Feminist: Gør det ulovligt at være hjemmegående husmor

Det bør være ulovligt for kvinder med større børn at være hjemmegående husmødre, mener australsk feminist. Billede: Arkivfoto.

Samfundsøkonomisk er det ikke godt, at kvinder er hjemmegående husmødre, og det bør derfor forbydes, mener australsk feminist.

En ny OECD-rapport peger på, at hjemmegående husmødre og kvinder, der arbejder deltid, udgør et stort potentiale for økonomien i lande, hvor andelen af kvinder udenfor arbejdsmarkedet er høj.

Et af de lande er Australien, hvor eksempelvis kun godt hver anden enlige mor arbejder, og det har givet en australsk feminist en god idé: Det skal være ulovligt for kvinder med større børn at være hjemmegående husmødre.

Gør det lovpligtigt for mødre at arbejde

Kvinden bag idéen, Sarrah Le Marquand, er redaktør og gør rede for sine tanker i en klumme.

– I stedet for at jamre over den påståede frigørelse i en kvindes ret til at vælge at undgå lønarbejde, bør vi gøre det lovpligtigt for alle forældre med børn i skolealderen eller ældre at arbejde, skriver hun.

Det er dog langt fra alle, der er enige med Le Marquand i det.

– Det er allerede afprøvet. Det hedder kommunisme, skriver en i en kommentar til klummen.

– Den kristne kernefamilie er under angreb fra alle sider, skriver en anden.

Ifølge Le Marquand er radikale ændringer imidlertid nødvendige, hvis australierne skal skabe en god balance mellem arbejdsliv og familieliv til gavn for alle.

– Først når den kvindelige halvdel af befolkningen forventes at have et arbejde og tjene penge på samme måde, som det forventes af mænd, vil vi se tingene ændre sig til det bedre for noget køn, skriver hun.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *