Everyday Sexism Project bag ny succesfuld Twitter-kampagne: #WhenIwas

Et af de mange tweets, der er blevet bragt under hashtagget #WhenIwas.
Et af de mange tweets, der er blevet bragt under hashtagget #WhenIwas.

Med Twitter-kampagnen #WhenIwas ønsker Everyday Sexism Project at sætte fokus på, hvor tidligt piger oplever seksuelle krænkelser.

Everyday Sexism Project har de seneste år med stor succes sat fokus på sexisme, og organisationen har netop igangsat endnu en Twitter-kampagne, der skal skabe opmærksomhed om sexisme og seksuelle krænkelser mod piger og kvinder.

Den nye kampagne føres under hashtagget #WhenIwas og har til formål at tydeliggøre, at kvinder allerede fra de er piger bliver udsat for sexisme og seksuelle krænkelser. #WhenIwas angiver således, hvor gammel den enkelte kvinde var, da krænkelsen fandt sted.

#WhenIwas er kommet fint fra land

#WhenIwas-kampagnen blev startet tidligere i dag, tirsdag den 19. april, og er allerede blevet omtalt på store amerikanske medier som Mashable og Huffington Post.

Også på Twitter er kampagnen kommet godt fra land. Adskillige kvinder har anvendt hashtagget til at fortælle om sexisme, overgreb og krænkende oplevelser. Her tre eksempler. Mange flere kan findes på det sociale medie.

Dansk kampagne?

På Twitter foreslår en bruger Dansk Kvindesamfund at starte en dansk udgave af kampagnen under hashtagget #dajegvar. Om det sker, eller om den danske afdeling af Everyday Sexism Project vælger at gøre det, vides ikke.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *