Her kommer mutter med kost og spand – eller gør hun?

Feministisk Initiativ viser på en valgplakat en kvindelig kandidat, der står med en kost. Jeg spørger partiet, hvad det handler om. Billede: Valgplakat for Feministisk Initiativ, foto: Caspar Stefani/undren i dyreriget arkivfoto.

Hvorfor bruger Feministisk Initiativ en tegning af Muneeza Rosendahl med en kost i hånden på en valgplakat? Få svaret fra partiet her.

Opdateret 7. november 2017, 11:23.

En valgplakat fra Feministisk Initiativ skaber forvirring på de sociale medier.

Plakaten, som kan ses her, viser Muneeza Rosendahl, der stiller op for partiet, stående med noget, der ligner en kost.

Valgplakat for Feministisk Initiativ. Foto: Caspar Stefani.

Plakaten har blandt andre fået den konservative folketingskandidat Caspar Stefani til at reagere.

– Elsker hvordan Feministisk Initiativ, der vil gøre op med stereotype opfattelser af køn, har en valgplakat med en kvinde – der gør rent, skriver han på Facebook.

Opslaget har allerede tiltrukket flere muntre kommentarer, og det er da også umiddelbart svært at gennemskue, hvordan billedet – eller tegningen – på plakaten skal forstås.

– Hun må gerne gøre rent hjemme hos mig. Så gør det ikke noget, hun er feminist, skriver eksempelvis Karina Bergmann, der stiller op til Københavns Borgerrepræsentation for Liberal Alliance.

Fejer racisterne ud

Foranlediget af opslaget hos Caspar Stefani kontaktede jeg i formiddags Feministisk Initiativ for at finde ud af, hvordan plakaten skal tolkes.

Her fik jeg at vide, at plakaten – ligesom partiets øvrige valgplakater – er et forsøg på at ramme tonen fra tidligere tiders socialistiske plakater.

Hvad laver Muneeza på plakaten? Når jeg spørger, er det, fordi jeg har set en tråd, hvor folk kommer med alverdens bud. Jeg tænker, det giver mening at få opklaret mysteriet.

– Det er en hyldest til de gamle arbejderplakater. Plakaten viser, at vi fejer racisterne ud af døren, skrev partiets sundhedsordfører og kandidat til Region Hovedstaden, Cathrine Borum Hyldig, til mig.

Så det er en kost, Muneeza står med?

– Nemlig. Vi vil gerne bringe god tone og lidt humør ind i politik, svarede Kathrine. Noget, man at dømme på de foreløbige reaktioner på plakaten må sige, partiet er i fuld gang med at lykkes med.

Afslutningsvis spurgte jeg Cathrine Borum Hyldig, om partiet ikke var bange for, at folk ville misforstå budskabet.

I tråden, jeg så billedet i, undrer flere sig over, at et feministisk parti har en valgplakat med en kvinde, der gør rent. Frygter I, at folk kan misforstå budskabet?

– Det kan vi godt forstå, og tager det til efterretning. Symbolikken i plakaten viser tilbage til billedet af Rosie the Riveter (Nitteren Rosie) og inkorporerer F!’s tre politiske pejlemærker – køn, klasse og minoritet, svarede Cathrine Borum Hyldig.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C’et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *