28. marts, 2024

Feminist i ph.d.-afhandling: Objektiv viden er sexistisk

Pensummer på STEM-studier diskriminerer kvinder og minoritetsgrupper, fastslår Laura Parson (th.) i ph.d.-afhandling. Billede: Arkivfoto/University of Louisville.
Pensa på STEM-studier diskriminerer kvinder og minoritetsgrupper, fordi de baserer sig på den opfattelse, at viden er noget stabilt, som de studerende skal tilegne sig, fastslår Laura Parson (th.) i ph.d.-afhandling. Et feministisk syn på viden som noget, der konstrueres, ville give begge grupper bedre chancer for at klare sig på studierne, påpeger hun. Billede: Arkivfoto/University of Louisville.

Ideen om objektiv viden er »maskulin« og diskriminerer kvinder og minoritetsgrupper, fastslår feminist i ph.d.-afhandling om pensa på STEM-studier.

Når universiteter underviser de studerende med udgangspunkt i, at viden er noget en-gang-for-alle-fastslået, som det er de studerendes opgave at tilegne sig, diskrimineres kvinder og minoritetsgrupper.

Det fastslår Laura Parson i sin ph.d.-afhandling ‘Are STEM Syllabi Gendered? A Feminist Critical Discourse Analysis’. STEM er en forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics.

»STEM-pensaene i dette studie demonstrerede et syn på viden som noget, den studerende skulle tilegne sig, hvilket fremmer et syn på viden som noget uforanderligt. Dette forstærkes yderligere af brugen af biord, som underforstår vished, såsom »faktisk« og »det viser sig«, hvilke bruges i pensaene til at identificere information som faktuel og uden for diskussion«, skriver Parson i afhandlingen, som man kan læse et fyldigt uddrag af her.

»I stedet for at fremme den ide, at viden konstrueres af den studerende […] og er foranderlig, som viden ville være i et mere feministisk videnssyn, forstærker pensaene det større mandedominerede videnssyn om viden som noget, de studerende tilegner sig og kan bruge til at træffe den rigtige beslutning«, uddyber hun.

Sproget skaber et køligt klima

Parson skriver videre, at sproget i pensaene skaber et »køligt klima« på STEM-studierne, som handicapper kvinder og minoritetsgrupper, fordi sproget giver indtryk af et højt niveau på kurserne, som skræmmer mindre selvsikre grupper væk.

»Sproget, som anvendes i disse pensa skabte et indtryk af ekstremt vanskelige kurser, hvilket bidrager til det kølige klima på STEM-kurserne, og ville være uoverkommeligt for dem, der ikke er selvsikre på de områder, såsom kvinder og minoritetsgrupper«, fastslår hun.

Foruden synet på viden og det anvendte sprog i pensaene er også konkurrenceskabende faktorer som karaktergivning og et udgangspunkt i individuel læring udtryk for diskrimination af kvinder og minoritetsgrupper, understreger Parson i afhandlingen, som hun afslutter med at fastslå, at STEM-pensaene er ‘kønnede’ på en måde, der gør det vanskeligere for kvinder end mænd at klare sig på STEM-studierne.

»På disse måder reproducerer pensaene den kønnede STEM-uddannelsesinstitution og er kønnede til kvinders ulempe«, konkluderer hun.

Laura Parson blev ph.d. i maj på Department of Teaching and Learning på University of North Dakota og er siden blevet clinical assistent professor på Department of Educational Leadership, Evaluation and Organizational Development på University of Louisville.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview