Forskere og tænketank uenige: Får piger højere karakterer på grund af modenhed og charme?

Forskellen mellem drenge og pigers karakterer i mundlig dansk i 9. klasse er på 10 år steget fra 1.0 til 1.9. Ifølge tænketanken Cevea kan årsagen være, at lærere belønner piger for at være mere modne og charmerende. Billede: Arkivfoto/internet meme.

Tænketanken Cevea mener, at den markante karakterforskel mellem piger og drenge i mundlig dansk skyldes pigers modenhed og charme. Forskere er uenige.

Fra 2007 til 2017 er forskellen mellem piger og drenges karakterer ved eksamen i mundlig dansk i 9. klasse steget fra 1.0 til 1.9.

Det viser en analyse foretaget af tænketanken Cevea.

Ifølge tænketanken er årsagen til den stigende forskel, at den mundtlige danskeksamen favoriserer piger for deres modenhed og charme.

– Vi antager, at der er en bedømmerbias. Pigerne er ofte mere modne i niende klasse og er måske bedre til at tale med de voksne, som skal vurdere dem. De kan være mere charmerende, og så kan man bedre lide dem, siger Rie Ljungmann, analytiker ved Cevea, til Berlingske.

Problemet er ifølge Cevea så alvorligt, at den mundlige danskeksamen bør suspenderes, indtil der skabes klarhed over, hvorfor piger klarer sig så meget bedre end drenge.

– Det er den prøveform, der får pigernes samlede karaktergennemsnit til at stikke af fra drengenes. Og vi mener ikke, at de andre prøver understøtter et billede af, at pigerne er blevet så meget bedre. Vi har ikke tillid til de karakterer, der gives, siger Rie Ljunmann til Mandag Morgen.

Forskere afviser kritikken

Flere forskere afviser dog kritikken. Det sker med henvisning til manglende dokumentation i Ceveas analyse.

– Jeg mener ikke, at man kan bruge analysen til noget overhovedet. Der er selvfølgelig en observation af, at forskellen mellem drenge og piger stiger over en periode i én enkelt eksamen, men der er ikke nogen indikation af, at det skulle have noget med prøveformen at gøre, siger Ida Gran Andersen, adjunkt og vicecenterleder ved Nationalt Center for Skoleforskning på Aarhus Universitet, til Mandag Morgen.

Ida Gran Andersen påpeger, at det er svært at se, at prøveformen skulle være årsagen, når prøveformen har været den samme fra 2007 til 2017.

– Prøven har jo været konstant hen over perioden, så faktisk er det intet, der taler for, at forskellen skulle skyldes formen, siger hun.

Samme pointe fremhæver Beatrice Schindler Rangvid, seniorforsker og ph.d. ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

– En grundlæggende problematik med undersøgelsesdesignet er, at når man forsøger at forklare en ændring, så må det i sagens natur forklares med en ændring i noget andet. Her er prøveformen uændret og kan derfor per definition ikke forklare en ændring i karakterforskellen, siger hun til Mandag Morgen.

– Det kan være en medvirkende forklaring på, at pigerne får bedre karakterer, men det kan ikke forklare, hvorfor kønsforskellen i karaktererne stiger – medmindre man altså tror på, at pigernes modenhed og charme også stiger over tid, tilføjer Beatrice Schindler Rangvid.

Cevea fastholder

Hos Cevea erkender man, at analysen ikke dokumenterer en årsagssammenhæng. Men man fastholder, at analysen påpeger et ligestillingsproblem, som bør tages så alvorligt, at den mundlige danskeksamen bør suspenderes på ubestemt tid.

– Helt generelt er der noget i den prøveform, som er til det ene køns fordel. Piger er generelt bedre mundtligt. Det skyldes formentligt noget modenhed. Det mener vi ikke er alarmerende. Og så er der den voldsomme stigning i mundtlig dansk. Det mener vi må skyldes bedømmerbias også, fordi det er den eneste åbenlyse fejlkilde, der er ved den eksamen. Vi skriver ærligt, at der ikke forskningsmæssigt belæg for at sige det, men det er bare den eneste teori, jeg har hørt. Jeg har opbakning fra andre forskere, der beskæftiger sig med det. Du har så talt med nogle andre forskere. Det er jo glimrende. Og der er jo ingen, som har andre teorier, siger Rie Ljungmann til Mandag Morgen.

– Jeg har en hypotese, der hverken er be- eller afkræftet, og derfor beholder jeg den. Jeg har ikke fundet andre forklaringer, end at den mundtlige prøve er den, der får karaktergabet til at vokse. Igen understreger vi, at vi ikke kender årsagen. Så indtil nogen kan be- eller afkræfte min hypotese, skal vi suspendere prøven. Jeg har ikke tillid til, at prøven er god nok, uddyber hun.

– Det ser ud til, at der er noget i den prøveform, der gør, at drenge og piger stilles ulige. Derfor bør vi suspendere prøven, afslutter Rie Ljungmann.

På Twitter gentager centrumvenstretænketanken sit synspunkt.

– Drop eksamen i mundtlig dansk – det er en eksamensform som i stigende grad giver piger bedre karakterer end drenge, og vi kan ikke giver pigerne en forlomme i et uddannelsessystem hvor karakterer bliver vigtigere og vigtigere, skriver Cevea på det sociale medie.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *