Det handler ikke om øremærket barsel, Karen Dich

Er øremærket barsel er vigtigere end ligestilling af skilsmisseforældre? Det mener flere feminister.

Politiken kunne i går fortælle, at et flertal i Folketinget ønsker at ændre på lovgivningen på skilsmisseområdet, så fædre ligestilles med mødre ved skilsmisser. Det er endnu uklart, hvordan ligestillingen skal gennemføres, men en del tyder på, at kravet om at afgøre rollerne som bopælsforælder og samværsforælder inden for fem dage efter skilsmissen er en af de ting, politikerne vil have ændret.

Nyheden er naturligvis nået feministiske kredse, hvor den modtages med blandede følelser. Det fremgår fx af feminist og lederskribent hos Politiken Karen Dichs leder i selvsamme avis. Under overskriften “Ligestilling i skilsmissens skyttegrav – Opgiv ideen om retfærdig 50-50-fordeling af børn” advarer hun mod at udkæmpe ligestillingskampen hos skilsmisseforældrene:

Selvfølgelig giver det mening at give fædrene mere plads. I alle familieformer. Giv gerne flere fædre bopælsret, men opgiv ideen om den retfærdige 50-50-fordeling af børnene i det enkelte tilfælde.

Hvis det er midt i skilsmissen, ligestillingskampen skal kæmpes, bliver det for alvor en kamp mellem kønnene og ikke en fælles kamp“, skriver Dich.

Mens ligestillingskampen altså ikke skal kæmpes midt i skilsmissen, gør det til gengæld ikke noget, hvis den skal kæmpes midt i parforholdet:

Fædre får for eksempel bopælsret, hvis de har taget barsel. Det er vanskeligt at betragte det som en hønen-og-ægget-diskussion, for barsel kommer nu engang før skilsmissen.

Hvis vi gerne vil give fædrene bedre vilkår og større adkomst til børnene, burde vi starte allerede ved barslen”, anbefaler Politikens lederskribent, der heller ikke undlader at bemærke følgende:

Med et slag er det blevet moderne at lovgive sig ud af ligestillingsproblemer, selvom både regering og opposition har vægret sig mod det, når det gælder for eksempel øremærket barsel.”

Selv om man ikke kan sige, at Dich undlader at forholde sig til Folketinges konkrete ide om at ligestille skilsmisseforældre, kan man undre sig over, hvorfor hun bruger så meget krudt på at diskutere et emne, sagen ikke vedrører, nemlig øremærket barsel.

Det handler ikke om øremærket barsel

Karen Dich er ikke den eneste feminist, der har luftet tanken om at bruge skilsmissedebatten som afsæt til at genoptage diskussionen om øremærket barsel. Også på den efterhånden populære Facebookside ‘En feminists bekendelser’ har ideen været omtalt. Sidens indehaver skriver således:

Skulle vi ikke heller begynde at kæmpe for mænds ret til samvær med deres børn, FØR skilsmissen, end efter. Et ret vigtigt og nødvendig led i forhold til ligestilling bliver sprunget over i denne debat. Øremærket barsel.”

Såvel den bekendende feminist som lederskribent på Politiken Karen Dich overser imidlertid to ting.

For det første at det i høj grad kan diskuteres, hvorvidt øremærket barsel vil fremme ligestillingen. Det kan og bør diskuteres, om man er en dårligere forælder, hvis man skaffer penge til huslejen og andre fornødenheder, end hvis man går ture med barnevognen. Ideen om øremærket barsel baserer sig i den sammenhæng på et noget nedladende syn på den første af de to forælderroller.

For det andet at diskussionen om ligestilling af skilsmisseforældre sagtens kan føres uden stillingtagen til spørgsmålet om øremærket barsel. Det skyldes ikke mindst, at 90% af alle skilsmissepar finder løsninger i fællesskab uden at skulle i Statsforvaltningen. For de fleste er det således ikke relevant, hvem der har holdt barsel og hvor længe. Det gælder alene de sidste 10%, som ikke kan blive enige uden statens mellemværende.

Fokusér på skilsmissefamilierne

Det er trist, men ikke overraskende, at man fra feministisk side forsøger at stjæle dagsordenen og genopføre debatten om øremærket barsel i stedet for at deltage helhjertet i diskussionen om ligestilling af skilsmisseforældre. Det er en diskussion, som i forvejen er kompleks, og som fortjener at blive taget alvorligt.

For selv om det som udgangspunkt kan virke som en god ide at ligestille forældrene ved skilsmisser, er det nødvendigt at medtænke børnenes trivsel, inden man i ligestillingens navn indfører lovgivning, som lyder bedre, end den er. Ikke mindst i lyset af, at 90% af alle skilsmissefamilier tilsyneladende ikke har brug for ny lovgivning.

Lad derfor diskussionen dreje sig om skilsmisseforældrene og deres børn. Øremærket barsel får I rigelig mulighed for at tage op en anden gang.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

En kommentar til “Det handler ikke om øremærket barsel, Karen Dich

  • 4. februar 2015 at 22:54
    Permalink

    Øremærket barsel er udelukkende et feministisk projekt, udelukkende for at “tvinge” manden hjem til børnene…koste hvad det vil.

    At de prøver på at få det til at se ud som om det er ligestilling for fædrenes skyld, glemmer de jo indimellem, som her på kvinfos hjemmeside hvor Professor Tine Rostgaard udtaler: Men der er ingen tvivl om, at øremærket barsel til fædre er yderst effektiv i forhold til at få flere mænd til at tage orlov”,

    Jeg har undret mig over at flere feminister har påstået 3 ud af 4 mænd går ind for øremærket barsel, da jeg ikke kender en eneste. Det viser sig så også iflg ny undersøgelse at det afhænger af hvordan man spørger. Som man kan læse på Kvinfo’s hjemmeside: “Hvis man i meningsmålinger har spurgt direkte til, om kvinder skulle have mindre orlov og mænd tilsvarende mere orlov, har der ikke været opbakning til det.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *