19. marts, 2024

En voldtægt er ikke altid en voldtægt

Foto: Oslo politidistrikt.
Foto: Oslo politidistrikt.

Mange voldtægtsanmeldelser handler noget andet end voldtægt, siger sociolog og strategisk analytiker ved norsk politi Marianne Sætre.

Ligesom i Danmark er voldtægt for tiden et meget debatteret emne i Norge, hvor Twitter-kampagner som #jegharopplevd og #1av100 samt en lang række avisartikler har bragt sindene i kog.

Men kampagnerne tegner et forkert billede af virkeligheden, mener Marianne Sætre, der er sociolog og strategisk analytiker ved politiet i Oslo:

– Vi ser at vi får inn alle typer saker som voldtektsanmeldelser, fra det groveste til der det ikke er tvang i det hele tatt. Det viser at vi lever i et samfunn med en komplisert seksualkultur, der man mangler begreper og redskaper til å komme seg videre. Folk må komme fram til hva man skal kalle disse sakene som kommer opp under #jegharopplevd i sosiale medier og hva man skal gjøre med dem. Og så bør vi erkjenne at en del av sakene kanskje bør løses uten politiet, og heller gjennom andre arenaer, siger Sætre.

I sidste ende risikerer kampagnerne og den negative medieomtalte ifølge Sætre at få konsekvenser for tilliden til politiet:

–  Selv om det ofte hevdes, er det ikke belegg for å si at det er sammenheng mellom liten tillit til politiet og manglende anmeldelser. Jeg er bekymret for at medieoppslagene gjør at folk ikke tror at politiet tar dem alvorlig, og at de som virkelig trenger politi og lever under vanskelige vilkår i form av tvang og overgrep, kanskje kan miste en del av tilliten til politiet på grunn av debatten som går nå. Politiet gjør glipper enkelte ganger, men voldtektssakene tas virkelig på alvor, understreger hun.

Et fortegnet billede

I Norge fører kun en ud af 100 voldtægtsanmeldelser til dom. Det skyldes ikke mindst, at enhver henvendelse registreres uden foregående forundersøgelse, hvorfor en del af de registrerede voldtægtsanmeldelser i realiteten handler om noget andet end voldtægt.

Sætre forklarer, at man med det nuværende system må acceptere et højt henlæggelsestal. Anderledes kan det ikke være, når alle henvendelser – og dermed også dem, der viser sig ikke at handle om voldtægt – registreres. Tallet kan bringes ned ved at indføre forundersøgelser, men det har både sine fordele og ulemper:

– Jeg vet ikke om forundersøkelse er tingen. Det er kanskje best å ha det som i dag, nettopp med tanke på ofrene. Men da må vi også akseptere høye henleggelsestall for flere typer lovbrudd. Vi ser at det bør kunne være grunn til å bruke forundersøkelser noe mer. Kanskje som en fleksibel ordning, siger Sætre

Hun understreger samtidig, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem, at en sag henlægges, og at politiet ikke gør deres arbejde ordentligt:

– Folk tror ofte at det å henlegge en sak er å kaste den bort i en skuff. At man ikke har hatt god kvalitet på etterforskningen eller tatt kvinnen på alvor. Men en sak som ender med henleggelse kan bety like mye arbeidstid og etterforskning som en sak som ender med tiltale, siger den norske analytiker.

I Danmark fører ca. en af 50 voldtægter – på årsbasis ca. 70 af 3.600 – til dom ifølge tal fra Det Kriminalpræventive Råd.

Links:
Interview med Marianne Sætre
Marianne Sætres fagartikel ‘Nye perspektiver i voldtektsdebatten’
Information om voldtægt hos Det Kriminalpræventive Råd

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview