Facebook lukker Facebook-siden ‘Kønsdebat’: Skyldes angiveligt feministiske klager

Biolog og kønsdebattør Kåre Fogh (th.) er blevet blokeret fra Facebook efter kritisk opslag om #MeToo-kampagnen. Billede: Arkivfoto/screenshot, video, YouTube, Folkets Avis..

Biolog og kønsdebattør Kåre Fog er blevet udelukket fra Facebook efter kritisk opslag om #MeToo. Læs opslaget, og hør Kåre Fogs egen udlægning af sagen.

Opdateret 22/12/2017, 19:35, 19:38, 19:45; 23/12/2017, 18:50.

Biolog og kønsdebattør Kåre Fog er blevet blokeret fra Facebook. Blokeringen gælder både ligestillingssiden ‘Kønsdebat’, som Fog har drevet i fire år, og Fogs private profil.

Blokeringen kommer, efter Facebook i de seneste dage har slettet flere af Kåre Fogs opslag på ‘Kønsdebat’. Det seneste, som øjensynligt blev dråben, der fik bægeret til at flyde over, kan læses nedenfor i sin fulde udstrækning.

Overvejer at lægge sag an mod Facebook

Stifter og redaktør af Folkets avis, Lennart Kiil, talte tidligere i dag med Kåre Fog om blokeringen og dens konsekvenser.

I interviewet, som efter aftale med Folkets Avis bringes her i sin fulde udstrækning, fortæller Fog, at han mistænker klager fra en gruppe kritiske feminister for at være årsag til blokeringen.

Han fortæller også om, hvordan det er pludselig at være blokeret fra Facebook, og at han overvejer at lægge sag an mod den amerikanske gigant, idet han opfatter sagen som et spørgsmål om ytringsfrihed.

Det sidste slettede indlæg

Indlægget, som førte til blokeringen, gengives her uredigeret og i sin fulde udstrækning. Det understreges, at analysen og konklusionerne er Kåre Fogs, ikke Reelligestilling.dk’s.

ER MeToo HISTORIERNE TROVÆRDIGE?

DRs TV-avis her til aften havde et længere indlæg om MeToo bevægelsen. (minuttal 30:11) I den forbindelse præsenteres en forestilling på Betty Nansen teateret, hvor 100 vidnesbyrd om sexchikane læses op. Det er baseret på en hemmelig facebookgruppe, hvor 100 kvinder har fortalt historier fra film-, tv- og teaterverdenen. Da historierne er anonyme, har vi ingen mulighed for at vide, om de er sandfærdige. De kan være helt sande, eller totalt opdigtede. Måske er mange af dem et sted midt imellem. Historierne gør mig meget skeptisk. For det første: Mændene i historierne er mest Harvey Weinberg-agtige skikkelser, dvs. mænd med stor magt og indflydelse i netop denne for kvinder meget prestigefyldte branche – teaterdirektører m.m. Sådanne mænd er i sig selv relativt attraktive for kvinder – de kan være grimme, frastødende og usympatisk, men deres magt og indflydelse gør alligevel, at de udøver en form for seksuel tiltrækning. Med andre ord: De fleste historier er centreret om mænd, som – på det ubevidste plan – er seksuelt meget attraktive for en del kvinder. For det andet – i de fleste historier går kvinderne ganske langt m.h.t. at acceptere roller som sex-objekter – det handler f.eks ofte om forestillinger, hvor kvinderne skal være helt eller delvis afklædte. Kvinderne kan da ikke være uvidende om, at ved deres afklædthed virker de skesuelt æggende på mændene, og mændenes reaktioner burde derfor ikke komme på bag på dem. Ved at acceptere sådanne roller har de dermed også accepteret at blive opfatet som sex-objekter. Jeg giver et link (publiceret af Information) med teksten til de fleste af historierne. I TV-avisen hører vi Dorte Rømer læse op af historie nr. 98. Vi hører: ” Han førte mig ind i et andet rum. Han tog tøjet af og mit også. Jeg lå og tænkte, hvad søren er det jeg laver! Her ligger jeg helt nøgen. Og samtidig havde jeg ikke været i seng med nogen på det tidspunkt; jeg havde lyst til bare at få det overstået. Så var det da gjort. Jeg sagde, han ikke skulle op i mig. Hvert fald tre gange. Lige pludselig mærkede jeg, at det var han. Jeg begyndte at græde. ” Hvad afslører den historie? En kvinde kan da ikke bare passivt opleve, at ” Han førte mig ind i et andet rum. Han tog tøjet af og mit også.” Det er da ikke noget, der bare sker. Ved sin utrolige passivitet accepterer hun jo, at det sker. Jeg vil endda hævde, at hun – bevidst eller ubevidst – ønsker at det skal ske. Men det er en del af denne kvindes seksualitet, at hun er den passive. Ved sin passivitet tillader hun sex; samtidig kan hun fremstille sig selv som uskyldig, da det jo var ham, der foretog sig noget aktivt.Det kan da godt være, at hun faktisk græd bagefter – det ved vi ikke. Men det er så dejlig nemt at få sex med en attraktiv mand – nemlig en teaterchef – og smatidig gøre det på en måde, sådan at han får 100 % af skylden for noget som selvfølgelig ikke er helt OK. Der er måske noget forløsende for kvinder ved at komme ind i offerrollen. Offerrollen er dejlig – den give rmedfølelse og opmærksomhed. Man kan opnå det som man i underbevidstheden gerne vil – sex med en attraktiv mand – samtidig med at man kan sige at det var ham der gjorde det, og man selv var helt uskyldig i hvad der skete. Det er netop den slags historier der gør, at jeg ikke kan acceptere MeToo-kampagnen. Det er ikke troværdigt. ” Han førte mig ind i et andet rum. Han tog tøjet af og mit også.” Det er da ikke noget der bare sker for en kysk pige. Hun ønskede at det skulle ske, ellers ville det ikke være sket. Eller også er det måske endda kun en ønskedrøm – en sex-fantasi, som aldrig er forekommet i virkeligheden? Lige som en meget stor del af kvinders erotiske drømme som bekendt handler om at blive taget mod sin vilje. Men på grundlag af den slags meget mistænkelige historier bliver alle mænd generelt mistænkeliggjort, og Sverige indfører lovgivning der gør det endnu mere risikabelt for mænd at engagere sig i nogen som helst form for flirt med kvinder.

Kåre Fog på ‘Kønsdebat’, den 17. december 2017. Opslaget linkede til 21 Søndag på dr.dk/tv, denne artikel på Information samt dette pressemanus på Information.

Ingen forklaring

Til Reelligestilling.dk fortæller Kåre Fog, at han ikke har fået nogen forklaring af Facebook på, hvorfor han er blokeret, eller om blokeringen er permanent.

– Der er ingen information, intet forvarsel, ingen anden begrundelse end, at den pågældende tekst åbenbart opfattes som i strid med Facebooks regler, siger han med henvisning til det nu slettede opslag, som kan læses ovenfor.

– Der er heller ingen oplysning om, om det er midlertidigt eller permanent, tilføjer Kåre Fog.

– Da jeg ikke kan gå ind på Kønsdebat, kan jeg heller ikke opdatere. Det betyder, at siden i realiteten er død, afslutter han.

***

Opdatering 23/12/2017, 18:50. 

Fog tilbage på Facebook

Siden denne artikel blev skrevet i går, har Kåre Fog igen fået adgang til Facebook. Det bekræfter han over for sine læsere på ‘Kønsdebat’.

– Jeg (Kåre Fog) har nu igen adgang til Facebook og dermed også igen adgang til at slå noget op på Kønsdebat, indleder Fog.

– Min adgang har ellers været spærret i halvandet døgn. Spærringen har givetvis noget at gøre med, at der nu er fjernet fire posteringer fra siden, højst sandsynligt efter klage fra feminister, som ikke bryder sig om indholdet. Om spærringen har været bevidst eller er sket ved en teknisk fejl, ved jeg ikke. Jeg har ikke modtaget nogen information fra Facebook med begrundelse eller lignende, fortsætter han.

– Jeg anser det for en uacceptabel begrænsning af ytringsfriheden, at Facebook fjerner noget, som ikke indeholder hate speech, men som er kritisk over for feminismen og/eller MeToo kampagnen, uddyber Fog, som stadig overvejer at kampen op med verdens største sociale medie.

– Jeg undersøger fortsat om jeg kan sagsøge Facebook, afslutter han.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *