet #AldrigDinSkyld – Retfærdighed for voldtægtsofre.

Demonstrationerne finder sted fra 17.00 til 18.30 i de tre byer, og mere end 1.000 har på Facebook meldt deres ankomst. Yderligere godt 4.000 har markeret, at de er interesserede i at deltage.

I Odense finder demonstrationen sted på Flakhaven, i Århus på Rådhuspladsen og i København på Nytorv.

Kendte ansigter på talerstolene

Ved demonstrationerne vil der blive afholdt taler af politikere og andre med engagement i debatten om voldtægt. Flere kendte ansigter er blandt talerne, blandt andre Enhedslistens Pernille Skipper.

Talere i Odense

  • Tine Gudrun Petersen, direktør for SPIS Odense Food Festival
  • Line Gessø Storm Hansen, Dansk Sygeplejeråd, Kvinderådet og medlem af Dansk Kvindesamfund Odense
  • Anne Bettina Pedersen, underviser på SDU og medlem af Dansk Kvindesamfund Odense

Talere i Århus

  • Ulla Tornemand, styrelsesmedlem og tidl. næstforkvinde for Dansk Kvindesamfund
  • Camilla Fabricius, gruppeformand (S)
  • Hanne Roed, leder i regionen (R)
  • Maja W. Albrechtsen, folketingskandidat (Ø)

Talere i København

  • Khaterah Parwani, debattør og medstifter af Exit-cirklen
  • Irene Manteufel, Forkvinde for Everyday Sexism Project DK
  • Mary Consolata Cossy, mentor og medstifter af UVU (Udlændinge vejleder udlændinge) og jurastuderende
  • Pernille Skipper, MF for Enhedslisten
  • Henrik Marstal, Kønsdebattør og forfatter

Protest mod behandlingen af voldtægtsofre

Demonstrationerne finder sted som reaktion på dommen i Roskilde Byret i sidste uge, hvor tre unge mænd blev frifundet for voldtægt af en ung pige. Det fremgår af invitationerne til demonstrationerne. Her fra invitationen til demonstrationen i Odense:

NU ER DET NOK!
VI SIGER: STOP VOLDTÆGT!

Vi er nu vidner til en sag, hvor flere mænd har forgrebet sig på en ung kvinde, og er blevet frikendt. Offeret var påvirket af alkohol og syg pga insulinmangel. Alligevel blev de ikke dømt, fordi hun ”burde have kunnet sige nej”.

// Vi oplever, at voldtægtsforbrydere bliver enten frikendt eller får minimale straffe.
// Vi vil have et opgør med den praksis, at overgrebsmænd kan voldtage og forulempe kvinder og ofte slippe ustraffet afsted med det.
// Vi mener, at det er nødvendigt med en klar regel om samtykke – samtykke er ikke blot, at man ikke kan sige nej
// Vi vil råbe højt for de voldtægtsofre, hvis stemmer bliver gjort tavse og bliver negligeret af det danske retsvæsen.
// Vi vil vise vores solidaritet med de voldtægtsofre, som kæmper for retfærdighed.

Vi oplever en hån mod voldtægtsofres retssikkerhed.

Vi vil ytre et stort rungende kollektivt NEJ til denne behandling af voldtægtsofre i Danmark 2016.

Mød op i hvidt tøj

Interesserede, der ønsker at deltage i demonstrationerne, opfordres til at møde op i hvidt tøj for at symbolisere voldtægtsofres uskyldighed. Det fremgår af invitationen til demonstrationen i Århus. Det hvide tøj er dog ikke et krav.

Vi opfordrer til, at man møder op i hvidt tøj for at symbolisere at ofrene for voldtægt er uden skyld i overgrebet, og at de ikke skal skamme sig – det er gerningspersonen, der fortjener skammen. En lignende opfordring er til de tilsvarende demoer i København og Odense. Men man er naturligvis velkommen uanset påklædning!

Flest demonstranter forventes der i København, hvor 1.000 allerede har meldt sig til, mens tallene for Odense og Århus ligger på 100-200 og 200-300 på nuværende tidspunkt.

Yderligere informationer kan findes på demonstrationernes Facebook-sider: Odense, Århus, København.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *