Henrik Marstal får egen gade i København

Henrik Marstal får egen gade på Østerbro i København. Det sker 1. januar 2019, når den nuværende Marstalsgade skifter navn til Henrik Marstalsgade. Billede: Google Maps/privatfoto/screenshot, Deadline, DR 2.

Marstalsgade på Østerbro skal fra 1. januar 2019 hedde Henrik Marstalsgade. Navneændringen sker som led i projektet »Feministisk byfornyelse«.

Musiker, feminist, kønsdebattør og folketingskandidat for Alternativet Henrik Marstal kan fra 1. januar 2019 spadsere ned ad sin egen gade i København.

Nærmere bestemt ad den nuværende Marstalsgade, der om ni måneder skifter navn til Henrik Marstalsgade.

Det meddeler Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Feministisk byfornyelse

Navneændringen er en del af projektet »Feministisk byfornyelse«, som har til formål at »øge mangfoldigheden og gøre København tryggere for kvinder og transpersoner«.

Projektet indeholder foruden navneændringen et totalforbud mod »sexistiske reklamer« i København samt indførelse af »cykelzoner« med forbud mod bilkørsel flere steder i byen.

Endvidere er det efter svensk forbillede besluttet på forsøgsbasis at gøre den københavnske snerydning feministisk. Det betyder, at sne på fortove og cykelstier prioriteres over sne på vejene.

Henrik Marstalsgade

Det var på forhånd afgjort, at kun én vej eller gade skulle skifte navn, og ifølge fritids- og kulturborgmester Niko Grünfeld (Å) blev Henrik Marstal valgt foran blandt andre Emma Holten for sin »vedvarende indsats i kampen mod det patriarkalske samfunds heteronormative strukturer«.

– Få forstår som Henrik, hvilke udfordringer vi står over for, når det gælder samfundets skjulte undertrykkelse, og endnu færre kan som han sætte ord på det, siger Niko Grünfeld.

Ifølge pressemeddelelsen er Henrik Marstal yderst stolt over sin nye gade.

– Det beviser for mig, at københavnerne vil ligestillingen, siger han.

– Samtidig er jeg glad for datoen. Navneændringen sker den 1. januar, og det er jo lige efter nytårsaften. På den måde kommer det til at føles, som om fejringen varer længere, end den i virkeligheden gør, tilføjer den feministiske kønsdebattør.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

3 kommentarer til “Henrik Marstal får egen gade i København

  • 5. april 2018 kl. 17:18
    Permalink

    Endnu et initiativ der på ingen måde flytter noget, men kaster en smule glans over dem der får det igennem.
    Som at urinere i vaders når man ønsker at holde varmen lidt længere på en fejlslagen fisketur.

    Svar
    • Tobias Petersen
      6. april 2018 kl. 19:52
      Permalink

      Jeg tror med fordel du kan dobbelttjekke, hvilken dato artiklen blev bragt. 😉

      Svar
  • 10. april 2018 kl. 15:07
    Permalink

    Jeg må ærligt erkende at jeg ikke fandt anledning til at tvivle på artiklens sandfærdighed. Jeg ved ikke rigtig om det siger mest om min troskyldighed eller om Kbhs borgerrepræsentation…

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *