Efterlyser Sanne Søndergaard mandlige beskyttere?

Er det på tide, at mænd hjælper kvinder i kampen mod mænd? Det mener Sanne Søndergaard, som efterlyser mere empati hos mændene.

I et nyt indlæg på Berlingskes Politiko.dk under titlen Mænd, der ikke hyler som katte skriver Sanne Søndergaard om problemerne med catcalling – mænd, der pifter eller råber efter kvinder på gaden – og kritiserer mænd, der ikke selv catcaller, for ikke at have empati med kvinder og for ikke at tage afstand fra de mænd, der gør.

Søndergaard beskriver problematikken således:

Men måske skulle du prøve at arbejde lidt på den der empati engang. Prøv at identificere dig et sekund med os uden tissemænd. For hvordan tror du egentlig, det føles, at andre bruger en i deres egen macho selviscenesættelsesleg? Hvordan tror du, det føles at skulle gøres til den samme slags genstand, som den Nihola-ladcykel, du kører rundt på for at vise, at du er en moderne mand?”

Ifølge Søndergaard er problemet, at ellers dejlige mænd, der i andre sammenhænge er socialt intelligente og empatiske, lige præcis i forhold til catcalling mangler evnen til at sætte sig i kvindens sted og forstå, hvor ubehageligt det er at blive udsat for uønsket kontakt i det offentlige rum. De ‘dejlige’ mænds manglende empati gør problemet endnu værre ifølge Søndergaard, da deres manglende forståelse tilføjer yderligere frustration til noget, der er frustrerende i forvejen.

Om de ‘dejlige’ mænds manglende empati skriver Søndergaard følgende:

Og tror du så, at det føles specielt behageligt hele tiden at få at vide fra dejlige mænd som dig – der ellers gerne viser, at vi to er ligeværdige i denne verden – at jeg bare må acceptere at blive behandlet som en ting. Stoppe med at brokke mig. Nyde opmærksomheden. Smile over at jeg bliver beordret til at smile af en vildt fremmed mand på gaden.

De ‘dejlige’ mænd er altså ikke så dejlige alligevel, når de forsvarer andre mænds catcalling i stedet for at have empati med kvinderne. Derfor skriver Søndergaard afslutningsvis:

Hvis du tænker lidt over det, kan du måske se, hvorfor jeg begynder at føle, at du ikke er helt så dejlig en mand alligevel?”

Efterlyser Sanne Søndergaard mandlige beskyttere?

Det er ikke så svært at forstå, hvad Søndergaard mener, men det er mindre let at gennemskue, hvordan hun forestiller sig situationen ændret.

Uanset om de ‘dejlige’ mænd holder op med at forklare kvinder, hvorfor nogle mænd opfører sig dumt – hvad i Søndergaards optik er et udtryk for manglende empati – ændrer det jo ikke på, hvordan de ikke-dejlige mænd opfører sig. De vil fortsat komme med tilråb og pifte efter kvinder på gaden.

Catcalling er et problem, kvinder ikke kan løse alene – for ellers måtte man formode, at problemet allerede var løst. Spørgsmål er derfor, om kvinder har brug for mandlige beskyttere i kampen mod catcalling? Det er der en del, der tyder på.

Søndergaard skriver ikke direkte, at de ‘dejlige’ mænd skal komme hende og andre kvinder til undsætning, næste gang de udsættes for catcalling. Men hun opfordrer de ‘dejlige’ mænd til at holde op med at se catcalling som et udtryk for komplimenter og til at stoppe med at fortælle kvinder, at de skal nyde opmærksomheden fra andre mænd i det offentlige rum.

Det naturlige næste skridt må vel være, at de omskolede og nu for alvor dejlige mænd deltager aktivt i kampen mod catcalling? Som en slags hvide riddere på gader og stræder, der bekæmper kvindeundertrykkende tilråb og andre uønskede tilkendegivelser fra knap så dejlige mænd, der fejlagtigt tror, at det er ok at udtrykke begejstring og interesse over for vildt fremmede kvinder. De meget dejlige mænd må blive kvindernes beskyttere, hvis problemet med catcalling skal løses.

Eller hvad? For hvis det ikke er det, Søndergaard efterlyser, hvad er det så? At catcalling skal italesættes anderledes i akademikerhjemmet over Weekendavisen og den økologiske urtete? At den i forvejen cykelhjelmsbærende, sine børn til og fra institution på tung cykel kørende, til fødselsforberedelse gående, sit liv efter sin kones kalender planlæggende, altid økologisk handlende, venstrefløjsstemmende og evigt politisk korrekt udtalende mand skal fjerne den sidste kontakt med sin indre urmand, som i forvejen kun består i at iagttage den hos andre mænd? Undskyld, men hvad fanden skulle det hjælpe?

Hvis Søndergaard vil problemet med catcalling til livs, så skal hun have fat i dem, der catcaller. Det får hun ikke ved at skrive blogindlæg om catcalling på Politiko, hvor hovedparten af læserne aldrig har piftet ad nogen – ja aldrig har piftet så meget som en cykel.

I stedet må Søndergaard opsøge catcallerne og konfrontere dem med problemet. Gør hun det, kan hun regne med bred opbakning – også fra de ‘dejlige’ mænd. Det er nemlig en hel del mere meningsfuldt for de fleste at støtte andres kamp, når disse andre ikke til at starte med udråber én som en del af problemet.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

5 kommentarer til “Efterlyser Sanne Søndergaard mandlige beskyttere?

  • 31. oktober 2014 at 13:11
    Permalink

    Fr. Søndergaards kommentar er rettet mod de personer, som tror at “catcalling” er et udtryk for positiv opmærksomhed og komplimenter. De ved vi godt, at det ikke er og vi behøver således ikke gøre yderligere i den retning.

    Svar
    • Tobias Petersen
      31. oktober 2014 at 13:24
      Permalink

      Er den nu også det, Søren? Er Søndergaards indlæg ikke netop rettet mod de ‘dejlige’ mænd, som aldrig catcaller, men som alligevel understøtter catcalling ved ikke at sige nok fra over for det? Er det ikke derfor, Søndergaard slutter med at sige, at hun ikke synes de ‘dejlige’ mænd er så dejlige alligevel?

      Svar
      • 31. oktober 2014 at 17:55
        Permalink

        Ja, det vil jeg da mene. Jeg kan ikke forestille mig, at fr. Søndergaard langer ud efter alle mænd generelt. Det ville jo ikke give mening. Men måske fr. Søndergaard lider af den samme vildfarelse, som flere andre feminster, at der findes kollektiv skyld eller proxy-skyld om man vil.

        Svar
        • Tobias Petersen
          31. oktober 2014 at 18:13
          Permalink

          Kommentarsystemet må ændres, så det bliver muligt at give dig et + for dit svar 🙂

          Svar
  • 31. oktober 2014 at 23:29
    Permalink

    Frøken Søndergaard må være meget ung og uerfaren; siden hun kan bygge en artikel op omkring en video postet på youtube om en gåtur i Manhatten. Der er alle mulige bemærkninger i lydsporet imens skuespilleren går forbi utallige mænd på stående eller siddende. Det kan være redigeret.

    Der er med stor sandsynlighed tale om det, som vi herhjemme kalder spin.

    Men hvis det var virkelighed, ville det være forfærdeligt…. Ville det?: Hvor forfærdeligt er det for den unge kvinde i videoen at vandre igennem Manhatten? Hvor forfærdeligt er det at blive rost for sit udseende?….
    ……Siden de bemærkninger lydsporet lægger i munden på herrerne i videoen ikke udtrykker noget om fodgængerens intellektuelle meritter, må det betyde at hun ikke har gjort sig umage med at fremstille dem på sin gåtur.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *