19. marts, 2024

Det er blevet legitimt at hade mænd

Gillettes meget omtalte reklame om mænd og maskulinitet. Billede: YouTube.

”Manden er syg”, siger Gillette, APA, Cecilie Nørgaard, Sex & Samfund og mange, mange andre, ”men bare rolig, vi har den rette kur.”

Da det demokratiske stjernefrø Alexandria Ocasio-Cortez søndag skrev på Twitter, at hun ”any day” ville føle sig sikrere på et toilet sammen med en transkvinde end sammen med en magtfuld mand, benyttede hun sig af den gældende opfattelse, at mænd er onde og farlige, og at det er helt i orden at beskrive dem som sådan.

Tweetet kom efter et par uger, hvor mænd allerede to gange var blevet råbt ind i hovedet, at der er noget galt med dem.

I det ene tilfælde var det barbergrejsvirksomheden Gillette, der langede ud efter mænd. I en næsten to minutter lang reklamevideo fortalte Gillette den mandlige del af sine kunder, at de ikke længere skulle opføre sig, som de hidtil havde gjort. Videoen, som ensidigt fokuserer på de dårlige sider af mænds adfærd og anvender ladede feministiske termer som ”toksisk maskulinitet” i sin fremstilling af mænd, er i skrivende stund set af mere end 26 millioner på YouTube.

I det andet tilfælde var det den amerikanske psykologforening, APA, der var ude med riven efter mænd. APA udsendte i starten af januar for første gang en guideline for arbejde med drenge og mænd, og i guidelinen fastslår psykologforeningen, at traditionel maskulinitet er skadelig. ”(…) traditional masculinity—marked by stoicism, competitiveness, dominance and aggression—is, on the whole, harmful”, skriver APA. Mænd, der er, som mænd er, er mænd på en forkert måde, må man forstå.

Også i Danmark er det blevet legitimt at beskrive drenge og mænd som dysfunktionelle væsner, der har behov for korrigering.

Opfattelsen kommer eksempelvis til udtryk hos den selverklærede kønssociolog Cecilie Nørgaard, der sælger såkaldte ”prismecertifikater” til børnehaver, der ønsker at ”implementere normkritiske perspektiver i den pædagogiske praksis.” Certifikaterne gør ifølge Nørgaard pædagogerne i stand til at ”modarbejde og nuancere stereotyper.” Oversat fra akademikersnak til dansk betyder det, at pædagogerne optrænes i at slå ned på drenge, der opfører sig som drenge, og piger, der opfører sig som piger.

På hold med Nørgaard er organisationer som Sex & Samfund, der arbejder for at få sat ”normkritik” på skemaet på landets læreruddannelser. Lærerne, der efter endt uddannelse skal ud i de skoler, hvor drengene halter alvorligt efter pigerne, skal uddannes til at forstå, at drenge, der opfører sig som drenge, udgør et problem.

Hvis den blandt venstreorienterede postmodernister højt skattede franske filosof Michel Foucault stadig var i live, ville han kunne fortælle, at det, der er i gang med at ske, er en forandring af praksisser, som hænger uløseligt sammen med en forandring af opfattelser. Manden betragtes anderledes og behandles anderledes, og de to processer understøtter hinanden; fortællingen om manden og maskuliniteten som fejlbehæftet legitimerer de tiltag, der har til formål at lave ham om. ”Manden er syg”, siger Gillette, APA, Cecilie Nørgaard, Sex & Samfund og mange, mange andre, ”men bare rolig, vi har den rette kur.”

Foucault ville ligeledes interessere sig for denne dobbeltsidede udviklings oprindelse. Dens genealogi, som han med et udtryk lånt fra Nietzsche ville sige. Hvem eller hvad muliggjorde legitimeringen af det had til mænd, udviklingen på samme tid baserer sig på og reproducerer? Og hans svar ville, om end ikke med hans bedste vilje, pege i én retning: mod den feministiske bevægelse. For det er her, mandehadet blev født. Her, det fik lov til at udvikle sig. Og herfra, det spredte sig til resten af samfundet, hvor det i dag er normaliseret.

At mandehad er blevet legitimt kommer blandt andet til udtryk ved det totale fravær af reaktioner, når nogen udtrykker sig hadefuldt om mænd.

Et eksempel på denne tavshed kan iagttages i forhold til den svenske feminist og popstjerne Zara Larsson, der gentagne gange har udtrykt sig hadefuldt om mænd. Efter i 2016 på Twitter at have skrevet: ”Jeg hader, hader, hader mænd”, fik Larsson mulighed for at moderere sit udsagn i et interview. Men hun valgte at gøre det modsatte. ”Mange kan tilsyneladende lide at kalde mig ”mandehader”, hvilket jeg med glæde er. Du ved, det skader ikke rigtig mænd, hvis jeg hader dem”, sagde Larsson i interviewet.

Efter udtalelsen spillede Zara Larsson i både Tivoli i København og på Smukfest i Skanderborg. Ingen af gangene ulejligede noget dansk medie sig med at spørge koncertarrangørerne, hvorfor de havde en kunstner på scenen, som så eksplicit udtrykte had til en befolkningsgruppe. Eller om de ville booke en kunstner, der udtrykte et tilsvarende had til andre befolkningsgrupper, for eksempel muslimer, jøder eller kvinder. De medier, som på samme tidspunkt var svært optagede af at bruge den amerikanske sociolog Michael Kimmels begreb om ”vrede, hvide mænd” i analysen af det amerikanske præsidentvalg, interesserede sig ikke et øjeblik for, at en vred, hvid kvinde med over en million følgere på sociale medier udtrykte sig mere hadefuldt om mænd, end Trump nogensinde havde gjort om kvinder.

Det legitime mandehad kommer også til udtryk ved fraværet af negative konsekvenser, når nogen udtrykker sig hadefuldt om mænd.

Her er Zara Larsson fortsat et godt eksempel. Hendes udtalelser, som foruden de ovenfor nævnte blandt andet inkluderer ”mænd er svin” og ”at hade mænd er min hobby”, har ikke skadet hendes muligheder. Tværtimod. I takt med de hadefulde udtalelser har hun ved siden af sin blomstrende karriere som popstjerne høstet anerkendelse flere steder. I sommeren 2017 udtalte den daværende svenske finansminister, Magdalena Andersson, at hun godt kunne se Larsson som fremtidig leder af et politisk parti. ”Jeg synes, hun er virkelig cool – og stærk. Og hun har mange meninger. En stærk feminist. Jeg tror, hun ville gøre det rigtig godt”, sagde Andersson. Og godt et år senere, i efteråret 2018, blev Larsson tildelt den svenske ligestillingspris, Bra-prisen. ”Zara Larsson er en moderne feminist og en frygtløs debattør, der siger, hvad hun mener. Hun vil have folk til at lytte til hende – og hun får folk til det”, lød det i begrundelsen.

Kan man forestille sig en situation, hvor en mand, der udtrykker sig om kvinder, som Zara Larsson udtrykker sig om mænd, bliver spået en politisk karriere og tildeles en ligestillingspris? Nej. For had til kvinder er illegitimt. Men det er had til mænd ikke.

Tilbage i USA er Alexandria Ocasio-Cortez ikke den eneste demokrat, der har baseret sine ytringer på den opfattelse, at det er helt i orden at forholde sig negativt til mænd. I december 2018 skrev senator Kirsten Gillibrand, der er mor til to sønner, på Twitter, at ”fremtiden er kvindelig.” Et populærfeministisk statement, som ved første øjekast virker uskyldigt, men som kun gør det, fordi det er mænd, sætningen tager afstand fra. Et tilsvarende tweet med ordlyden ”fremtiden er hvid”, ville på stedet koste Gillibrand sin politiske karriere. Men lige præcis mænd må man skrive om, som man vil.

Ja, sågar ekskludere fra fremtiden.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview