Henrik Dahl: Feminister er rene og skære nasserøve

Feminismens krav om privilegier til kvinder er udtryk for nasseri, mener Henrik Dahl (LA). Billede: Ft.dk, Steen Brogaard/arkivfoto.

Feminister, der bruger deres politiske indflydelse til at kræve privilegier for kvinder, nasser på andres indsats, fastslår Henrik Dahl (LA).

Folketingmedlem for Liberal Alliance Henrik Dahl langer i nyt debatindlæg om nasseri kraftigt ud efter de danske feminister.

Indlægget tager udgangspunkt i begrebet »rent-seeking«, der stammer fra økonomisk teori og beskriver situationer, hvor nogen forsøger at skaffe sig en gevinst på bekostning af andre uden selv at skabe værdi.

– Rent-seeking kan ytre sig i formelle begrænsninger af konkurrencen. At man for eksempel udnytter sin politiske styrke til at skabe et system af licenser eller autorisationer som forhindrer, at enhver, som er kvalificeret, kan træde ind i et erhverv, hvor man selv er etableret i forvejen. Gør man det, bliver det forbrugerne, som kommer til at betale i form af højere priser, skriver Henrik Dahl.

– Men rent-seeking kan også ytre sig i, at man udnytter sin politiske styrke til at forlange, at et vist antal attraktive positioner (bestyrelsesmedlem, professor eller lignende) på forhånd reserveres til en bestemt stand eller gruppe, fortsætter den 58-årige sociolog og peger på feministerne som et eksempel på en gruppe, der forsøger at skaffe sig gevinster på bekostning af andre uden selv at ude noget.

– Ser man økonomisk på feminismens krav om, at der skal reserveres attraktive pladser til kvinder rundt omkring i samfundet, er der således tale om den rene og skære rent-seeking, fastslår Henrik Dahl.

– I disse tilfælde er det ikke forbrugerne, der betaler i form af højere priser. I stedet er det for det første den individuelle ansøger, der vrages, skønt han er bedre kvalificeret. Og for det andet samfundet, som lider et generelt tab derved, at poster ikke uddeles efter kvalifikationer, men efter irrelevante kriterier, uddyber han.

Nasserøve

Ifølge Henrik Dahl kan der sættes et stort lighedstegn mellem det at være rent-seeker og det at være nasserøv. Og dermed også mellem det at være feminist og det at være nasserøv.

– En rent-seeker er dybest set en person, som er på jagt efter et privilegium. Derfor er også en rent-seeker en nasserøv. Hvad enten der er tale om en erhvervsdrivende, der vil have monopol, eller en privatperson, der vil have attraktive positioner reserveret til medlemmer af den gruppe, hun selv tilhører, skriver Henrik Dahl.

– Der er således mange, gode grunde til, at i vi fremtiden bør tale mere om nasseri og nasserøve, end vi gør i dag, afslutter han.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *