Dette er ikke et glasloft

»Loftet er den usynlige barriere mellem kvindelige kandidater og større poster i næsten alle klodens hierarkier. Alt for mange kompetente kvinder møder den i deres karriere. De møder den skandaløse mandschauvinisme. De kan ikke vinde«, skriver Berlingske Tidende i sin leder 10. november. Men har avisen ret i det? Billede: Arkivfoto.
»Loftet er den usynlige barriere mellem kvindelige kandidater og større poster i næsten alle klodens hierarkier. Alt for mange kompetente kvinder møder den i deres karriere. De møder den skandaløse mandschauvinisme. De kan ikke vinde«, skriver Berlingske Tidende i sin leder 10. november. Men har avisen ret i det? Billede: Arkivfoto.

Der mangler en bog om forskellen på virkeligheden og gengivelser af virkeligheden på hylden i Pilestræde 34, 1147 København K.

At ord ikke bare giver os mulighed for at kommunikere, men samtidig påvirker vores opfattelse af verden, har været en udbredt erkendelse i årtusinder. Engang et centralt emne for filosoffer. I dag et kerneområde for PR- og kommunikationsfolk.

Eksempelvis er det ikke ligegyldigt, om vi taler om en ”trængselsring” eller en ”betalingsring”, selv om ordene beskriver det samme fænomen. Det første leder tankerne hen på problemløsning. Det andet på betaling.

Det ord, der bliver det udbredte, påvirker den folkelige opinion og i sidste ende den politiske beslutningsproces, og i sagen om ”ringen” var der ingen tvivl: Socialdemokratiet måtte opgive sine planer for bekæmpelse af trængsel i København, og det hang sammen med, at partiet havde tabt kampen om ordene.

Også i ligestillingsdebatten har ord enorm værdi. Præcis som det gjaldt for Socialdemokratiet, gælder det i ligestillingsdebatten, at den, der evner at sætte ord på et fænomen, i vidt omfang påvirker, hvordan fænomenet opfattes.

Heri ligger en væsentlig pointe: Fordi ord betyder så meget, bør man være varsom med, hvilke ord man bruger. Det gælder i særlig grad, hvis man er et nyhedsmedie, hvis opgave det er at formidle virkeligheden, ikke ændre den.

Intet af ovenstående er raketvidenskab, og derfor kan det undre, at Berlingske skriver følgende om ordet »glasloft« i sin leder 10. november:

»Loftet er den usynlige barriere mellem kvindelige kandidater og større poster i næsten alle klodens hierarkier. Alt for mange kompetente kvinder møder den i deres karriere. De møder den skandaløse mandschauvinisme. De kan ikke vinde.«

Bid mærke i ordet »er«.

Om forholdet mellem sprog og sandhed skrev den tyske filosof Friedrich Nietzsche meget smukt, at »sandheder er illusioner, om hvilke man har glemt, at de er illusioner«. Med andre ord: Der eksisterer ingen sandhed uafhængigt af vores opfattelser.

Nietzsches ord om ordene faldt i teksten Om sandhed og løgn i amoralsk forstand fra 1873. Godt halvtreds år senere, i 1928-1929, skabte den belgiske maler René Magritte et værk med titlen La trahison des images. Maleriet viser en pibe og teksten: »Ceci n’est pas une pipe«. På dansk: »Dette er ikke en pibe«.

René Magrittes kendte billede af piben, La trahison des images, hænger på Los Angeles County Museum of Art. Billede: LACMA/Instagram/Tumbler.
René Magrittes kendte billede af piben, La trahison des images, hænger på Los Angeles County Museum of Art. Billede: LACMA/Instagram/Tumbler.

La trahison des images udtrykker den simple, men vigtige, pointe, at der er forskel på virkeligheden og beskrivelser af virkeligheden.

Magrittes værk er ikke en pibe. Det er et billede af en pibe.

Den Nietzsche-inspirerede, franske filosof Michel Foucault tog små halvtreds år senere, i 1973, Magrittes værk op i en bog, han gav titlen fra billedet: Dette er ikke en pibe.

Bogen står muligvis ikke på hylden i Pilestræde, men det burde den gøre. Det ville, under forudsætning af, at bogen blev læst, forhindre en leder som gårsdagens.

For Berlingske begår lige præcis den fejl, Magritte og Foucault advarer imod: Avisen sammenblander en gengivelse af virkeligheden med virkeligheden.

»Loftet er den usynlige barriere mellem kvindelige kandidater og større poster i næsten alle klodens hierarkier«, står der i lederen.

Men er »loftet« det? Nej. »Loftet«, som henviser til »glasloftet«, er en metafor, der blev opfundet af Katherine Lawrence og Maryanne Schreiber på en konference i 1979 i forbindelse med en debat om kvinders muligheder for forfremmelse i virksomheden Hewlett-Packard.

Ordet er siden blevet brugt igen og igen til at beskrive det samme – kvinders påståede vanskeligheder ved at bryde igennem til samfundets øverste poster –  og blandt feminister eksisterer et naturligt ønske om, at alle skal gøre det, Magritte advarede mod, og Berlingske gør: forveksle metaforen med det, den beskriver.

Berlingske gør sig med sin leder skyldig i at påvirke en i forvejen skrøbelig debat om køn og ligestilling, som alt for ofte er præget af en manglende skelnen mellem opfattelser og fakta.

Det er beklageligt.

Avisen burde i stedet gøre klart, at »glasloftet« er et ord, som anvendes fra en specifik ligestillingspolitisk position for at præge den politiske beslutningsproces.

For sådan er det: »Glasloftet« er ikke, som Berlingske skriver, »den usynlige barriere mellem kvindelige kandidater og større poster i næsten alle klodens hierarkier«.

Nej, »glasloftet« er påstanden om, at der eksisterer usynlige barrierer mellem kvindelige kandidater og større poster i næsten alle klodens hierarkier.

Eller sagt med Magritte: »Glasloftet« er ikke et glasloft.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

3 kommentarer til “Dette er ikke et glasloft

  • 11. november 2016 at 11:36
    Permalink

    Du er så god til at sætte ord på Tobias. Jeg tænkte præcis det samme da jeg læste Berlingske igår. Tak 🙂

    Besvar
    • Tobias Petersen
      11. november 2016 at 12:26
      Permalink

      Tak for de pæne ord. 🙂

      Besvar
  • 4. februar 2017 at 10:50
    Permalink

    Tobias – Glasloftet er desværre en realitet

    Mænd i høje stillinger ansætter mænd
    Rip Rap og Rup effekten
    Osv osv

    Hvis man skriver i en artikel at glasloftet er der – er det fordi man “ser det eller selv har mærket effekten af det … så enkelt er det

    🙂

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *