Feministisk forfatter i hilsen til fan: »Har du slået nogen mænd ihjel i dag?«

Den australske feminist Clementine Ford spørger i en håndskrevet hilsen en læser, om vedkommende har slået nogen mænd ihjel i dag. Billede: Wikimedia Commons, foto: Greg Hernandez/sociale medier/Wikimedia Commons.

Den australske feminist Clementine Ford spørger i hilsen en af sine læsere, om hun har slået nogen mænd ihjel i dag. Og tilføjer: »Og hvis ikke, hvorfor ikke?«

– Har du slået nogen mænd ihjel i dag? Og hvis ikke, hvorfor ikke? Kærligst, Clementine.

Hilsenen fra Clementine Ford til en læser. Billede: Sociale medier.

Sådan lyder den håndskrevne hilsen, den feministiske aktivist og forfatter Clementine Ford har skrevet til en af sine læsere i en udgave af sin seneste bog, ‘Fight Like a Girl’.

En bog, 35-årige Clementine Ford selv kalder sit »manifest«.

Fik mand fyret

Det er langt fra første gang, Clementine Ford opfører sig kontroversielt. Tværtimod er den australske feminist kendt for sin hårde tone og aggressive debatstil.

I 2015 fik hun en mand fyret ved at lægge pres på hans arbejdsgiver, efter han havde kaldt hende en »slut« på Facebook.

Clementine Ford har desuden flere gange på Twitter skrevet, at hun ønsket mænd dræbt.

Afviser kritikken

På Twitter afviser Clementine Ford kækt kritikken af den håndskrevne mordopfordring. I et svar til en journalist fra Daily Mail Austrailia påpeger hun, at modtageren af opfordringen ikke er en fan.

– Hej Josh. Lauren Ingram er ikke en »fan«, hun er en af de kvinder, jeg træner til at operere solkanonen. MEN NU HAR DU AFSLØRET VORES PLAN!, skriver den australske feminist på det sociale medie.

Protester mod bogudgivelse

Clementine Ford følges af næsten 300.000 på tværs af sociale medier og har for nylig skrevet under med et forlag om udgivelsen af sin næste bog.

Den får titlen ‘Boys Will Be Boys’ og forventes at udkomme i 2018.

Foruden at være feminist, aktivist og forfatter er Clementine Ford enlig mor, og hun kalder den kommende bog »et kærlighedsbrev« til sin søn.

Det er dog langt fra alle, der tager kærligt imod den.

‘Boys Will Be Boys’ har således allerede nu vakt vrede i Clementine Fords hjemland, Australien, hvor anti-feminister har startet en underskriftsindsamling mod det, de opfatter som en »mandehadende bog«.

I skrivende stund har godt 500 personer skrevet under på protesten mod udgivelsen.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Én kommentar til “Feministisk forfatter i hilsen til fan: »Har du slået nogen mænd ihjel i dag?«

  • 27. juni 2017 at 22:32
    Permalink

    Clementine Ford er et frastødende menneske. Alligevel kommer jeg aldrig til at forstå de anti-feminister/MRA’er der opfører sig som feminister og vil have folk de ikke kan lide lukket ned.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *