Feminist i ph.d.-afhandling: Objektiv viden er sexistisk

Pensummer på STEM-studier diskriminerer kvinder og minoritetsgrupper, fastslår Laura Parson (th.) i ph.d.-afhandling. Billede: Arkivfoto/University of Louisville.
Pensa på STEM-studier diskriminerer kvinder og minoritetsgrupper, fordi de baserer sig på den opfattelse, at viden er noget stabilt, som de studerende skal tilegne sig, fastslår Laura Parson (th.) i ph.d.-afhandling. Et feministisk syn på viden som noget, der konstrueres, ville give begge grupper bedre chancer for at klare sig på studierne, påpeger hun. Billede: Arkivfoto/University of Louisville.

Ideen om objektiv viden er »maskulin« og diskriminerer kvinder og minoritetsgrupper, fastslår feminist i ph.d.-afhandling om pensa på STEM-studier.

Når universiteter underviser de studerende med udgangspunkt i, at viden er noget en-gang-for-alle-fastslået, som det er de studerendes opgave at tilegne sig, diskrimineres kvinder og minoritetsgrupper.

Det fastslår Laura Parson i sin ph.d.-afhandling ‘Are STEM Syllabi Gendered? A Feminist Critical Discourse Analysis’. STEM er en forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics.

»STEM-pensaene i dette studie demonstrerede et syn på viden som noget, den studerende skulle tilegne sig, hvilket fremmer et syn på viden som noget uforanderligt. Dette forstærkes yderligere af brugen af biord, som underforstår vished, såsom »faktisk« og »det viser sig«, hvilke bruges i pensaene til at identificere information som faktuel og uden for diskussion«, skriver Parson i afhandlingen, som man kan læse et fyldigt uddrag af her.

»I stedet for at fremme den ide, at viden konstrueres af den studerende […] og er foranderlig, som viden ville være i et mere feministisk videnssyn, forstærker pensaene det større mandedominerede videnssyn om viden som noget, de studerende tilegner sig og kan bruge til at træffe den rigtige beslutning«, uddyber hun.

Sproget skaber et køligt klima

Parson skriver videre, at sproget i pensaene skaber et »køligt klima« på STEM-studierne, som handicapper kvinder og minoritetsgrupper, fordi sproget giver indtryk af et højt niveau på kurserne, som skræmmer mindre selvsikre grupper væk.

»Sproget, som anvendes i disse pensa skabte et indtryk af ekstremt vanskelige kurser, hvilket bidrager til det kølige klima på STEM-kurserne, og ville være uoverkommeligt for dem, der ikke er selvsikre på de områder, såsom kvinder og minoritetsgrupper«, fastslår hun.

Foruden synet på viden og det anvendte sprog i pensaene er også konkurrenceskabende faktorer som karaktergivning og et udgangspunkt i individuel læring udtryk for diskrimination af kvinder og minoritetsgrupper, understreger Parson i afhandlingen, som hun afslutter med at fastslå, at STEM-pensaene er ‘kønnede’ på en måde, der gør det vanskeligere for kvinder end mænd at klare sig på STEM-studierne.

»På disse måder reproducerer pensaene den kønnede STEM-uddannelsesinstitution og er kønnede til kvinders ulempe«, konkluderer hun.

Laura Parson blev ph.d. i maj på Department of Teaching and Learning på University of North Dakota og er siden blevet clinical assistent professor på Department of Educational Leadership, Evaluation and Organizational Development på University of Louisville.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

27 kommentarer til “Feminist i ph.d.-afhandling: Objektiv viden er sexistisk

  • 4. oktober 2016 at 12:43
    Permalink

    I am guessing this is satire?

    Svar
  • 4. oktober 2016 at 12:48
    Permalink

    Der er en interessant, grundlæggende misforstået præmis i denne meget afslørende opsummering, som sådan set kunne føre til forkastelse af hele afhandlingen ved kasse 1, og som en ordentlig PhD-vejledning burde have ryddet af vejen indenfor de første måneder af PhD-studiet:

    “STEM-pensummerne i dette studie demonstrerede et syn på viden som noget, den studerende skulle tilegne sig, hvilket fremmer et syn på viden som noget uforanderligt”.

    Jeg er ikke bekendt med én_eneste_person i naturvidenskaben (jeg er mikrobiolog) – højre- eller venstreorienteret, mand eller kvinde – der mener, at “objektiv” viden betyder, at noget er “uforanderligt”. Tværtimod er der næppe nogen på noget naturvidenskabeligt fag, der kan læse meget mere end en uge uden både at få tudet ørene fulde med og selv at opdage, at viden konstant ændrer sig, og at den tekniske udvikling pt. i DNA-sekventering (mit felt), nanoteknologien og biokemien er forrygende hurtig.

    Det afgørende ifht. “objektiv viden” er at forstå, at der ER en sandhed udenfor_en_selv, som er fælles for os alle, og som man kan blive klogere på ved forskning. Det kan sagtens (endog meget vel) være, at den i øjeblikket herskende forståelse af (“den objektive viden om”) sandheden er forkert eller utilstrækkelig, men det må man så vise ved studier af omverdenen, der så kan blive ny og forbedret “objektiv viden”, der gælder alment. Man er derfor er nødt til at tilegne sig denne eksisterende “objektive viden” for eventuelt en dag at kunne blive i stand til at vise, hvor den kunne være forkert.

    Det afgørende er, at videnskabelig sandhed derimod ikke_er_noget, “der er sandt, når det er sandt for dig”, og at det heller ikke hverken skabes, ændrer sig eller “konstrueres” fra grunden hver dag ved hjælp af forskellige diskursive vinkler, man selv som_subjekt frit anlægger.

    Svar
    • Tobias Petersen
      4. oktober 2016 at 17:50
      Permalink

      Det oversatte citat kommer fra dette tekststykke, som kan findes på side 111 her: http://nsuworks.nova.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=2467&context=tqr

      »As these examples show, the STEM syllabi explored in this study demonstrated a view of
      knowledge that was to be acquired by the student, which promotes a view of knowledge as
      unchanging. This is further reinforced by the use of adverbs to imply certainty such as
      “actually” and “in fact” which are used in syllabi to identify information as factual and beyond
      dispute (Biber, 2006a; 2006b). For example, “draw accurate conclusions from scientific data
      presented in different formats” (Lower level math). Instead of promoting the idea that
      knowledge is constructed by the student and dynamic, subject to change as it would in a more
      feminist view of knowledge, the syllabi reinforce the larger male-dominant view of knowledge
      as one that students acquire and use make the correct decision.«

      Jeg kan ikke forstå Parson anderledes, end at hun er i konflikt med din definition af objektiv viden, som jeg i øvrigt tilslutter mig. Parson opfatter viden som noget, der konstrueres, og som subjektet spiller/bør spille en aktiv rolle i konstruktionen af.

      Svar
      • 10. oktober 2016 at 10:00
        Permalink

        Hej Tobias, blot for en ordens skyld: Der er intet galt med din oversættelse (jeg har læst den engelske opsummering), ogg ja, Parson er tydeligvis uenig i, at der eksisterer “objektiv viden”. Det er galt nok i sig selv – men det største problem er, at hendes argument også er håbløst selv ud fra hendes egne præmisser.

        “…..the STEM syllabi explored in this study demonstrated a view of knowledge that was to be acquired by the student, which promotes a view of knowledge as unchanging.”

        Noget så dumt kan kun siges af en person, der aldrig har prøvet selv at arbejde eller studere indenfor naturvidenskaben. Hendes forestiling om naturvidenskabelig viden er en stråmand, en overordentlig primitiv misforståelse. Vi er alle helt enige med Parson så langt, at viden forandrer sig, at “objektivt, evigtgyldige sandheder” strengt taget ikke findes, og at viden dybest set konstrueres af os selv. Forskellen mellem os og Parson er i “konstruktionsprocessen”: Vi ved, at der er en verden derude af fælles, objektive forhold, som man er forpligtet på at tage udgangspunkt i, og at der er allerede oparbejdet en betydelig viden af vores forgængere. Hvis man vil bidrage til at skabe ny viden, skal man derfor tilegne sig den allerede eksisterende viden og en forståelse for, hvordan den er fremkommet, hvis man skal kunne gøre sig håb om at kunne tilbagevise eller udvide denne viden. Når man så er kommet så langt, at man har kunnet konstruere ny viden, så kan man til gengæld også gøre krav på, at denne viden også gælder for andre “objektivt”, indtil nogen kan komme med en endnu bedre forklaring. Det er på denne måde, viden konstrueres i naturvidenskaben (og i den seriøse humaniora/samfundsvidenskab). Viden skabes derimod ikke ved, at hver enkelt studerende til dagligt begynder konstruktionsprocessen fra nulpunktet.

        Hendes verdenssyn lyder sådan set meget i stil med de meget grundlæggende diskussioner, vi havde i filosofitimerne i gymnasiet om Kants “Das Ding an sich/für mich” i version 1.0, hvor alle selvfølgelig ret hurtigt nåede frem til de to meget banale erkendelser om, 1) at vi ikke kunne sige noget om “an sich” men kun “für mich” – men 2) at når der var så stor en fælles enighed hos næsten alle mennesker (og dyr) i deres oplevelser af at observere den samme ting, så var de formentlig også udtryk for beskrivelser af reelle egenskaber ved denne ting i en eller anden grad, og ikke udelukkende tilfældige subjektive følelser.

        Det er som om, at Parson forestiller sig, at naturvidenskaben en bloc tror, at vores pensum beskriver virkeligheden an sich en gang for alle, og at hendes påpegning af, at det ikke er tilfældet, er en banebrydende erkendelse, snarere end blot et tegn på, at hun har nået ovennævnte erkendelsesniveau 1) i filosofis C-niveau for gymnasiet.

        En kvalificeret vejleder kunne have fortalt hende, at hun snarere end at stoppe op og skrive en PhD udfra denne erkendelse burde komme videre til 2), så hun kunne nå op på et erkendelsesniveau til at bestå eksamen i 2.G først. Og at hun, når hun en dag havde tilegnet sig denne viden og forsøgt at forstå, hvordan viden rent faktisk “konstrueres” i naturvidenskaben, SÅ måske kunne være blevet i stand til at konstruere reel ny viden, der kunne være brugbar for samfundet og for andre mennesker.

        Svar
  • 4. oktober 2016 at 12:56
    Permalink

    Jeg kan – helt ærligt – ikke afkode om det her er alvorlig ment, eller om det er satire? Kan nogen hjælpe?

    Svar
  • 4. oktober 2016 at 13:07
    Permalink

    Problemet som beskrives i artiklen er meget reel, men overskriften synes jeg ikke er begrundet i artiklen.

    Jeg underviser selv til dagligt i blandet andet fysik og materialer, og jeg er ikke i tvivl om at både det materiale vi underviser fra, og nok også desværre noget af selve den undervisning vi leverer kan være møntet på et snævert segment af vores unge mennesker. Jeg synes også emnet ofte er godt beskrevet i Elektronista på Radio 24-7.

    Det jeg ikke kan nikke genkendende til er overskriften, som tager selve matematikken, fysikken, kemien og teknologien under sin hat, frem for formidlingen af den på universiteterne, til indtægt. Er det en lækage af ekstrabladsmetoder?

    Svar
    • Tobias Petersen
      4. oktober 2016 at 18:55
      Permalink

      Parson skriver, som jeg læser hende, at pensummerne fremmer ideen om objektiv viden (view of knowledge as one that students acquire and use make the correct decision), og at denne er mandedomineret (male-dominant):

      »Instead of promoting the idea that knowledge is constructed by the student and dynamic, subject to change as it would in a more feminist view of knowledge, the syllabi reinforce the larger male-dominant view of knowledge as one that students acquire and use make the correct decision.«

      I mine øjne giver det dækning for overskriften.

      Afhandlingen også handler om formidlingen, men på grund af Parsons opfattelse af viden som noget, den studerende konstruerer, er det vanskeligt at skille viden og formidling fra hinanden.

      Jeg håber, det er svar nok. Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med »en lækage af ekstrabladsmetoder«.

      Svar
      • 5. oktober 2016 at 09:25
        Permalink

        Hej Tobias

        Tak for svar; jeg mente at jeg ikke synes overskriften havde rygdækning i artiklen, så at overskriften lovede noget andet end det man læste i artiklen, også kendt som click-bait.

        Hvor vidt det er dækket i selve Parsons afhandling er så en anden diskussion. Jeg har lige haft øjnene i uddraget, og jeg synes måske stadig overskriften er en overfortolkning, og at “Undervisningen i teknologi, naturvidenskab og matematik er sexistisk” ville være dækkende. Men så får man nok ikke 3300 likes, kommentarer og delinger på facebook på et døgn 😉

        Hilsen Lasse

        Svar
        • Tobias Petersen
          5. oktober 2016 at 17:45
          Permalink

          Hej Lasse

          Så er jeg med.

          Som jeg har skrevet, finder jeg, at der er dækning for overskriften. Jeg mener, at Parson siger det, der står i overskriften, her:

          “STEM-pensaene i dette studie demonstrerede et syn på viden som noget, den studerende skulle tilegne sig, hvilket fremmer et syn på viden som noget uforanderligt. Dette forstærkes yderligere af brugen af biord, som underforstår vished, såsom »faktisk« og »det viser sig«, hvilke bruges i pensaene til at identificere information som faktuel og uden for diskussion”.

          For selv om det er pensaene, hun tager udgangspunkt i, fremsætter hun det generelle synspunkt, at viden er noget, der konstrueres af den studerende (hvilket objektiv viden ikke gør), hvilket understreges her, hvor hun samtidig kalder det modsatte videnssyn “mandedominerende” (min oversættelse af “male-dominant”):

          “I stedet for at fremme den ide, at viden konstrueres af den studerende […] og er foranderlig, som viden ville være i et mere feministisk videnssyn, forstærker pensaene det større mandedominerede videnssyn om viden som noget, de studerende tilegner sig og kan bruge til at træffe den rigtige beslutning.”

          Antallet af likes, delinger og så videre afhænger af meget andet end overskrifter, selv om overskrifter har betydning. Jeg forsøger at ramme en balance i de overskrifter, jeg bruger, så de både vækker interesse og afspejler artiklernes indhold.

          Svar
  • 4. oktober 2016 at 13:24
    Permalink

    P.S.: Jeg er grundlæggende en meget stor tilhænger af ligestilling, af kønnenes ligeværd og endog af øremærket barsel (jeg bor i Norge og kan se, hvor meget bedre barselssystemet fungerer heroppe end i Danmark). Norge har i Gro Harlem Brundtland haft en af de mest fremragende statsministre, Norden har set, og mit arbejde står i stor økonomisk og videnskabelig gæld til den uovertrufne Marie Skłodowska Curie, den eneste forsker, der har fået Nobelprisen i både fysik og kemi (hvilket nok kan bidrage til at sætte ens eget ydmyge arbejde i perspektiv!), og til Rosalind Franklin, der burde have fået prisen for sit bidrag til opdagelsen af DNA som arvelighedsmolekyle.

    Men jeg forstår vitterligt ikke denne form for virkelighedsfornægtelse, der kommer til udtryk i “afhandlinger” som denne. Der er ikke “mandlig” eller “kvindelig” viden, kun viden. Det er dybest set anti-viden og modstand mod videnskabelig erkendelse, intet andet.

    At det skulle være noget specielt “feministisk” eller udtryk for “ligestilling” at være modstander af videnskabelig erkendelse på denne måde, er da for mig om noget en hån mod Curie, Franklin og de 10000vis af kvindelige forskere (inklusive min PhD-studerende hustru og de fire kvindelige ud af syv forfattere på min seneste videnskabelige artikel), der har arbejdet og arbejder med at skaffe os endnu mere “objektiv viden” om vores fascinerende verden. Hvis de unge Franklin eller Curie havde tænkt på samt indrettet deres arbejde i overensstemmelse med denne måde, som en Laura Parson opfordrer til, havde jeg og mange andre ikke siddet her som (mandlige) forskere 50 og 100 år senere. Tak, men nej tak.

    Nøglen til mere feminisme og mere reel ligestilling er ikke at lære vores døtre at fornægte objektive sandheder. Vi skal meget hellere blive bedre til at lære dem, at de ikke skal lade sig skræmme af, at den objektive sandhed ligger udenfor os selv, men i stedet turde tro nok på sig til til bare at klø på med at arbejde for at blive klogere på den, uden at være bange for at begå fejl eller misforstå noget i processen (det gør vi alle). Det vil blive til varig glæde for både mænd og kvinder.

    Svar
  • 4. oktober 2016 at 16:29
    Permalink

    Nu rabler det da fuldstændigt for de der feministquinder.

    Afhandlingen er forhåbentlig afvist som uvidenskabeligt vås?

    Svar
    • Tobias Petersen
      4. oktober 2016 at 17:54
      Permalink

      Afhandlingen blev ikke afvist. Parson blev ph.d. i maj og er i dag assistent professor (se nederst i artiklen for links).

      Svar
  • 4. oktober 2016 at 21:42
    Permalink

    Ja den blev godkendt i USA. De turde ikke få et sagsanlæg for sexisme. Pensum i flertal hedder pensa 😵

    Svar
    • Tobias Petersen
      4. oktober 2016 at 21:47
      Permalink

      Det har du fuldstændig ret i, Arne. Tak for rettelsen. Jeg beklager fejlen og ændrer med det samme.

      Svar
  • 4. oktober 2016 at 22:17
    Permalink

    Pointen er ikke at “objektiv viden er sexistisk”. Pointen er at objektiv, uforanderlig viden ikke findes, men at viden er foranderlig. Hvis man alligevel repræsenterer viden som objektiv og uforanderlig, har man en tendens til at holde på de grupper der allerede er inde i varmen, og støde dem fra sig der ikke er. Og det gælder sådan set både på matematik og på genusvidenskab.

    Svar
    • 9. oktober 2016 at 15:54
      Permalink

      Men der er jo ikke nogen, der mener at “viden er uforanderlig”?

      På første semester på en ret naturfaglig uddannelse på AU havde vi Videnskabsteori (som i øvrigt er lovkrav på de fleste studier), hvor vi bl.a. lærte hvordan usikkerhed, falsificeringsprincippet og det umulige i at vide noget konkret. Jeg har aldrig hørt nogen, der faktisk arbejder med videnskab, påstå at “objektiv viden er uforanderlig”. Nærmest tværtimod.

      Så ikke bare er hun fordømmende, hun tager også straight up bare fejl.

      Svar
  • 5. oktober 2016 at 13:34
    Permalink

    Det skulle vel aldrig være en svensker der skriver… jo minsandten, det er en svensker… bingo… Det kunne næsten heller ikke være andet, hvis altså ikke en amerikaner. Tjae, erfaring og fordomme går hånd i hånd.
    Hvorfor er det så svært for feminiserede skabninger at acceptere at det er mænd der gennem tiderne har udtænkt, konstrueret og bygget stort set alt teknologisk i vores verden. Og hvorfor er det så sådan…? Ja, vel fordi at det er mænd der gennem tiderne har vist at de både kan, har evnerne og passionen. Hvis det var kvinderne der historisk besad de egenskaber og ikke mændene, ja så havde kvinderne nok haft lidt mere hård hud på fingrene.
    Men det er med svensk selvfølge frygteligt sexistisk at vi ikke er skabt ens.

    Svar
    • 6. oktober 2016 at 12:25
      Permalink

      Hvilken historiebog har du læst, Nicolai? Det handler ikke hvorvidt kvinder kunne, havde evnerne eller passionen, men hvorvidt de måtte. Den første kvinde i Danmark fik først lov til at tage en uddannelse i 1887 og kvinder fik først stemmeret i 1915. Jane Austen er en af de første kvindelige forfattere, der levede af at skrive bøger, men hun måtte gøre det under en psydonym, da det ikke var tilladt for kvinder at være forfattere. Kvindens rolle i samfundet var som kone og mor, men til trods for samfundets modstand, er der alligevel en del opfindelse og banebrydende forskning, der skyldes kvinder. Det er kun en googlesøgning væk.

      Svar
  • 6. oktober 2016 at 12:04
    Permalink

    Måske er det bare en hoax, ligesom dengang en “feminist” ville abortere fordi fosteret viste sig at være en dreng. Skal vi nu igen blive til grin, fordi vi hopper på en eller anden limpind ?

    Svar
    • Tobias Petersen
      6. oktober 2016 at 12:31
      Permalink

      Hvordan skulle det kunne være en hoax? Parsons argumenterer for et “feministisk videnssyn” i sten:

      »I stedet for at fremme den ide, at viden konstrueres af den studerende […] og er foranderlig, som viden ville være i et mere feministisk videnssyn, forstærker pensaene det større mandedominerede videnssyn om viden som noget, de studerende tilegner sig og kan bruge til at træffe den rigtige beslutning«.

      Der er links til teksten på engelsk, og det står enhver frit for at se efter med egne øjne: http://nsuworks.nova.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=2467&context=tqr

      Svar
      • 10. oktober 2016 at 10:31
        Permalink

        Det der, er simpelthen en misforståelse af hvad kognitiv konstruktivisme er. Det er korrekt at man undervisnings- læringsteorier taler om at ‘viden’ konstrueres, som kognitive skemaer i hjernen. Men det er ikke ensbetydende med at det objekt/fænomen, man koncentrerer sig om, indeholder de samme kvaliteter. Det er netop objektivt – eksternt i forhold til os. Dermed er det ikke nødvendigvis underlagt af de samme processer, som vi forestiller os foregår i vores hjerne når vi tilegner os viden. Hun virker til at slutte, at der er en fælles natur for den måde vi tilegner os ‘viden’ på og de fænomener som vores ‘viden’ omhandler. Der er, for mig at se, en farlig vej at gå. Især når vi taler om undervisning.

        Svar
  • 6. oktober 2016 at 12:24
    Permalink

    Hvilken historiebog har du læst, Nicolai? Det handler ikke hvorvidt kvinder kunne, havde evnerne eller passionen, men hvorvidt de måtte. Den første kvinde i Danmark fik først lov til at tage en uddannelse i 1887 og kvinder fik først stemmeret i 1915. Jane Austen er en af de første kvindelige forfattere, der levede af at skrive bøger, men hun måtte gøre det under en psydonym, da det ikke var tilladt for kvinder at være forfattere. Kvindens rolle i samfundet var som kone og mor, men til trods for samfundets modstand, er der alligevel en del opfindelse og banebrydende forskning, der skyldes kvinder. Det er kun en googlesøgning væk.

    Svar
    • 6. oktober 2016 at 12:38
      Permalink

      Her Tobias, jeg kom oprindeligt til at skrive den ovenstående kommentar selvstændigt i stedet for som et svar, så hvis du vil må du gerne slette den. 😊 ^

      Svar
  • 13. oktober 2016 at 04:52
    Permalink

    Der er åbenbart videnskaben den er gal med og ikke Feminismen.
    Vanviddet fortsætter:( Før var det mørkets Religiøse ideologi, nu er det mørkets Politiske ideologi, der prøver på at gøre sit indtog.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *