Feministernes børnehær

I to danske børnehaver arbejder pædagogerne nu efter »normkritiske« principper. Det indebærer blandt andet, at børnene tvinges til at lege med børn af det modsatte køn. Billede: Arkivfoto.

Jeg anbefaler, at du kontakter din børnehave og sikrer dig, at den ikke er på vej til at blive certificeret fortrop.

Den selverklærede kønssociolog Cecilie Nørgaard har fået en god idé. Hun har udviklet et kønsneutralitetscertifikat, som hun vil sælge til danske børneinstitutioner, der gerne vil vise over for resten af verden, at de arbejder »normkritisk« med deres »tilgang til køn, seksualitet og mangfoldighed«.

Certifikatet hedder Prismecertifikatet, og to børnehaver i København har allerede været igennem det forløb, som erhvervelsen af certifikatet indebærer: en halvdags workshop, tre onlineforløb og udarbejdelsen af en normkritisk ligestillingsplan. To andre børnehaver har meldt sig til og skal i gang med deres forløb snart. Det fortæller Politiken.

Til avisen forklarer Cecilie Nørgaard, at certifikatet er skabt for at bekæmpe de opfattelser af køn, de fleste af os har.

– Det er mens børnene er små, at kønsstereotyper skabes. Hvis vi vil gøre noget ved, at vores uddannelsessystem er stærkt kønsopdelt hele vejen op igennem og vores arbejdsmarked ligeså. Hvis vi vil have flere mænd på barsel og have flere kvindelige ledere, og hvis vi vil den skadelige kultur til livs, som #metoo er et udtryk for, så skal vi gøre noget ved de snævre kønsroller, og vi skal gøre det, der hvor de skabes: i barndommen, siger hun.

Det er en udtalelse, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

Jeg kan leve med, at Cecilie Nørgaard kalder sig kønssociolog, selv om der ikke findes en kønssociologuddannelse i Danmark, og selv om hendes uddannelse stammer fra Danmarks Pædagogiske Universitet, ikke fra universiteterne i Aalborg og København, hvor den rene sociologiuddannelse udbydes.

Jeg har heller ikke noget imod, at Cecilie Nørgaard som driftig erhvervskvinde vil skabe en merindtægt på siden af sin indkomst som foredragsholder med videre. Det er i sig selv positivt.

Men jeg kan ikke tolerere metoden. Cecilie Nørgaard og de børnehaveledere, der køber hendes produkt, gør børnene til gidsler for deres ideologiske kamp, og det er en fremgangsmåde, jeg tager kraftig afstand fra.

Politiken fortæller, at det er nødvendigt at tvinge børnene til at acceptere de voksnes kønskamp. Her et eksempel fra Nørrebrobørnehaven Jordkloden.

– Når vi får børn, der kommer fra andre institutioner, kan de finde på at sige: jeg leger altså ikke med drenge. Så prøver vi nænsomt at vise børnene, at det kan man altså godt. Det kan faktisk være rigtig sjovt at få venner, der ser anderledes ud end en selv, siger Kirstine Rødvig, leder af Jordkloden, til avisen.

»De har bl.a. legegrupper af blandede køn, som børnene skal lege i i en halv time, hver tirsdag«, tilføjer journalisten. Skal lege i.

Den kamp, Cecilie Nørgaard og kønsneutralitetsbegejstrede institutionsledere som Kirstine Rødvig kæmper, er en kamp for at skabe et samfund med det syn på køn, de hylder: det feministiske.

Det skal ske ved at bekæmpe de i deres øjne farlige »kønsstereotyper«, som for eksempel lærer børnene, at drenge leger med biler, og piger leger med dukker.

Men hvad er det farlige ved kønsstereotyper? Hvad er det farlige ved, at et barn i alderen tre til fem lærer, hvordan de fleste mænd og de fleste kvinder er?

Jeg kan ikke se det. Jeg kan virkelig ikke se det.

Menneskers ageren i verden baserer sig på stereotyper – generaliseringer, om man vil – og det gør den, fordi generaliseringer er ressourcebesparende og effektive. De gør det muligt for os at orientere os i verden uden hele tiden at skulle undersøge alt til bunds.

Kønsstereotyper er ingen undtagelse. Det, at vi har nogle grundantagelser om, hvordan mænd og kvinder er, gør det muligt for os at agere hensigtsmæssigt over for hinanden uden at skulle lege Spørge-Jørgen over for hvert eneste menneske, vi møder.

Med alderen udvikler vi en nuanceret forståelse af køn, men til at starte med – i alderen tre til fem – er der intet skadeligt eller forkert ved, at vi lærer de grundlæggende, gennemsnitlige forskelle på mænd og kvinder at kende.

Det er et godt, ikke et dårligt, grundlag for at møde verden, som den er: befolket af mænd, der oftest har en del til fælles med andre mænd, og kvinder, der oftest har en del til fælles med andre kvinder.

Stod det til mig blev Cecilie Nørgaard og lignende »normkritiske« projekter sparket ud af alle institutioner, skoler og ungdomsuddannelser i Danmark med besked om ikke at komme igen.

Samtidig burde den indoktrinering, de udsætter børnene for, forbydes. Den tjener foruden projektmagerens økonomiske interesser kun ét formål, og det er at gøre børnene klar til at modtage yderligere feministisk »læring«, når de bliver ældre, således at de på sigt kan blive gode og rettroende feminister, der fortsætter arbejdet med at udbrede det »gode« budskab.

Her er tale om ideologisk grooming. De voksne opbygger et tillidsforhold til børnene, som de bruger til at fylde dem med normer og værdier, der kan aktiveres, når børnene er blevet ældre.

Det, Cecilie Nørgaard med flere er i gang med at skabe, er en feministisk børnehær, der skal bruges i den »normkrig«, feministerne fører mod det eksisterende samfund.

Det sker lige nu, og hvis du ikke vil have, at dit barn skal blive en del af hæren, vil jeg anbefale, at du kontakter din børnehave og sikrer dig, at den ikke er på vej til at blive certificeret fortrop.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C’et under mit billede for at lægge vejen forbi.

8 kommentarer til “Feministernes børnehær

  • 18. december 2017 at 21:56
    Permalink

    Mit barn går i Jordkloden børnehave. Jeg er ikke feminist og jeg er ikke idealist.

    Forfatteren til denne artikel har tydeligvis ikke besøgt børnehaven, han gætter og han gætter forkert. Jeg er målløs over, at man med udgangspunkt i 1 artikel, uden selv at foretage nogen form for research, kan komme med så håbløse påstande. Det får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig.

    Den væsentligste forskel på Jordkloden og min datters tidligere børnehave, er at Jordkloden fokuserer befriende lidt på køn. I den tidligere børnehave handlede alting, implicit og eksplicit, om køn og kønsforskelle. Forskelle der konstant blev italesat overfor børnene – her var der tale om reel indoktrinering og et næsten grinagtigt stereotypt verdensbillede.

    Jeg har ikke set et eneste eksempel på at børnene bliver taget til gidsler i en ideologisk kamp. Jeg har kun set glade børn, der trives bedre end i nogen anden børnehave jeg har været i. En børnehave hvor drengene leger med biler og slås hvis de synes det er sjovt og hvor piger går med lyserøde glimmer-tylskørter hvis de synes det er flot.

    De er børn og de skal tidsnok opdage de forskelle der er mellem kønnene. Det tror jeg ikke forfatteren behøves at bekymre sig om. Men i første omgang skal de have lov til at nyde deres barndom og lege det de har lyst til – ud fra egen interesse og nysgerrighed. Det får de lov til i Jordkloden, biler eller ej.

    Børnene lærer at interagere med, respektere, forholde sig til og forstå deres venner og de andre børn i børnehaven, baseret på de reelle forskelle fra barn til barn, frem for et forsimplet syn på hvad det vil sige at være dreng eller pige. Det giver et godt udgangspunkt for at møde verden og forstå den som den er, nemlig nuanceret. Det gør det muligt for os at agere hensigtsmæssigt over for hinanden uden at fejlbedømme og foruddefinere hvert eneste menneske, vi møder.

    Hvis vi konstant italesætter hvad det vil sige at være dreng og pige, hvis vi konstant tydeliggør forskellene, hvis vi konstant søger at opdele kønnene, er der tale om ideologisk grooming. De voksne opbygger et tillidsforhold til børnene, som de bruger til at fylde dem med normer og værdier, der kan aktiveres, når børnene er blevet ældre.

    Ja, de leger en halv time om tirsdagen, drenge og piger blandet. Det SKAL de – som børn nu engang skal så meget andet (børste tænder, morgensamling, på legeplads, spise etc.). Jeg synes at det er skønt, for det giver netop børnene mulighed for selv at opdage de forskelle mellem kønnene som forfatteren er så optaget af. – Og tro det eller ej, det hænder faktisk at de hygger sig gevaldigt samtidigt og får en ny ven 😮

    Svar
    • Tobias Petersen
      18. december 2017 at 23:02
      Permalink

      Hej ‘Far til en 4-årig pige’

      Tak for din kommentar.

      Teksten ovenfor er ikke en artikel, men en ‘kommentar’, altså en holdningstilkendegivelse på linje med en klumme eller et debatindlæg. Det gælder alle indlæg her på siden, der bringes under ‘Kommentar’, som står med grønt i øverste venstre hjørne.

      Din kritik har jeg svært ved at forholde mig til, da du efter min mening vender op og ned på virkeligheden.

      Det, du kalder “et forsimplet syn på hvad det vil sige at være dreng eller pige”, opfatter jeg som relevant og nødvendig socialisering. Ude i virkeligheden er er de fleste, der køber Femina, kvinder og de fleste, der går på jagt, mænd. De fleste, der går med mascara, kvinder og de fleste, der går til rugby, mænd. Og det er her – ikke i et fantasiland, hvor mænd og kvinder er ens – børnene skal begå sig.

      “I den tidligere børnehave handlede alting, implicit og eksplicit, om køn og kønsforskelle. Forskelle der konstant blev italesat overfor børnene – her var der tale om reel indoktrinering og et næsten grinagtigt stereotypt verdensbillede”, skriver du. Men det er efter min mening det modsatte, der er på spil. Det er feministerne, der vil præge børnene ideologisk. Den børnehave, du beskriver, lærer blot børnene, hvordan virkeligheden er. Og det er altså i mine øjne det bedste fundament for, at de sidenhen kan begå sig i den.

      Venlig hilsen
      Tobias

      Svar
  • 19. december 2017 at 01:05
    Permalink

    Hej Tobias,

    Du har helt ret, det var forkert at kalde det en artikel. Men grundlaget for dine påstande er alligevel utroligt spinkle og afspejler tydeligt, at du ikke har været ude at besøge stederne og se hvad der reelt foregår.

    Jordkloden er ikke den feministiske kampplads du gør det til. Jeg har min daglige gang der og du tager fejl. Jeg oplever det og jeg ved det – du gætter. Jeg har en indbygget modstand mod idealisme. Idealisme passer mig meget dårligt og netop derfor reagerer jeg på det du skriver. Det er sort-hvid idealisme.

    Du skriver i menuen “Om reelligestilling.dk” at formålet med denne side bl.a. er: At sikre det enkelte menneskes reelle ligestilling med andre mennesker uanset køn uden indblanding i de valg, det enkelte menneske træffer i sit eget liv. Reel ligestilling handler ikke om summen af mænd og kvinders individuelle valg, men om at hvert enkelt menneske frit skal kunne træffe egne beslutninger, uanset hvilket køn det tilhører.

    Din holdningstilkendegivelse er i modstrid med dette. Jordkloden giver netop mulighed for at hvert enkelt barn frit kan træffe egne beslutninger, uanset hvilket køn det tilhører. Det er netop pointen og praksis i Jordkloden. De giver mulighed for at børnene frit kan træffe deres egne beslutninger, uanset hvilket køn de tilhører.

    Det var ikke tilfældet i min datters tidligere børnehave og det er ikke tilfældet i størstedelen af de børnehaver, hvor mine venners børn har deres dagligdag. Hvori ligger det frie valg hvis pigerne, på pædagogernes opfordring, konsekvent SKAL lege med dukkerne eller det lyserøde lego, mens drengene kommer på fisketur eller bliver sendt ind i klatrerummet? Børnene ønskede tydeligt at være med i de andre aktiviteter – men det var ikke accepteret og der blev ikke skabt muligheder for at de kunne vælge.
    Jeg opfordrer dig til at besøge nogle børnehaver, af den ene og den anden slags, og se med dine egne øjne, hvor der er mulighed for at vælge ud fra naturlig interesse.

    Jeg siger ikke at kvinder og mænd er ens – jeg siger bare, at hver enkelt har retten til at bestemme, hvordan de er forskellige. De skal have valget og jeg tror på at forskellene vil vise sig alligevel.

    Hvad er det for en virkelighed du snakker om? Den de møder, når de 10, 18 eller 25? Hvad mere skal børnehavebørn på 3-6 år lære for at kunne begå sig i den virkelighed?

    Jeg forstår det simpelthen ikke!

    Hvordan forbereder det dig på det voksne liv, at du som pige skal lave perleplader mens drengene er til capoira? – At du ikke må komme med, selvom du ønsker det?

    Hvordan forbereder det dig på livet, at du konstant får at vide, at visse aktiviteter er for drenge og er uegnede for piger?

    Hvordan forbereder det dig på livet, at du ikke som dreng kan tillade dig at lege med det lyserøde duplo, fordi det har en pigefarve?

    De bedste hilsner

    Svar
  • Tobias Petersen
    20. december 2017 at 18:48
    Permalink

    Hej ‘Far til 4 årig pige’

    “Du skriver i menuen “Om reelligestilling.dk” at formålet med denne side bl.a. er: At sikre det enkelte menneskes reelle ligestilling med andre mennesker uanset køn uden indblanding i de valg, det enkelte menneske træffer i sit eget liv. Reel ligestilling handler ikke om summen af mænd og kvinders individuelle valg, men om at hvert enkelt menneske frit skal kunne træffe egne beslutninger, uanset hvilket køn det tilhører.

    Din holdningstilkendegivelse er i modstrid med dette. Jordkloden giver netop mulighed for at hvert enkelt barn frit kan træffe egne beslutninger, uanset hvilket køn det tilhører. Det er netop pointen og praksis i Jordkloden. De giver mulighed for at børnene frit kan træffe deres egne beslutninger, uanset hvilket køn de tilhører.”

    To ting til det. For det første er det ikke alt, børn skal træffe beslutning om. De skal lære sig selv og verden at kende, og det er de voksnes ansvar, at det sker på forsvarlig vis. For det andet er det ikke alt, man kan træffe beslutning om. Du lader til at advokere for en tilstand, hvor børnene får at vide, at de helt selv kan bestemme, hvilket køn de er. Er sted, hvor køn er noget børnene “leger”. Det er jeg ikke tilhænger af. Jeg er overbevist om, det er bedre for dem at lære sig selv at kende – som de nu engang er – end at blive udsat for et pædagogisk eksperiment, der primært handler om de voksnes idéer.

    “Hvordan forbereder det dig på det voksne liv, at du som pige skal lave perleplader mens drengene er til capoira? – At du ikke må komme med, selvom du ønsker det?

    Hvordan forbereder det dig på livet, at du konstant får at vide, at visse aktiviteter er for drenge og er uegnede for piger?

    Hvordan forbereder det dig på livet, at du ikke som dreng kan tillade dig at lege med det lyserøde duplo, fordi det har en pigefarve?”

    Undskyld, men det ligner stråmænd. Jeg har aldrig argumenteret for, at børnene skal udelukkes fra ting, de ønsker at deltage i. Jeg har sagt, og jeg står ved, at jeg tror, det er sundt for børnene at lære verden at kende, som den er, ikke som en lille skare af feminister og andre kønsneutralitetsfanatister ønsker, at den skal se ud. Børnene skal, forhåbentlig, ikke vokse op i en verden, hvor køn er noget, man er i tvivl om. De skal vokse op i en verden, hvor der er gennemsnitlige forskelle på mænd og kvinder, og dem har de godt af at lære at kende. En forudsætning for at klare sig godt i et samfund er evnen til at forstå andre mennesker, og den udvikler man ikke af at blive fuppet til at tro, at der ikke er forskel på mænd og kvinder. Det, der sat på spidsen er tale om, er, at man vil narre børnene til at tro, at det unormale er normalt. Det får den konsekvens, at børnene sidenhen, når de konfronteres med virkeligheden, vil opleve verden på hovedet. I stedet for at opfatte det normale som normalt og det unormale som unormalt, vil de opfatte det normale som unormalt og det unormale som normalt. Forhåbentlig vil mange af dem være i stand til at “aflære” det, de er blevet bildt ind, men det forekommer i mine øjne at være en bedre idé helt at lade være med at snyde dem til at begynde med.

    Venlig hilsen
    Tobias

    Svar
  • 20. december 2017 at 23:48
    Permalink

    Hej igen,

    Det du omtaler som stråmænd er desværre den virkelighed jeg og mange andre forældre har oplevet i konventionelle københavnske børnehaver. Børn bliver i vidt omfang udelukket fra aktiviteter som de ønsker at deltage i på baggrund af deres køn. Derved lærer børnene ikke sig selv at kende som de er, men blot hvordan de bør være ifølge de voksne. Jeg taler med udgangspunkt i erfaringer jeg selv har gjort mig og erfaringer som mine venner har delt – gør du?

    Jeg er meget enig i, at en forudsætning for at klare sig godt i et samfund er evnen til at forstå andre mennesker – men for mig at se tjener det intet formål, ikke mindst i den alder, at opdele hele verdens befolkning i blot to kategorier; mand og kvinde. Jeg foretrækker at mine børn lærer at forstå og forholde sig til det enkelte menneske og med et mere nuanceret udgangspunkt end det du advokerer for. Jeg tror på at det vil være med til at give dem en sund og smidig forforståelse og netop gøre dem parate til at møde virkeligheden – i en, om vi ønsker det eller ej, foranderlig verden.

    På intet tidspunkt har jeg sagt, at børn skal have lov til at træffe en beslutning om alt. Det mener jeg på ingen måde. Der er dog rigtigt mange ting, som børn selv er i stand til at bestemme, men inden for nogle tydelige og velafgrænsede rammer, der er sat op af ansvarlige voksne.

    Det er åbenbart, som jeg forstår det, din holdning at kønsrollerne død og pine skal slås fast med 7-tommer søm i børnehavealderen. Her mener jeg, at der er en lang række pædagogiske læringsmål, der giver større værdi.

    Jeg kan ikke forholde mig til din insisteren på at jordkloden er en feministisk kampplads, at børnene får påduttet en ‘falsk’ virkelighedsopfattelse og at det er et pædagogisk eksperiment, der primært handler om de voksnes ideer. Jeg fortsætter dog gerne diskussionen, herinde eller mere privat, hvis du gør dig den ulejlighed at besøge stedet først og forholde dig til den virkelighed du er så optaget af.

    Med venlig hilsen
    Far til 4

    Svar
    • Tobias Petersen
      21. december 2017 at 09:06
      Permalink

      Hej ‘Far til 4’

      Min holdning til, at børnehaver, skoler med videre ikke skal bruges af feministiske organisationer til at “lære” børnene at tænke på den “rigtige” måde, kommer ikke til at ændre sig af, at jeg besøger dem. Derfor bliver vi næppe heller enige, hvad angår kønsneutrale børnehaver.

      Men selv om vi ikke gør det, vil jeg gerne takke for dine kommentarer. Du sætter spørgsmålet i et andet lys, og det er positivt. Mit formål med at skrive holdningsprægede indlæg er ikke, at alle skal erklære sig enige med mig. Dine kommentarer vil være gode at læse for andre, der skal danne sig en holdning til emnet, fordi de repræsenterer et legitimt modstandpunkt.

      Jeg er desuden glad for at høre, at din datter har det godt i Jordkloden. Det er, trods de mere principielle diskussioner, i sidste ende børnene, det handler om.

      Venlig hilsen
      Tobias

      Svar
  • 21. december 2017 at 20:52
    Permalink

    Hej igen Tobias,

    Tak for dit fine svar!

    Jeg tvivler ikke på, at det bliver svært at ændre din holdning 🙂 Men jeg takker alligevel for en fin og interessant diskussion og muligheden for at komme med et andet perspektiv.

    God jul og godt nytår!
    Dbh

    Svar
  • 22. december 2017 at 12:03
    Permalink

    Hej Far til 4 årig pige.

    Jeg har “aldrig” nogensinde set de problemer i “almindelige børnehaver “der beskrives.

    som eksempelvis dette:
    “– Når vi får børn, der kommer fra andre institutioner, kan de finde på at sige: jeg leger altså ikke med drenge. Så prøver vi nænsomt at vise børnene, at det kan man altså godt.”

    Det er da ikke spor forskelligt fra alle andre børnehaver. (jeg har iøvrigt selv arbejdet i en børnehave).

    Jeg kan se du skriver du hverken er feminist eller idealist, men jeg læser alligevel noget andet imellem linierne. Børn skal da ha lov til at lege præcis hvad de vil. Og jeg vil gerne se hvilken børnehave der nægter pigerne at lege med biler og drengene med dukker.

    Men hvorfor ikke være afslappet om at piger og drenge træffer forskellige valg. Det er også min opfattelse at det ikke er et problem hvis piger ikke vil gå i lyseblåt, men at feminister ser det som en stor sejr hvis de kan få en dreng i en lyserød kjole. Jeg har faktisk en histore fra en såkaldt kønsneutral børnehave hvor en dreng ikke ville gå luciaoptog, men nærmest blev tvunget til at trække i kjole og gå med et lys i hånden.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *