Glastonbury: Vi er ikke ude på at fornærme nogen

Den pyramideformede scene på musikfestivalen Glastonbury. Billede: Arkivfoto.
Den pyramideformede scene på musikfestivalen Glastonbury. Billede: Arkivfoto.

Mænd udelukkes fra område på den engelske musikfestival Glastonbury, men skal betale samme billetpris som kvinder.

På den store, engelske musikfestival Glastonbury har kvinder i år en scene for sig selv. Det skriver flere medier, herunder Politiken.

Avisen fortæller, at scenen, som bærer navnet ‘The Sisterhood’, ifølge arrangørerne er et »intersektionelt-, queer, trans- og handicap-inkluderende rum«, hvor alle medarbejdere er kvinder, og mænd er forment adgang.

Mænd betaler fuld pris for begrænset adgang

På trods af forskellen i tilbuddene til mænd og kvinder, er der ikke forskel på billetpriserne for de to køn. Det fremgår af festivalens hjemmeside.

Både mænd og kvinder betaler £228 + £5 i reservationsgebyr for at deltage, selv om mænd som konsekvens af det nye ‘kvindeområde’ ikke har adgang til hele festivalen.

Vi er ikke ude på at fornærme nogen

Jeg kontaktede tidligere i dag Glastonbury for at finde ud af, hvorfor mænd skal betale fuld pris for mindre end fuld adgang.

Det fik jeg imidlertid ikke noget svar på. I stedet forklarede festivalen mig, at tiltaget ikke skal opfattes som et forsøg på at fornærme nogen.

– ‘The Sisterhood’ er et skjult, revolutionært klubhus for kvinder, skabt for at kvinder kan blive hørt på deres egne betingelser, skriver Glastonbury og tilføjer:

– Intentionen med ‘The Sisterhood’ er at få folk til at tænke og tale om, hvad det betyder at være en minoritet og at være ekskluderet. Det er sandelig ikke skabt for at fornærme nogen.

Smadr patriarkatet

‘The Sisterhood’ har sin egen Facebook-side, og på den kan man læse, at kvinderne bag tiltaget er glade for reaktionerne i pressen.

– Pressen er ‘all over it’, hvilket var planen, skriver de blandt andet i opslaget, som afsluttes med ordene:

– Smash the patriarchy!

I andre opslag på siden ses tegninger med samme budskab.

Glastonbury 2016 afholdes fra 22. til 26. juni. Festivalen er en af verdens største med 135.000 gæster om dagen.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *