Harvard-professor: Drop samtykkelovgivning, Danmark

Juraprofessor Janet Halley, som her ses ved en forelæsning på University of Chicago, advarer Danmark mod at indføre samtykkelovgivning. Netop det har de tre partiledere Mette Frederiksen (S) (tv.), Morten Østergaard (R) (mf.) og Pia Olsen Dyhr (F)(th.) for nylig foreslået. Billede: YouTube (UChicago Gender & Sexuality)/pressefotos, Folketinget (fotograf: Steen Brogaard).

Feminist og professor i jura på Harvard University Janet Halley advarer danske politikere mod at indføre samtykkelovgivning.

Danmark bør ikke indføre samtykkelovgivning på voldtægtsområdet.

Så klar er meldingen fra Janet Halley, der er feminist og professor i jura ved Harvard University.

– Det vil være en skam, hvis andre lande, for eksempel Danmark, indførte en lovgivning efter, at vi har fundet ud af, hvor dårlig en idé det er, siger hun til Information.

– Lige meget, hvordan du udformer en samtykkelov, vil den inkludere for meget. Forstået på den måde, at den vil kriminalisere helt almindelig god sex, uddyber hun.

Læs også: Centrumvenstres voldtægtsforslag er en ommer

Juraprofessoren advarer samtidig mod, at samtykkelovgivning kan misbruges som hævnværktøj.

– Som familieadvokat har jeg set, hvor mange heftige anklager, der kommer på bordet i forbindelse med en skilsmisse, påpeger Halley.

– I yderste konsekvens vil en hævngerrig ekspartner kunne rejse anklage om, at hele hans eller hendes forudgående forhold var en forbrydelse. Og hvis dommeren er formalist, kan man komme i fængsel, understreger hun.

Opfordrer andre feminister til at stoppe op

64-årige Janet Halley opfatter sig som feminist, men er klar over, at hun på dette område ikke er enig med den bredere feministiske bevægelse. Hun håber dog, at andre feminister vil lade fornuften råde.

– Det her burde alene handle om sociale forandringer og seksuel bevidsthed via undervisning, siger hun.

– Og det bedste ville være, hvis vi kan komme igennem denne fase med intensiveret og berettiget opmærksomhed på seksuelle krænkelser, uden at feminister på et tidspunkt skal se i bakspejlet og sige: Hvad i himlens navn var det dog, vi gjorde. Hvorfor er min betænksomme og venlige søn i fængsel, tilføjer hun.

Centrumvenstrepartierne Socialdemokraterne, SF og Radikale foreslog for nylig at gøre samtykke til en del af dansk lovgivning. De borgerlige partier afviste i første omgang idéen.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *