Fagforeninger vil tage fra mænd for at give til kvinder

51 faglige organisationer kræver, at en del af lønrammen ved de kommende overenskomstforhandlinger afsættes til en såkaldt »ligelønspulje«, der skal hæve lønnen i de traditionelle kvindefag. Ansatte i traditionelle mandefag kommer til at betale prisen. Billede: Arkivfotos.

»At øremærke en pulje til nogen, betyder jo, at andre får mindre«, lyder det i en fælles udmelding fra BUPL, Socialpædagogerne, FOA og Sundhedskartellet.

Forhandlingsfællesskabet, der tæller 51 faglige organisationer og repræsenterer omkring 564.000 ansatte i Danmark, vil ved de kommende overenskomstforhandlinger kræve, at der afsættes penge til en såkaldt »ligelønspulje«.

Det fortæller Berlingske Business.

Puljen skal bruges til at hæve lønnen i de traditionelle kvindefag, og det er organisationernes mandlige medlemmer, der kommer til at betale prisen.

Pengene til ligelønspuljen skal nemlig tages fra den eksisterende lønramme, og det betyder, at mænd – og kvinder – der ikke arbejder i kvindefagene, kan se frem til ringere lønstigninger, end de ellers ville have kunnet.

Det betyder jo, at andre får mindre

I en fælles udmelding anerkender formændene for BUPL, Socialpædagogerne, FOA og Sundhedskartellet, som oprindeligt fremsatte forslaget, at kravet om en ligelønspulje kommer til at koste for de især mænd, der arbejder inden for andre områder.

– At øremærke en pulje til nogen, betyder jo, at andre får mindre, lyder det ifølge Berlingske Business fra Elisa Bergmann, Benny Andersen, Dennis Kristensen og Grete Christensen.

– Men at der alligevel er enighed om, at vi gerne vil bidrage til at udligne skævheden på tværs af køn, illustrerer fint, hvad der kendetegner overenskomstforhandlingerne i denne omgang. Nemlig, at vi står stærkt skulder ved skulder. På tværs af fag, sektorer og nu også køn, tilføjer de.

Der er allerede samme løn for samme arbejde

Lønkommissionen fastslog i 2010, at der er ligeløn i Danmark.

– Der er samme løn for samme arbejde, udtalte Lønkommissionen formand, Michael Christiansen, da den 36 mand store kommission efter halvandet års arbejde og 100 møder fremlagde resultatet af sit arbejde.

Også det velansete tidsskrift The Economist er kommet frem til, at idéen om uligeløn er en myte.

– Når alle jobforskelle medregnes, forsvinder stort set hele lønforskellen, konkluderede tidsskriftet i august.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C’et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *