Feministloven

Feministloven3

Feministloven: De 10 vigtigste grundsætninger i moderne dansk feminisme.

Du kender det: Pludselig bliver det vigtigt at vide noget om et emne, du ikke ved ret meget om. Fx når du søger job. Her er det vigtigt, at du sætter dig ind i virksomhedens struktur og værdier, inden du skriver ansøgningen. Men problemet kan også opstå i privatlivet, fx når du opdager, at din date er vild med piratfisk. Så må du google på toilettet, til du ved nok. Det kan tage sin tid, og ofte må du melde, at “der var kø”, når du efter intensiv repetition kommer tilbage og ved alt om piratfiskens fortrinligheder.

Tilsvarende kan det på et tidspunkt være vigtigt hurtigt at kunne sætte sig ind i, hvad feminisme er. Måske søger du job i Kvinfo? Måske har du fundet ud af, at hele din læsegruppe består af feminister? Måske kan du ikke forstå debatindlæggene i Politiken? Behovet kan opstå på det mest ubelejlige tidspunkt, men heldigvis er hjælpen nær. Tillad mig at præsentere: Feministloven.

Feministloven

Feministloven samler de 10 vigtigste grundsætninger i moderne dansk feminisme. Den er god at kende til, hvis du har brug for et hurtigt overblik over de centrale, feministiske synspunkter i Danmark i dag. Den kan repeteres på få minutter, og du kan være sikker på, at din feministdate ikke bliver skuffet, når du tager et eller flere af punkterne op med hende efter det obligatoriske researchbesøg på toilettet. Jeg ved, at du har travlt, så lad os komme til sagen:

Feministloven

Det er af afgørende betydning, at du ikke begynder at sætte spørgsmålstegn ved de enkelte punkter. Feministloven er ikke et diskussionsoplæg, men en lovsamling. Ligesom du ikke betvivler de 10 bud i samtale med en kristen, debatterer du ikke de 10 punkter i selskab med en feminist. Du vil blive opfattet som en, der enten ikke forstår punkterne, eller som bevidst gør nar ad dem. Husk det!

Hvor er Jante?

Som du måske kan se, er Feministloven inspireret af Janteloven. Forskellen er, at hvor Janteloven gjaldt alle, gælder Feministloven kun heteroseksuelle, hvide mænd. Hvorfor det er sådan, kan ikke forklares i 10 punkter, og heller ikke det spørgsmål skal du bringe op, når du bruger din nyvundne viden om moderne dansk feminisme. For nuværende er det tilstrækkeligt, at du forstår, at det er sådan, det hænger sammen.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *