Du må ikke nyde din næstes bryster

Du må gerne nyde andres venlighed, humor eller intelligens, men du må ikke nyde deres skønhed. I hvert fald ikke 'IRL'.

Du må gerne nyde andres venlighed, humor eller intelligens, men du må ikke nyde deres skønhed. I hvert fald ikke ‘IRL’.

Jeg har ikke forholdt mig til den igangværende debat om sikkerhedsvagterne i Købehavns Lufthavn, blandt hvilke nogle angiveligt har misbrugt deres beføjelser til at udvælge lækre, kvindelige passagerer og ‘rage’ på dem under dække af at udføre sikkerhedskontrol. Det kommer jeg heller ikke i synderlig grad til.

Kritikken af sikkerhedsvagternes adfærd er, hvis de fremsatte beretninger er korrekte, helt på sin plads. Hvis historierne er sande, skal de pågældende vagter naturligvis stoppes og udskiftes med vagter, der ikke misbruger deres autoritet til at røre unødigt ved kvinders bryster og baller.

Nydelsesreglen

Men måske afslører kritikken noget mere, end at der angiveligt er et konkret problem i Københavns Lufthavn. For hvorfor er det, at det igen og igen er det seksuelle, der kommer under anklage? Er det sådan, at der er visse former for nydelse, der er mere tilladte end andre? Og nogle, der slet ikke er tilladte?

Det spekulerer jeg på oven på sagen i Københavns Lufthavn. Det virker nemlig, som om det ikke først og fremmest er berøringen i sig selv, men motiverne for den, der vækker harme. At det ikke er det, at en anden rør ved en, men det, at han finder seksuel nydelse ved berøringen, der er det ubehagelige. At det ikke er hændernes ekstra fem sekunder på ballerne, der er problemet, men at sikkerhedsvagten nyder at have dem der.

Måske kan du ikke rigtig følge, hvor jeg vil hen. Men så sammenlign med andre former for arbejdsrelateret nydelse. En jordbærplukker må gerne sige: »Det er hårdt og ensformigt arbejde, men i det mindste kan vi nyde det gode vejr«. En ansat på et plejehjem må gerne sige: »Det er både fysisk og psykisk hårdt, men man får lov til at opleve så mange dejlige mennesker gennem sit arbejde, at det er det hele værd«. Det er altså ikke generelt moralsk forbudt at finde nydelse ved sit arbejde og sine arbejdsvilkår.

Lige indtil, altså, at nydelsen er af seksuel karakter. Så indtræder et forbud, der skal efterleves. En nydelsesregel, om man vil, som forbyder seksuel nydelse. Du må gerne nyde, at du gennem dit arbejde møder mange glade mennesker, men du må ikke nyde, at du gennem dit arbejde møder mange smukke mennesker. Du må gerne være glad for, at du har mange dygtige kolleger, men ikke at du har mange lækre kolleger. Udtrykt polemisk: Du må gerne nyde din næstes adfærd, men du må ikke nyde din næstes bryster.

Sikkerhedsvagter, busreklamer og strande

Nydelsesreglen kan forklare, hvorfor reaktionerne er så voldsomme i sagen om Københavns Lufthavn. Nogen har nydt noget, de ikke måtte nyde. Men den kan måske også bruges til at forstå andre af tidens spørgsmål. Fx hvorfor bryster på busser opfattes som et problem, mens brystvorter på sociale medier opfattes som noget godt.

For måske er problemet ved ‘den seksualiserede kvinde’ i busreklamen netop det: at hun kan nydes seksuelt. Det er ikke det, at hun er afklædt, men at mænd kan finde seksuel nydelse ved at se på hende, der fører til de negative reaktioner. Måske er det ligefrem her, kernen i kritikken af ‘objektiviseringen af kvinder’ skal findes. For det er jo det, hun er, ‘den objektiviserede kvinde’: en genstand for mandens seksuelle nydelse. Hun muliggør det forbudte. Hun åbner for brud på nydelsesreglen.

Noget tilsvarende kan siges i forhold til debatten om topløshed på strandene – og til strandadfærd i almindelighed. Sat på formel er strandversionen af nydelsesreglen denne: Du må gerne se, men du må ikke nyde det, du ser. Tager man på stranden, kan må opleve et sandt skuespil udfolde sig baseret på dette udgangspunkt: Mænd, der lægger sig tæt, men ikke for tæt, på de smukkeste kvinder på stranden, og som forsøger at se ud, som om de ikke kigger, mens de forsøger at se så meget som muligt. Her er tale om en iscenesættelse af uinteresserethed, som iværksættes for at efterleve nydelsesreglen, og som det for beskueren kan være stærkt underholdende at iagttage.

Måske gælder to sæt regler

Det er vanskeligt at svare på, hvorfor netop seksuel nydelse er forbudt. Det kan ikke skyldes, at nydelsen er gratis. Det er nydelse også i mange andre sammenhæng, fx når kollegers gode humør gør arbejdsdagen rarere. Det kan heller ikke skyldes, at nydelsen er forbundet med et tab hos den, der bliver nydt. En smuk mand eller kvinde bliver jo ikke mindre smuk af, at en anden nyder deres smukhed.

En oplagt forklaring er, at seksuel nydelse fortsat er forbundet med skam og opfattes som noget, der kun må eksistere på bestemte måder og under bestemte forhold. Det feministiske begreb eye rape – øjenvoldtægt – udtrykker en ekstrem variant af det synspunkt: at mandens blik på kvinden skal følge ganske særligere regler, og at fravigelser fra disse regler i yderste konsekvens er en voldtægt af kvinden. Det er en gentagelse af nydelsesreglen: Manden må ikke i seksuel forstand nyde at se på kvinden.

Men måske er den forklaring lidt for simpel. Måske er svaret gemt i en forståelse af den dobbelthed, man kan konstatere på andre områder, hvor vi lader til at operere med to sæt regler, alt efter om noget foregår ‘IRL’ eller online. Mens vi fx er ret omhyggelige med at beskytte vores personlige oplysninger, når vi er i banken – hvor vi pænt bliver bag den gule linje, så personen foran i diskretion kan tale med kasseassistenten – fylder vi nettet med personlige oplysninger på Facebook og andre sociale medier.

En tilsvarende dobbelthed kan konstateres i forhold til seksuel nydelse. Mens vi diskuterer, hvordan mænd må kigge på kvinder i det offentlige rum, og mens vi efterlever uskrevne regler for anstændig adfærd på strande og andre steder, poster vi mere eller mindre afklædte billeder af os selv fra træningscentre, solferier og så videre på Instagram, Facebook osv., som alle og enhver i hele verden kan se – og nyde.

Som det fremgår, sidder jeg ikke inde med det endelige svar på, hvorfor seksuel nydelse er forbudt i alle andre sammenhænge end de fast vedtagne. Hvis du gør, så del det gerne med os andre. Jeg kan ikke være den eneste, der synes, at det er mærkeligt, at vi gerne må nyde stort set alt andet ved hinanden end det, der kan nydes seksuelt.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

13 kommentarer til “Du må ikke nyde din næstes bryster

  • 18. august 2015 at 20:50
    Permalink

    Hej Tobias,

    Mon ikke det simpelthen skyldes den fremherskende feministisk diskurs, der prædiker at mænds seksualitet er beskidt og ustyrlig, og der derfor kun er et fluehår fra seksuel interesse til chikane og voldtægt?

    Mvh,
    Henrik Hansen

    Svar
    • Tobias Petersen
      19. august 2015 at 09:04
      Permalink

      Jeg tror, det skyldes mere end det.

      Svar
  • 19. august 2015 at 19:38
    Permalink

    Muligvis – det er dog alligevel påfaldende, i hvilken grad feministisk dogmatisme har overtaget der hvor den kristne slap – i hvert fald hvad angår mandens seksualitet. Kvinder må jo gerne blive liderlige og løsslupne, det er tegn på frigørelse. Når en mand bliver liderlig, er det et tegn på undertrykkelse, manglende selvkontrol, nedladende kvindesyn, perversitet, tja vælg selv…

    Svar
  • 22. oktober 2015 at 20:57
    Permalink

    Det du beskriver som mænds skam over deres seksualitet, handler om at pålægge kvinder uønsket seksuel opmærksomhed, som kvinden ikke kan frabede sig. Det du ser som skam, ser jeg som anstændig opførsel. Hvis man kræver sin ret til at nyde en fremmed kvinde seksuelt og åbenlyst, så sætter du kvinden i en rolle for dine egne seksuelle fantasier, som hun måske ikke har lyst til at have. På samme måde tvivler jeg på at de fleste 16-årige drenge ville bryde sig om en 40-årig kvinde, der kiggede på dem som et stykke kød. Der er intet galt med at se et individ som seksuelt tiltrækkende. Man kan sagtens gå forbi en kvinde og tænke “kæft hun er lækker”, men man behøver ikke at råbe efter hende eller nedstirre hende, indtil hun bliver utilpas.

    Det GØR det værre, at sikkerhedsvagterne gør det med seksuelle hensigter, fordi det derved kommer til at handle om sexchikane i stedet for tilfældig kluntet befamling. De udsætter kvinden for en grænseoverskridende adfærd, fordi de SELV finder det ophidsende. Med andre ord bidrager med er et ekstra ubehageligt moment, at folk overskrider dine grænser for egen vindings skyld, fordi man derved kommer til at føle sig udnyttet. Motiver har generelt betydning. Hvis jeg kører en person ned på gaden, så kan mine motiver ikke ændre på det faktum, at han er blevet kørt ned, men det kan ændre på hvorvidt der er tale om overlagt mord eller uagtsomt manddrab.

    I forhold til kommentaren fra Henrik omkring kvinders seksualitet, tager han desværre fejl. Hvor I snakker om at mænd skal skamme sig over at seksualisere kvinder, skal kvinder derimod skamme sig over deres egen seksualitet og deres lyst til sex. Alle ved, at de fleste kvinder har sex med deres kærester, men hvis det blev filmet uden hendes viden og lagt på nettet, ville det være kvinden, der ville blive bedømt, set ned på og omtalt som billig og manden ville gå fri – måske med nogle high fives med på vejen. Selvom alle ved, at kvinder har sex, bliver de alligevel anset som billige, så snart det rammer internettet. Det er derfor revenge porn er blevet et ubehageligt fænomen, fordi det udnytter samfundets syn på at kvinders sexliv er forbundet med skam. Jeg ved ikke om det er pornoindustrien, der gør, at vi stadig sidder fast i den mentalitet eller om det er efterladenskaber af landets religiøse tid, men der gælder ikke samme regler i samfundet med hensyn til kvinder og mænds egen seksualitet.

    Lidt understøttende læsning:
    http://friktionmagasin.dk/?p=1592

    Angående den dobbelthed du beskriver, synes jeg, at der er en klar forskel. I det ene eksempel handler det om at putte sine seksuelle fantasier over på et andet tilfældigt menneske, der ikke har bedt om det, hvorimod de kvinder og mænd der lægger billeder ud af sig selv gør det af egen drift. Det kan vel næppe være løsningen, at kvinder skal holde sig fra det offentlige rum, hvis vi vil undgå uønsket seksuel opmærksomhed?

    Det du nævner med brystvorter på sociale medier handler om at afseksualisere kvinders bryster hvorimod reklamerne på busserne gør det modsatte.

    Svar
    • Tobias Petersen
      22. oktober 2015 at 23:17
      Permalink

      Tak for endnu en lang kommentar, Julie.

      Jeg vil nøjes med at forholde mig til to ting:

      1. I forhold til hævnporno peger noget på, at kvinder i høj grad udsætter andre kvinder for det for at gøre dem ondt, mens mænd i høj grad udsætter kvinder for det på grund af seksuel interesse. Måske er hævnporno et dårligt ord.

      »This difference tends to be related to the motivation behind the crime. Hannah Thompson, a 22-year-old revenge porn campaigner and former victim, says: “When men do it to women, it’s a sexual thing and there are whole websites for it that fetishise revenge porn. But when women to do it, it’s more on social media for general humiliation”«.

      Hele artiklen: http://www.telegraph.co.uk/women/womens-life/11839067/Revenge-porn-Nude-images-online-and-why-women-share-them.html

      2. I forhold til din beskrivelse af at »putte sine seksuelle fantasier over på et andet tilfældigt menneske, der ikke har bedt om det«, så finder jeg det en smule problematisk udelukkende at betragte seksuel interesse som noget, man aktivt tilvælger og derfor ‘udfører’ bevidst. Nu kan jeg jo ikke bede dig læse alt, hvad jeg har skrevet her på siden, men hvis du har lyst, kan du læse mere om den side af sagen her: http://reelligestilling.dk/en-heteroseksuel-hvid-mands-bekendelser/

      Svar
  • 23. oktober 2015 at 00:53
    Permalink

    Hej Tobias, tak for dit svar. Jeg vil hellere komme med en uddybende kommentar end blot at erklære mig uenig, da det er den eneste måde for mig, at vise et andet perspektiv. Hvis du læser linket, jeg har henvist til, så forklarer Emma (der selv har oplevet det) hævnporno samt seksualisering af kvinder en del bedre end jeg selv kan gøre. Den artikel kommer det en anden oplevelse en den udlægning, du hiver frem.

    Jeg siger ikke, at det er en aktiv handling. Jeg påpeger blot, at problematikken opstår der, hvor man bevidst gør kvinden opmærksom på den seksualisering, der sker af hendes krop ved at bryde med de sociale normer, vi har i det offentlige rum. F.eks. ved åbenlyst at stirre eller råbe ting, da dette kun sker for egen vinding skyld. Det som du ser som skam af mandens seksualitet, anser jeg som respekt for et andet individ. Jeg har læst din artikel før, som var rigtig informativ og siger som sagt ikke, at seksualiseringen er bevidst.

    Svar
    • 23. oktober 2015 at 01:20
      Permalink

      Det skal lige pointeres, at i forhold til synet på kvinders seksualitet og skam, bærer teenagepiger og nogen voksne kvinder også en stor del af skylden i forhold til udstille andre kvinder. Dette kommer bestemt ikke kun fra det mandelige køn, men fra vores samfund generelt.

      Lige lidt ekstra angående hævnporno. Dette er henvendt til mænd. Jeg håber stadig på, at det er falsk.

      https://www.facebook.com/photo.php?fbid=874271572619138&set=a.538878252825140.1073741825.100001089107310&type=3&theater

      Svar
      • Tobias Petersen
        23. oktober 2015 at 09:06
        Permalink

        Dit link virker ikke her:

        Dette indhold er desværre ikke tilgængeligt lige nu
        Det link, du fulgte, er muligvis udløbet, eller siden er muligvis kun synlig for en målgruppe, du ikke er medlem af.

        Svar
      • Tobias Petersen
        23. oktober 2015 at 09:28
        Permalink

        Jeg tror, det er meningsfuldt at dele hændelser af denne slags op i tre dele: Motivationen bag, selve handlingen og effekten. Gør man det, vil man opdage, at motivationen og effekten i en del tilfælde har meget lidt med hinanden at gøre.

        De færreste mennesker er så intelligente, planlæggende, rationelle, refleksive og ondskabsfulde, at de med fuldt overlæg og bevidsthed om konsekvenserne handler for at skade andre. Ikke dermed sagt, at der ikke findes hævnporno, som har lige præcis de motiver. Men en god del af det, der kaldes hævnporno, er formentlig noget andet – i den forstand, at det ikke er motiveret af hævn. Jeg kender ikke til undersøgelser, der har kortlagt området, så det er kun min vurdering.

        I en sag om en dreng, der havde optaget sin kæreste give ham et blowjob og vist det til sine venner i skolen, sagde han noget i retning af, at “det gør vi jo altid”. Det kan jeg sagtens forestille mig, at drenge i den alder gør (og pigerne sikkert i et eller andet omfang også). Formentlig af årsager, som ikke har noget med hævn at gøre.

        Det er at forsimplet og fejlagtigt at tro, at folk gør noget af én bestemt årsag, også selv om konsekvenserne kan være alvorlige, uanset hvad årsagen er. Hævnporno, i hvert fald blandt unge, forstås formentlig bedre som en del af en ungdomsseksualitetskultur, der er opstået med fremkomsten af sociale medier og den teknologiske udvikling (telefoner med kamera og apps), end som et udtryk for et ønske om hævn.

        Svar
  • 23. oktober 2015 at 13:13
    Permalink

    Hvorimod jeg mener, blandt andet i kraft af undervisningen i strafferet, at motiver er med til at skabe effekten. Derfor vækker det seksuelle aspekt i forhold til Københavns lufthavn også harme.

    Jeg er ikke helt sikker på, at du har sat dig ind i fænomenet “revenge porn” som stammer fra USA. Hævnporno er kun tilfældet, når du bevidst oploader et billede tit med adresse og fulde navn f.eks. til specifikke hjemmesider, der har til formål at give “hævn” over en tidligere kæreste eller veninde. Det skal være en forsætlig handling og derved er det både planlægt, rationelt, refleksivt og ondskabsfuldt. Den 15-årige knægt udførte ikke hævnporno, fordi det ikke var hans intention bag handlingen. Der var ikke, så vidt vi ved, ikke noget hævnagtigt moment i hans handling som han selv betegner som “normal adfærd”. Deri ligger den klare forskel.

    Billedet er bragt i information.

    Svar
    • Tobias Petersen
      23. oktober 2015 at 14:07
      Permalink

      1. Jeg har ikke noteret mig en distinktion mellem billeder/videoer uden personlige oplysninger og med. Det betyder ikke, at den ikke eksisterer, blot at jeg ikke har opdaget den. Det giver fin mening at lave den sondring, men det skaber samtidig et behov for et udtryk for alt det, som så ikke er hævnporno, men stadig er uønsket deling af billed- og videomateriale (som fx i tilfældet med den 15-årige dreng). I øvrigt trænger lovgivningen på det område til en kraftig revision, der kan bringe den i omgangshøjde med den teknologiske virkelighed.

      2. Det billede, du har uploadet, har været vist mange gange. Det er skræmmende læsning, men det er givetvis udtryk for en lille gruppes (absurde) dyrkelse snarere end for en generel holdning blandt mænd.

      3. Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, at motiver er med til at skabe effekten.

      A. Hvis Hr. Jensen bliver kørt ned og dør, er billistens motiv fuldstændig løsrevet fra effekten af handlingen: at Hr. Jensen er død. I en strafferetlig sammenhæng er det naturligvis relevant i forhold til strafudmåling at fastslå, om billisten gjorde det med vilje, eller om det var et uheld. Men for Hr. Jensen er det en akademisk diskussion. For ham er effekten den samme uanset motivet.

      B. Den 15-årige dreng, vi henviser til, delte ikke videoen med sine venner for at hævne sig på eller såre sin kæreste. Men hun blev meget ked af det, fordi han gjorde det. Motivet for handlingen og effekten af handlingen er også her meget forskellige. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt intentionen er at såre eller ej, men også om, at handlingen sker i et helt andet ‘univers’. Man kan sagtens forestille sig handlinger, som på den ene side slet ikke kan motiveres af ønsket om at såre, og som på den anden side er i stand til at såre, fordi de opstår henholdsvis modtages i to forskellige ‘universer’.

      Svar
  • 23. oktober 2015 at 15:11
    Permalink

    1. Enig og det er derfor fortsæt her bliver relevant eller motivet bag, kan vi også kalde det.

    2. Det er bestemt heller ikke ment som en generalisering af mænd! Det handler om motiv for hævnporno og dem der opnår noget ved det. Det er jo kun en lille gruppe syge individer fra forskellige samfundslag.

    3. Nej hvis offeret er død, er det for ham lige meget hvad motivet var, fordi han ikke er til stedet til at opleve efterspillet. For hans pårørende gør det nok en forskel, hvorvidt nogen bevidst har dræbt deres formidlemedlem eller ej. Jeg kan selvfølgelig ikke sige at motiv og effekt altid vil spille sammen, men jeg tror at heller ikke at koblingen kan udelukkes. Det er lufthavnssagen netop et eksempel på. Motivet forværre effekten af at blive befamlet.

    4. Til dels enig. Begge dele er sårende, men der kommer et ekstra ubehageligt moment, såfremt motivet var at være sårende. Hvis du fortæller mig, at du synes, at mine livsvalg er forkerte eller at jeg burde gøre ting anderledes, kan det være, at det resulterer i, at jeg bliver ked af det, men her vil det alligevel spille ind, hvorvidt du siger det, fordi du selv tror, at du er hjælpsom eller for om du bevidst vil såre mig. Det at jeg kender dit motiv bag ved handlingen, har indflydelse på hvad der sårer mig. Forskellen på om jeg bliver såret, fordi jeg syntes, at det var ledt sagt eller om jeg bliver såret fordi det var ledt sagt og jeg ved, at jeg derudover ved, at du kun sagde det for at gøre mig ked af det. Også selvom du siger det præcist samme til mig. Jeg vil blive mere ked af at min ekskæreste delte billeder af mig for at gøre mig ondt end fordi han fejlagtigt tror, at det er cool at gøre til sine venner. I begge tilfælde ville andre folk komme til at se noget meget privat, så den fysiske effekt vil være det samme, men ikke den psykologiske effekt. Det skulle jeg nok have uddybet noget bedre i den tidligere kommentar. Det skal overhovedet ikke ses som en formindskelse af den konkret piges oplevelser.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *