Fagforbund forsvarer »normdetektivkursus«: »Det handler ikke om stikkervirksomhed«

De tre fagforbund bag FIU-Ligestillings »normdetektivkursus« forsvarer nu kurset i en fælles udmelding. Billede: Arkivfoto.

»Det handler ikke om at udstyre repræsentanter med redskaber til, at de kan udstyre deres kollegaer med de rigtige holdninger«, forsikrer fagforbundene.

Opdateret 24/2/2018, 22:42.

Debatten om FIU-Ligestillings »normdektektivkursus«, som begyndte med en artikel her på siden den 31. januar, der efterfølgende blev taget op af blandt andre Information, har fået de tre fagforbund bag FIU-Ligestilling – 3F, Dansk Metal og Serviceforbundet – til at reagere.

I et fælles indlæg på Altinget.dk underskrevet af Majken Baarstrøm Kidmose, forbundssekretær i Dansk Metal, Finn Johnsen, næstformand i Serviceforbundet, og Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, afviser de tre forbund således, at kurset handler om at uddanne ‘stikkere’, der skal holde øje med, om kollegerne opfører sig ordentligt og har de »rigtige« meninger.

– Ud over dialog og øvelser, som klæder deltagerne på med skarpe normkritiske briller, vil de få en række konkrete redskaber, som de efterfølgende kan bruge til at skabe forandringer på deres arbejdsplads. Forandringer – ikke ensretning, understreger de.

– Det handler ikke om stikkervirksomhed. Det handler om at turde stille de rigtige spørgsmål. Det handler ikke om at udstyre repræsentanter med redskaber til, at de kan udstyre deres kollegaer med de rigtige holdninger. Tværtimod, forsikrer de.

Ingen må føle sig såret

I det videre forsvar for kurset lægger de tre fagforbundstopfolk vægt på værdien af godt arbejdsmiljø og vigtigheden af, at ingen føler sig såret af andres holdninger og præferencer.

– Hele præmissen for kurset er netop at udstyre ildsjæle med nogle kompetencer, der gør, at de bliver i stand til at tage diskussionen om, hvorfor en arbejdspladskultur nogle steder kan opfattes som ekskluderende, sexistisk, xenofobisk eller homofobisk, skriver de.

– Fokus er altså på at spotte normer, som stiller sig i vejen for et godt samarbejdsklima på arbejdspladsen. Det kan for eksempel være udbredelsen af sexistiske vittigheder eller konsekvent stigmatisering af homoseksuelle, som ikke nødvendigvis kommer af et ondt hjerte hos afsenderne, men som virker sårende på nogle, tilføjer de.

Mere om samme sag

Kursets underviser, Rikke Voergaard-Olesen, har tidligere reageret på debatten om kurset ved at kalde Reelligestilling.dk et »højreradikalt medie«, artiklen om kurset »fake news« og Information »mikrofonholder« for at viderebringe den. Det, samt årsagen til min oprindelige interesse i kurset, kan du læse mere om her.

De tre fagforbunds forsvar for kurset er et svar på et debatindlæg på Altinget.dk af debattør Majbritt Maria Nielsen. Det kan du læse her.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *