Donald Trump udelukker transkønnede fra det amerikanske forsvar

Donald Trump har netop meddelt, at transkønnede ikke tillades at gøre tjeneste noget sted i det amerikanske forsvar. Billede: Donald Trump, Donald Trump, Twitter/’Max Klinger’, karakter i tv-serien MASH, screenshot, YouTube.

Det ville være for dyrt og skabe for mange problemer at tillade transkønnede at gøre tjeneste i forsvaret, meddeler præsidenten på Twitter. 

Opdateret, 26/7 2017, 16:31.

Transkønnede er ikke velkomne i det amerikanske forsvar.

Så kort og kontant er beskeden fra USA’s præsident, der for under en time siden gjorde sin holdning klar på sit foretrukne medie, Twitter.

– Efter konsultation med mine generaler og militære eksperter, vær venligst opmærksom på, at den amerikanske regering ikke vil acceptere eller tillade transkønnede personer at gøre tjeneste i nogen del af det amerikanske forsvar, skriver Donald Trump.

– Vort militær skal være fokuseret på afgørende og overvældende sejr og kan ikke belastes af de enorme medicinudgifter og den disruption, transkønnede i militæret ville medføre, tilføjer den amerikanske præsident.

Der skønnes ifølge DR i øjeblikket at være mellem 2.500 og 7.000 transkønnede blandt de 1,3 millioner soldater i det amerikanske forsvar.

Donald Trump udsendte sit budskab tidligere i dag fra klokken ca. 15.00 dansk tid i tre separate tweets. De tre tweets kan ses herunder.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *