Henrik Marstal lægger sig fladt ned: Mit forslag var elendigt, ensidigt og urealistisk

Efter voldsom kritik mandag og tirsdag trækker Henrik Marstal, der her ses i debat i Deadline, nu kontroversielt forslag tilbage. Billede: Screenshot, YouTube, Deadline. DR2, DR.

»Forslaget er selvfølgelig alt for radikalt til, at noget fornuftigt menneske vil kunne tage det alvorligt«, erkender den detroniserede kønsdebattør.

30 timer og 27 minutter.

Så lang tid gik der, fra Henrik Marstal i går i et debatindlæg annoncerede fem forslag til Roskilde Festival, til han i dag i et nyt indlæg trak det mest kontroversielle af forslagene tilbage.

Det drejer sig om forslaget om, at unge mænd under 21 år de næste to år skulle udelukkes fra campingområdet på festivalen. Et forslag, som siden i går er blevet kaldt alt fra »sexistisk« til »fascistisk«, og som Henrik Marstals eget parti, Alternativet, officielt har taget afstand fra.

Det ville ramme uskyldige unge mænd

I forbindelse med tilbagetoget tager sagens hovedperson da også selv afstand fra det aparte forslag.

– Forslaget er selvfølgelig alt for radikalt til, at noget fornuftigt menneske vil kunne tage det alvorligt. At bakke op om det ville være dybt diskriminerende. For det ville ramme en masse uskyldige unge mænd, mistænkeliggøre dem unødigt og i øvrigt helt sikkert trække festen og energien ud af festivalen, skriver Henrik Marstal.

– Derfor er det et elendigt, ensidigt og urealistisk forslag, som jeg aldrig selv havde kunnet tilslutte mig, hvis jeg havde været en del af Roskilde Festivals ledelse. Og festivalens talskvinde Christina Bilde har da også helt efter bogen afvist forslaget over for musikmagasinet Gaffa. Tak for det, tilføjer han.

Som årsag til at bringe forslaget i første omgang angiver Henrik Marstal situationens alvor.

– Undertiden skal tingene siges så højt, at de råber til himlen i al deres urimelighed – med den hensigt at få ørenlyd i forhold til en vigtig debat, skriver den 50-årige kønsdebattør.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C’et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *