28. marts, 2024

Den generaliserede kvinde

Den generaliserede kvinde

Når mænd taler om kvinder, sker det ofte på et fælles, ikke-debatteret grundlag. Vi taler om den generaliserede kvinde.

Når jeg er sammen med venner og bekendte, oplever jeg ofte det, der omtales som hyggesexisme. Vores samtaler om kvinder har ofte et seksualiseret indhold. Der er dog undtagelser. Vi snakker også om kærester, koner og veninder, uden at det handler om sex. Fx om deres arbejde og interesser. Vi formår også som oftest at diskutere politik uden at forholde os seksuelt til de kvindelige politikere.

Men når det er sagt, er der også i min omgangskreds masser af hyggesexisme. Både af den eksplicitte slags, hvor vi diskuterer de kvinder, der går forbi, og af den implicitte slags, hvor præmisserne for det, vi taler om, er sexistiske af natur. Altså en indforstået enighed om, hvordan kvinder er, og hvad kvinder vil.

Den generaliserede kvinde

I vores samtaler skaber, genskaber og deler vi et billede af det, man kunne kalde den generaliserede kvinde. Et ikke-debatteret fælles referencepunkt, som alle (vi mænd) forstår, og som fungerer som en forståelsesramme for de ting, vi diskuterer. En karikatur af, hvad kvinder er.

Den generaliserede kvinde træder i stedet for den konkrete kvinde i enhver samtale, hvis ikke andet er nævnt. På den måde kan pointer forstås uden at blive forklaret. Man behøver ikke pensle ud, hvorfor et eller andet, man fik sagt i en samtale med en konkret kvinde, blev opfattet negativt af hende, hvis det er noget, den generaliserede kvinde ville opfatte negativt. De andre (mænd) forstår det uden yderligere forklaring. Alle ved jo, at kvinder er sådan.

Den generaliserede kvinde er et fænomen, som fastholder en bestemt opfattelse af, hvordan kvinder er. En opfattelse, som kun vanskeligt lader sig ændre, fordi den ikke debatteres, men eksisterer som udgangspunktet for al anden diskussion. Samtidig er det ikke sådan, at den generaliserede kvinde bare kan fjernes fra mænds samtaler. Generaliseringer er helt nødvendige for at kunne tale sammen. Uden dem ville alt skulle defineres, og selv den mindste historie ville tage timer at fortælle.

Skal man fx sige noget morsomt, der handler om kvinder, er man nødt til at basere det på den generaliserede kvinde, fordi humor kun fungerer, når der er et fælles grundlag. Når de i reklamen siger: »Der er så meget, kvinder ikke forstår«, baserer vittigheden sig på mænds fælles oplevelse af, at kvinder (generelt) ikke forstår mænds fascination af sport. På den måde styrkes den generaliserede kvinde løbende. Vi kan kun grine, fordi vi kender hende, og vi bekræftes i hendes eksistens, hver gang vi griner.

Er det så kun af det onde? Det er jeg ikke så sikker på. Mænds fordomme om kvinder – og her mener jeg fordomme i ordets egentlige forstand, altså for-domme – fungerer samtidig som rettesnor for deres adfærd. Mænd lader være med at gøre eller sige ting, fordi de forventer, at kvinder ikke vil bryde sig om dem. På den måde er den generaliserede kvinde ikke kun et udgangspunkt for platte mandevittigheder, men også en normativ figur; et sæt ‘spilleregler’, om man vil, der angiver retningslinjerne for god opførsel.

Så hvis nogen tror, at den generaliserede kvinde er en ‘dum blondine’, må de tro om igen. Hun er lige så meget en god mor, en god kæreste, en god ven og mange andre positive ting. Hun er en generalisering af kvinder og rummer på godt og ondt både de gode og de dårlige egenskaber, mænd mener, kvinder har.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview