Jeg anbefaler, at du kontakter din børnehave og sikrer dig, at den ikke er på vej til at blive certificeret fortrop.
Den selverklærede kønssociolog Cecilie Nørgaard har fået en god idé. Hun har udviklet et kønsneutralitetscertifikat, som hun vil sælge til danske børneinstitutioner, der gerne vil vise over for resten af verden, at de arbejder »normkritisk« med deres »tilgang til køn, seksualitet og mangfoldighed«.
Certifikatet hedder Prismecertifikatet, og to børnehaver i København har allerede været igennem det forløb, som erhvervelsen af certifikatet indebærer: en halvdags workshop, tre onlineforløb og udarbejdelsen af en normkritisk ligestillingsplan. To andre børnehaver har meldt sig til og skal i gang med deres forløb snart. Det fortæller Politiken.
Til avisen forklarer Cecilie Nørgaard, at certifikatet er skabt for at bekæmpe de opfattelser af køn, de fleste af os har.
– Det er mens børnene er små, at kønsstereotyper skabes. Hvis vi vil gøre noget ved, at vores uddannelsessystem er stærkt kønsopdelt hele vejen op igennem og vores arbejdsmarked ligeså. Hvis vi vil have flere mænd på barsel og have flere kvindelige ledere, og hvis vi vil den skadelige kultur til livs, som #metoo er et udtryk for, så skal vi gøre noget ved de snævre kønsroller, og vi skal gøre det, der hvor de skabes: i barndommen, siger hun.
Det er en udtalelse, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.
Jeg kan leve med, at Cecilie Nørgaard kalder sig kønssociolog, selv om der ikke findes en kønssociologuddannelse i Danmark, og selv om hendes uddannelse stammer fra Danmarks Pædagogiske Universitet, ikke fra universiteterne i Aalborg og København, hvor den rene sociologiuddannelse udbydes.
Jeg har heller ikke noget imod, at Cecilie Nørgaard som driftig erhvervskvinde vil skabe en merindtægt på siden af sin indkomst som foredragsholder med videre. Det er i sig selv positivt.
Men jeg kan ikke tolerere metoden. Cecilie Nørgaard og de børnehaveledere, der køber hendes produkt, gør børnene til gidsler for deres ideologiske kamp, og det er en fremgangsmåde, jeg tager kraftig afstand fra.
Politiken fortæller, at det er nødvendigt at tvinge børnene til at acceptere de voksnes kønskamp. Her et eksempel fra Nørrebrobørnehaven Jordkloden.
– Når vi får børn, der kommer fra andre institutioner, kan de finde på at sige: jeg leger altså ikke med drenge. Så prøver vi nænsomt at vise børnene, at det kan man altså godt. Det kan faktisk være rigtig sjovt at få venner, der ser anderledes ud end en selv, siger Kirstine Rødvig, leder af Jordkloden, til avisen.
»De har bl.a. legegrupper af blandede køn, som børnene skal lege i i en halv time, hver tirsdag«, tilføjer journalisten. Skal lege i.
Den kamp, Cecilie Nørgaard og kønsneutralitetsbegejstrede institutionsledere som Kirstine Rødvig kæmper, er en kamp for at skabe et samfund med det syn på køn, de hylder: det feministiske.
Det skal ske ved at bekæmpe de i deres øjne farlige »kønsstereotyper«, som for eksempel lærer børnene, at drenge leger med biler, og piger leger med dukker.
Men hvad er det farlige ved kønsstereotyper? Hvad er det farlige ved, at et barn i alderen tre til fem lærer, hvordan de fleste mænd og de fleste kvinder er?
Jeg kan ikke se det. Jeg kan virkelig ikke se det.
Menneskers ageren i verden baserer sig på stereotyper – generaliseringer, om man vil – og det gør den, fordi generaliseringer er ressourcebesparende og effektive. De gør det muligt for os at orientere os i verden uden hele tiden at skulle undersøge alt til bunds.
Kønsstereotyper er ingen undtagelse. Det, at vi har nogle grundantagelser om, hvordan mænd og kvinder er, gør det muligt for os at agere hensigtsmæssigt over for hinanden uden at skulle lege Spørge-Jørgen over for hvert eneste menneske, vi møder.
Med alderen udvikler vi en nuanceret forståelse af køn, men til at starte med – i alderen tre til fem – er der intet skadeligt eller forkert ved, at vi lærer de grundlæggende, gennemsnitlige forskelle på mænd og kvinder at kende.
Det er et godt, ikke et dårligt, grundlag for at møde verden, som den er: befolket af mænd, der oftest har en del til fælles med andre mænd, og kvinder, der oftest har en del til fælles med andre kvinder.
Stod det til mig blev Cecilie Nørgaard og lignende »normkritiske« projekter sparket ud af alle institutioner, skoler og ungdomsuddannelser i Danmark med besked om ikke at komme igen.
Samtidig burde den indoktrinering, de udsætter børnene for, forbydes. Den tjener foruden projektmagerens økonomiske interesser kun ét formål, og det er at gøre børnene klar til at modtage yderligere feministisk »læring«, når de bliver ældre, således at de på sigt kan blive gode og rettroende feminister, der fortsætter arbejdet med at udbrede det »gode« budskab.
Her er tale om ideologisk grooming. De voksne opbygger et tillidsforhold til børnene, som de bruger til at fylde dem med normer og værdier, der kan aktiveres, når børnene er blevet ældre.
Det, Cecilie Nørgaard med flere er i gang med at skabe, er en feministisk børnehær, der skal bruges i den »normkrig«, feministerne fører mod det eksisterende samfund.
Det sker lige nu, og hvis du ikke vil have, at dit barn skal blive en del af hæren, vil jeg anbefale, at du kontakter din børnehave og sikrer dig, at den ikke er på vej til at blive certificeret fortrop.