Henrik Marstal: Jeg forstår ikke Zara Larsson

– Der er jo ikke nogen, for mig at se, fornuftige feminister, der hader andre mennesker, siger Henrik Marstal, der har svært ved at forstå, hvorfor den svenske popstjerne og feminist Zara Larsson åbent står ved, at hun hader mænd. Billede: Screenshot Deadline/screenshot, Fuse-interview, YouTube.

Svenske Zara Larsson siger åbent, at hun er feminist og mandehader. Henrik Marstal har svært ved at se, hvordan de to ting kan hænge sammen.

Den svenske popstjerne og feminist Zara Larsson har gentagne gange udtalt, at hun hader mænd. Blandt sagde hun det meget tydeligt sidste år i et interview med magasinet Fuse, som du kan se et klip fra her.

For Henrik Marstal er Larssons mandehad svært at forstå. For mandehad og feminisme hører ikke sammen, mener Marstal, der forleden kom ind på emnet i et interview med bloggerkollektivet POV International.

– Hun er ude at sige: Jeg er feminist, og jeg er mandehader, indleder Marstal.

– Jeg har selv meget svært ved at forstå, hvordan de to ting går sammen, for feminisme handler jo om at respektere og anerkende hinanden for dem, de er, fortsætter han.

– Det handler også om at kritisere hinanden, hvis man gør nogle ting, der er forkerte. Men det handler altså ikke om at hade hinanden. Der er jo ikke nogen, for mig at se, fornuftige feminister, der hader andre mennesker. Det er simpelthen slet ikke en del af det feministiske grundlag at hade nogen. Så jeg kan ikke helt forstå, at hun siger det, afrunder han.

Marstal kom ind på Larssons mandehad i forbindelse med en anerkendelse af, at der findes kvindelige kunstnere, der udtrykker had til mænd. Ifølge Marstal er der dog langt færre af dem end af mandlige kunstnere, der udtrykker had til kvinder.

– Grunden til, at jeg nævner det [Zara Larssons mandehad, red.], er, at vi skal passe på, når vi siger, at der er mænd, der hader kvinder gennem deres tekster i populærkulturen, så er der også kvinder, der hader mænd, og så er begge køn lige gode om det, siger han og tilføjer:

– Der er det, jeg vil sige, at nej, sådan er det ikke, for proportionerne er meget, meget forskellige.

Du kan se hele POV International-interviewet med Henrik Marstal her. Snakken om Zara Larsson og andre kvindelige kunstneres had til mænd starter omkring 43.00.

Relateret

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Én kommentar til “Henrik Marstal: Jeg forstår ikke Zara Larsson

  • 24. maj 2017 at 20:47
    Permalink

    Som jeg forstår det, synes jeg ikke helt det hænger sammen for Henrik Marstal, når han sammenligner tekster i populærkulturen, og udtalelser fra kunstnere. Tekster i populærkulturen behøver ikke være et udtryk for kunstnerens “politiske overbevisning”.

    Men det er det derimod når Zara udtaler i et interview, at hun hader mænd.

    Lad os spørge Hr. Marstal hvor mange mænd i Skandinavien der har udtalt sig tilsvarende om kvinder?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *