29. marts, 2024

Feminist: Det er irrationelt at være rationel

– Den eneste grund til, at rationalisme menes at have indbygget værdi, er, at den ekkoer undertrykkernes tænkemåde, skriver feministisk skribent. Billede: Arkivfoto.

Rationalitet er et undertrykkelsesværktøj, som er skabt for at skade minoritetsgrupper, mener skribent for Everyday Feminism Alex-Quan Pham.

Hvis du gik og troede, at det er godt at være rationel, kan du godt tro om igen.

I hvert fald hvis du spørger Alex-Quan Pham, der er skribent for websitet Everyday Feminism.

For ifølge Pham er rationalitet et subjektivt undertrykkelsesværktøj, som hvide, anti-sorte, kapitalistiske, cisheteronormative mennesker anvender for at undertrykke samfundets minoriteter.

– Den eneste grund til, at rationalisme menes at have indbygget værdi, er, at den ekkoer undertrykkernes tænkemåde, skriver hun i et indlæg på siden med titlen: ‘3 Reasons It’s Irrational to Demand ‘Rationalism’ in Social Justice Activism’.

Rationalitet er irrationelt

Som aktivist bør man derfor forkaste det rationelle, mener Pham. Ellers går man magthavernes ærinde.

– Rationalisme betyder, at vi arbejder inden for rammerne af et system, som var bygget til at skade os til at begynde med, skriver hun.

– Og det er, for mig, komplet irrationelt – og det er voldeligt og undertrykkende at forvente det af nogen, som lider under systemets udnyttelse og misbrug, tilføjer hun.

I det lange indlæg fastslår Pham desuden, at rationalitet er subjektivt, og at man som minoritetsperson eller aktivist må forkaste logik, da logik står i vejen for frigørelse.

– Det er nødvendigt for os at komme forbi vore undertrykkeres logiske begrænsninger for at forestille os en verden fri fra de systemer, der slår os ihjel, skriver Pham.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview