Er Reelligestilling.dk et hadprojekt?

Reelligestilling.dk omtales som hadprojekt ved Kvinfoarrangement. Billede fra YouTube.com
Reelligestilling.dk omtales som hadprojekt ved Kvinfoarrangement. Billede fra YouTube.com

Reelligestilling.dk omtales ved Kvinfoarrangement som et hadprojekt. Det er åbenbart lettere at svine alternative synspunkter til end at tage dialogen.

Kvinfo afholdt i slutningen af oktober et arrangement, hvor to mandlige feminister, Henrik Marstal og Rasmus Brygger, var inviteret. Marstal og Brygger fortalte om deres syn på feminisme og om, hvorfor de er tilhængere af feminisme.

Undervejs var det muligt for publikum i lokalet at stille spørgsmål, og mod slutningen af arrangementet dukker Reelligestilling.dk pludselig op hos en spørger, der – med al respekt – tydeligvis hverken forstår, hvad Reelligestilling.dk handler om, eller synes at have nogen interesse i at finde ud af det. Spørgeren stiller følgende spørgsmål:

Der er blevet snakket en del om, at man skal debattere mere og snakke mere med hinanden, og ud over at det lyder lidt som den der rundkredsdebat, som os røde altid får skudt i skoene, at vi vil, så kan jeg ikke lade være med at tænke på: Hvad stiller vi op med den delmængde, ikke en særlig stor mængde, men den delmængde af debatten, der bare er helt ude at skide. Her tænker jeg på Manfo eller ham, der har drevet hetz mod reel ligestilling her de sidste par uger. Dem dér, som ikke forholder sig til fakta, de spreder bevidst misinformation og er egentlig bare ude i et hadprojekt. Hvad stiller vi op med dem?

Du kan se en klip med spørgsmålet længere nede, men først lige et svar til spørgeren.

Misinformation?

Kære ven. Kære vrede ven. Hvis du mener at finde misinformation på Reelligestilling.dk, hører vi gerne fra dig. Du er velkommen til at bruge kommentarfelterne eller til at skrive på vores Facebookside. Vi er meget interesserede i at få rettet alle faktuelle fejl, så ingen læsere bliver vildledt på grund af misinformation fra vores side.

Vi regner imidlertid ikke med at høre fra dig. Det er nemlig sådan, at indholdet på Reelligestilling.dk – modsat hvad du siger – baserer sig på fakta og korrekt information. Vi citerer korrekt. Vi henviser korrekt. Vi bruger rigtige tal fra officielle kilder, fx Danmarks Statistik eller Københavns Kommune. Vi linker til alternativt sindede personer i debatten – hvad er mere end man kan sige om de feminister, der udfører linktyveri.

Hadprojekt?

Hvordan du kan få indholdet på Reelligestilling.dk til at blive til et hadprojekt, må blive en sag mellem dig og din psykolog. Her kan vi ikke hjælpe dig. Men vi kan fortælle dig, at Reelligestilling.dk ønsker at fremme køns- og ligestillingsdebatten i Danmark, og at vi – i modsætning til mange feminister – gerne lægger spalteplads til andre synspunkter end vores egne.

Desværre, kære ven, er det vanskeligt at få feminister i tale. Reelligestilling.dk har henvendt sig til meget velformulerede og vidende feminister for at lave interviews, der kan gøre alle klogere, men er blevet afvist. Det er ikke os, men en del feminister, der ikke ønsker at tage debatten. De samme feminister, som i ramme alvor bruger tid på ikke at linke, når de linker til Reelligestilling.dk (hvis indhold åbenbart er værd at læse, men faaaarligt at linke til. Uha!).

Til sidst, du kære stakkel. Reelligestilling.dk har et andet syn på, hvad ligestilling skal handle om, end feminister har. Samtidig er Reelligestilling.dk meget kritisk over for den feministiske ideologi, som vi ikke blot betragter som et makværk på det teoretiske plan, men også som en hindring i kampen for reel ligestilling i Danmark. Men denne uenighed til trods finder du ikke det fjerneste had mod feminister på Reelligestilling.dk. Denne side går ind for mangfoldighed i debatten og hylder det princip, at også modparten skal kunne komme til orde. Et princip, en del feminister burde tage til sig.

Reelligestilling.dk har taget kontakt til Kvinfo for at finde ud af, om det er ok at sprede misinformation og udtrykke sig så nedladende om andres arbejde ved offentlige Kvinfoarrangementer, som den mandlige spørger gjorde.

Opdateret: Kvinfo har været hurtige til at svare på henvendelsen. Du kan læse Kvinfos svar samt Reelligestilling.dk’s opfattelse af det her.

Du kan høre mandens vanvittige spørgsmål her. Det starter ved 1.11:

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

En kommentar til “Er Reelligestilling.dk et hadprojekt?

  • 6. november 2014 at 20:01
    Permalink

    Jeg tror desværre at spørgeren forveksler kilder. Hvis han læser diverse kommentarer som er kritiske overfor radikalfeminismen, kan man let få den tanke, at alle der kritiserer feminisme er hadefulde. Således må også “Reelligestilling” være hadefuld. Desuden kan det være svært at sætte navn på alle de kritiske røster, som Jens, Peter, Hans og Knud, så er det nemmere at finde nogle “institutionelle” kritikere, som Manfo og Reelligestilling og projektere had-profilen over på dem. Som jeg hører svaret, så går bekymringen iøvrigt mest på facebook mudderkastning og ikke på de saglige kritiske debatindlæg.
    Reaktionen bør selvfølgelig være, at man dels kigger sig selv over skulderen og ser efter om spørgeren har en pointe, og dels modspørger (som i ovenstående) “Hvordan kommer du frem til den konklusion ?”
    Desuden må vi ikke glemme at spørgerens subjektive opfattelse er legitim udfra hans eget verdensbillede og forhåbentlig kan en god forklaring sætte tingene på plads for ham.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *