»Forløbet svarer til, at en af mændene til sidst havde smækket en af kvinderne en lussing«

Henrik Dahl (LA, tv.) deltog på Folkemødet i en debat om ligestilling med blandt andre debat tidligere KVINFO-direktør Elisabeth Møller Jensen (i gult nederst til højre). Billede: Screenshots, video, Facebook, Henrik Dahl, DR.

Feministisk panel på Folkemødet bekræftede Henrik Dahls (LA) forventninger: Afbrydelser, dominant adfærd og fokus på egne behov prægede feministernes adfærd.

Opdateret 21/6-2017, 00:32, 08:44.

Sociolog og medlem af Folketinget for Liberal Alliance Henrik Dahl deltog på Folkemødet i en paneldebat om ligestilling, og han fortæller nu, hvordan han oplevede slagets gang.

Den krølhårede politiker var en del af »mandesiden« i debatten, som foruden den Henrik Dahl talte debattør og radiovært Nima Zamani samt filosof og debattør Eva Agnete Selsing.

Herfra kunne han se det feministiske panel folde sig ud.

Det bestod af psykolog og selverklæret ‘Twerk Queen’ Louise Kjølsen, debattør, forfatter og musiker Henrik Marstal samt tidligere KVINFO-direktør Elisabeth Møller Jensen, og Henrik Dahl var langt fra imponeret over, hvad han så.

Det fortæller han på Facebook.

Hvornår kommer kvindernes opgør med femininitetens mørke sider?

I et indlæg i debatten spurgte Henrik Dahl det feministiske panel, hvornår der kommer et opgør med de dunkle sider af »femininiteten«.

– Det vil for eksempel sige: passiv aggression, selv-offergørelse, tilbøjelighed til at tromle og dominere i nære relationer, nedladenhed, mangel på respekt (for eksempel: At afbryde), tilbøjelighed til at almengøre egne behov, forklarer han.

Men det spørgsmål fik den tidligere livsstilsekspert ikke rigtig svar på, om end Elisabeth Møller Jensen begav sig ud i en lang forklaring og henviste til Simone de Beauvoirs filosofiske hovedværk, ‘Det andet køn’.

For det feministiske panel reagerede først og fremmest ved at udvise den opførsel, Henrik Dahl netop havde redegjort for.

– Det morsomme er, at feministpanelet i det følgende reagerer ved: at være nedladende, at tromle og dominere, at almengøre eget behov for at fremstille KVINFO’s skæbne som et samfundsproblem og at afbryde, fortæller han.

Svarer til at feministerne havde fået en lussing

Henrik Dahl lægger ikke skjul på, at han er træt af feministernes manglende pli.

– Hvis debatten rent hypotetisk havde vendt den anden vej rundt, så kvinderne påtalte mændenes voldelighed, svarer forløbet til, at en af mændene til sidst havde smækket en af kvinderne en lussing og bedt hende stoppe med den slags vrøvl, fastslår han.

Som en sidste tilføjelse påpeger Henrik Dahl, at feministernes nedladende opførsel beviser, at han har ret.

– Jeg ved ikke, hvordan man lukker en sådan debat politisk, skriver han.

– I naturvidenskaben ville man nok gøre det ved at skrive: QED, afslutter den 57-årige politiker.

Henrik Dahl har i forbindelse med sin kritik delt et klip fra den omtalte paneldebat, som kan ses nedenfor. Ønsker du at se debatten i sin fulde længe, kan den findes på DR’s hjemmeside. Udsendelsen indledes med sang. Selve debatten starter efter ca. fem minutter.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *