29. marts, 2024

Feminist-ikon til unge piger: Læs ikke bøger skrevet af mænd

Unge piger bør ikke læse bøger skrevet af mandlige forfattere, mener den britiske stjernefeminist Caitlin Moran. Billede: Wiki.

Unge piger bør holde sig fra bøger skrevet af mandlige forfattere, mener den britiske feminist, skribent og forfatter Caitlin Moran.

– Hvis jeg skulle give ét godt råd til unge piger, og kvinder, ville det være dette: Piger, læs ikke nogen bøger skrevet af mænd. Hold jer væk fra dem.

Så klar er meldingen i et nyt interview med 41-årige Catherine Elizabeth »Caitlin« Moran, der hører til blandt verdens mest kendte feminister.

Moran tilføjer, at piger i hvert fald bør vente med at læse bøger af mandlige forfattere, til de er klar til at bande ad dem.

– Eller læs dem som minimum ikke, før I er ældre, har fulde former, er kampklar og er i stand til i samtale at modsætte jer nogen, der er uhøflige over for jer, ikke med stille flovhed, eller internaliseret, stumt raseri, men et roligt: »Fuck you very much, and goodbye«, lyder det fra Moran.

Moran står selv bag flere succesfulde bøger, blandt andre 2011-bogen, How to Be a Woman, der udgivet i mere end 400.000 eksemplarer i 16 lande, herunder også i en dansk udgave med titlen Kunsten at være kvinde. Morans seneste bog, Moranifesto, udkom for et år siden.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview