Henrik Marstal: Arbejdspladser skal være safe spaces for kvinder

Danske arbejdspladser skal være safe spaces for kvinder, fastslår Henrik Marstal i nyt visionspapir. Billede. Screenshot, Debatten, DR 2, DR, YouTube.

De danske arbejdspladser skal være »safe spaces, hvor kvinder kan have tillid til deres medansatte«, skriver Henrik Marstal i nyt politisk visionspapir.

Henrik Marstal genopstiller i marts til Folketinget for Alternativet og har i den forbindelse udsendt et visionspapir med sine politiske ambitioner.

Marstal, der er notorisk kendt for at blokere politiske modstandere på sociale medier, indleder papiret med en hyldest af teolog og kirkehistoriker Hal Koch (1904-1963) for dennes ord om dialogens betydning for demokratiet.

– Jeg er tilhænger af Hal Kochs mere end 70 år gamle udsagn om, at demokratiets væsen ikke er bestemt ved afstemningsproceduren, men derimod ved samtalen. For som han siger: »Det er samtalen (dialogen) og den gensidige forståelse og respekt, som er demokratiets væsen«. Det er en måde at tage hensyn til mindretallet på og have respekt for modparten uanset uenighederne, skriver Marstal.

– Lignende tanker ligger bag Alternativets vedtagne debatdogmer, men Hal Kochs perspektiv er afgørende for mig. For den demokratiske samtale angår specifikt muligheden for gennem udveksling af synspunkter eller blot åbne betragtninger at blive klogere på sit eget afsæt såvel som at gøre modparten klogere – til gavn for alle parter. Det kan derfor være et resultat af samtalen, at man selv eller ens modpart reviderer sit synspunkt eller får mulighed for at konkretisere sine betragtninger, uddyber han.

Fokus på fire kerneområder

I papiret fortæller Marstal, at han vil have fokus på fire kerneområder: 1. kunst og kultur, 2. medborgerskab, magtkritik og borgerinddragelse, 3. ligestilling og mangfoldighed samt 4. dyrevelfærd.

Den 50-årige folketingskandidat præsenterer desuden sin baggrund og sine kompetencer, som blandt andet hidrører fra hans deltagelse i de seneste års debat om køn og ligestilling.

– Som kønsdebattør har jeg gennem de seneste år erhvervet stor erfaring i at diskutere med mennesker, der var meget uenige med mig, hvilket har givet mig nogle for en politiker værdifulde dialogiske kompetencer, skriver Marstal.

– Endvidere har mine erfaringer som debattør givet mig indsigt i debatpsykologi, noget som har gjort det muligt for mig at diskutere med i princippet alle med interesse for området, tilføjer han lidt efter.

Arbejdspladser skal være safe spaces for kvinder

Under kerneområdet ligestilling og mangfoldighed opstiller Marstal otte punkter, som kan læses i deres helhed nederst i denne artikel.

Et af dem er sexisme på arbejdspladserne. Et alvorligt problem, mener Marstal, noget han blandt andet begrunder med en henvisning til den stærkt kritiserede FRA-rapport fra 2014, ifølge hvilken danske mænd er Europas mest kvindehadske.

Rapporten blev i 2014 blandt andet kaldt »grotesk« og »utroværdig« af speciallæge Karin Helweg-Larsen, der i en årrække har forsket i blandt andet vold mod kvinder som seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

– Èn ting er, at kvinder (og nogle mænd) bliver udsat for sexisme i hverdagen, men det skal i det mindste ikke ske på arbejdspladserne. Det må og skal politikerne garantere for ved at fastholde over for arbejdsgiverne, at ligebehandlingslovens §1, stk. 6 om seksuel chikane skal overholdes, indleder Marstal.

– En EU-undersøgelse fra 2014 viste, at 52 procent danske piger og kvinder over 15 år har været ofre for enten vold eller seksuel vold, fortsætter han med henvisning til FRA-rapporten.

Løsningen på problemet ser Marstal i en transformation af de danske arbejdspladser, der skal gøre dem til safe spaces for kvinder.

– Fagbevægelsens undersøgelser fra de seneste år viser, at seksuel chikane er udbredt på danske arbejdspladser, og løsningen må være at gøre arbejdspladser til safe spaces, hvor kvinder kan have tillid til deres medansatte, sådan at arbejdskulturen ikke tillader chikane af nogen som helst art, skriver han.

***

Henrik Marstals visioner for ligestilling og mangfoldighed

1. KØNSUBALANCERNE SKAL UDFORDRES:
Der skal mere målrettet fokus på de identificérbare faktorer, som skaber formelle såvel som uformelle ubalancer mellem kønnene. Ligestillingsnævnet bør reorganiseres, sådan at det i langt højere grad end nu forholder sig til disse ubalancer som noget, staten er forpligtet på at gøre sit til at udligne.

2 MERE FOKUS PÅ VOLD MOD KVINDER:
Statistikkerne viser, at hver anden dræbte kvinde i Danmark er blevet dræbt af deres nuværende eller tidligere partner. Det er ganske enkelt uacceptabelt. Samtidig lever mange kvinder i konstant frygt for voldelige repressalier fra deres tidligere partnere, især når der er børn involveret. Forældreansvarsloven, som blev vedtaget i 2007, bør i den forbindelse revideres, sådan at den bedre beskytter kvinder med voldelige fædre til deres børn. Vold mod mænd og børn er ligeledes problemer, som kræver løsning. Men vold mod kvinder er nu engang det mest presserende problem, en opfattelse, der bakkes op af FN’s erklærede globale indsats mod den pandemiske vold.

3. MERE FOKUS PÅ ANVENDELSEN AF VOLD I POPULÆRKULTUREN:
Det er mere reglen end undtagelse, at computerspil, krimier, tv-serier, internetporno og hiphop-numre anvender brugen af vold – psykisk og fysisk vold, mord, voldtægt og tortur– som retoriske greb eller fortællemidler. Det skal de pågældende ophavspersoner samt de kanaler, der kuraterer dette indhold, principielt have lov til, jævnfør ytringsfriheden. Men når populærkulturen dermed bidrager til, at fiktionsvold bliver hverdag for børn og voksne, må det være på sin plads at spørge: Hvad betyder mødet med fiktionsvold for muligheden for at udøve empatisk adfærd? Hvad betyder især vold mod kvinder for opfattelsen af relationen mellem kønnene? Og hvordan former det børn, at vold er normaliseret adfærd i produkter rettet mod dem? Alt det finder jeg nødvendigt at få sat mere fokus på gennem oprettelsen af et medieetisk råd, hvis opgave det skal være at forholde sig til etiske problemstillinger, have udtaleret og kunne give anbefalinger.

4. LOV OM SAMTYKKE:
#MeToo-kampagnen skyllede indover de vestlige lande fra oktober 2017 og bidrog trods stor modstand fra især mænd til en ny situation, hvor ofres ret til at blive hørt blev taget langt mere alvorligt. Det er hårdt tiltrængt i en dansk virkelighed, hvor et sted mellem 1 og 2 procent af anmeldte voldtægter ender med straf til gerningsmanden – for så er der simpelthen noget galt med lovgivningen. Efter svensk forbillede vil jeg arbejde for indførelsen af en lov om samtykke, det vil sige en lov, der siger, at der forud for ethvert seksuelt samkvem mellem to personer skal være indgået et samtykke. Lovforslaget blev fremsat af Enhedslisten i foråret 2017 og vil blive genfremsat i løbet af 2018, og i januar 2018 har Amnesty International foreslået Lovens formål er så afgjort ikke at svække retssikkerheden for mænd, men derimod gøre det lettere for ofre at få deres gerningsmænd dømt, ligesom den kan hindre voldtægter af kvinder, som ikke var ved bevidsthed. Lovforslaget lægger ganske enkelt op til en holdningsændring blandt danskere, hvor man før og under den seksuelle akt sikrer sig, at begge parter er frivilligt involveret. Og så understøtter det Europarådets konvention om vold mod kvinder, som netop gør manglende samtykke til selve definitionen på voldtægt.

5. #MÆND TALER:
Den omfattende #MeToo-kampagnes relevans kommer utvivlsomt til at præge de kommende års kønsdebat. Den har vist behovet for, at mænd begynder at tale mere åbent om deres erfaringer med at bevidne krænkelser fra deres kønsfæller eller måske endda egne oplevelser. Der er også brug for at konkretisere, hvordan mænd i det hele taget lægger an på kvinder – sådan, at krænkelser herhjemme fremover kan minimeres. Sammen med Roger Matthisen, Alternativets ligestillings- og mangfoldighedsordfører, tog jeg i december 2017 initiativ til tiltaget #MændTaler, hvor vi ved en række samtalersaloner tager fat i problematikken ved at invitere mandlige folketingsmedlemmer. Tiltaget vil dermed kunne give området politisk bevågenhed, som kan føre til egentlige lovændringer, jævnfør forrige punkt.

6. INDFØRELSE AF ANSÆTTELSESLOVGIVNING:
Det danske samfund er bedst tjent med, at de bedst egnede bliver ansat såvel i det private erhvervsliv som i staten. At få den mest kompetente arbejdskraft til jobbet er ganske enkelt en forudsætning for, at konkurrencedygtigheden fastholdes. Imidlertid viser forskning fra Danmark og Sverige, at dette ikke sker: Forhold vedrørende etnicitet, køn og alder spiller ofte negativt ind, sådan at personer med mellemøstligt klingende navne, kvinder og ældre ikke bliver taget i betragtning. Tilsvarende viser det sig, at udseendemæssigt konventionelt attraktive personer uanset køn klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end mindre attraktive personer. De dominerende ansættelseskulturer og rekrutteringspraksisser bør derfor revideres ved, at ansøgninger – i første omgang som et eksperiment – bliver gjort anonymiserede indtil samtaleindkaldelsen. Alternativet foreslog i 2016 et sådant eksperiment, som i januar 2018 er blevet bakket op af indførelsen af anonyme eksaminer på Aarhus School of Business and Social Science, og som jeg vil arbejde for at gøre til virkelighed.

7. MERE FOKUS PÅ SEXISME PÅ ARBEJDSPLADSERNE:
Èn ting er, at kvinder (og nogle mænd) bliver udsat for sexisme i hverdagen, men det skal i det mindste ikke ske på arbejdspladerne. Det må og skal politikerne garantere for ved at fastholde over for arbejdsgiverne, at ligebehandlingslovens §1, stk. 6 om seksuel chikane skal overholdes. En EU-undersøgelse fra 2014 viste, at 52 procent danske piger og kvinder over 15 år har været ofre for enten vold eller seksuel vold. Fagbevægelsens undersøgelser fra de seneste år viser, at seksuel chikane er udbredt på danske arbejdspladser, og løsningen må være at gøre arbejdspladser til safespaces, hvor kvinder kan have tillid til deres medansatte, sådan at arbejdskulturen ikke tillader chikane af nogen som helst art.

8. ØREMÆRKET BARSEL TIL MÆND:
Det er efterhånden en gammel traver, men ubalancerne om hvem der tager barsel i en familie bidrager stadig til, at Danmark er et langt mindre ligestillet land end de øvrige nordiske lande. Det betyder, at karrierer stadig mest er for mænd og lidt mindre for kvinder. Men lige netop barselsområdet er et sted, hvor en statslig regulering kan få en betydning som ligestillingsredskab. Derfor vil jeg arbejde for en lovgivning, der over en årrække kan bidrage til at gøre barsel i Danmark til noget, som alle tager uanset køn, og hvor barslen til mænd som minimum andrager ti uger af forældrenes samlede barsel.

Kilde: Henrik Marstals visionspapir.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *