Husmødre lykkeligere for deres liv end alle andre

Nutidens kvinder sætter pris på at være husmødre, viser britisk undersøgelse. Billede: Arkivfotos.
Nutidens kvinder sætter pris på at være husmødre, viser britisk undersøgelse. Billede: Arkivfotos.

Husmoren foran comeback? Ingen er så tilfredse med deres liv som hjemmegående forældre, viser britisk undersøgelse.

Den britiske forsikringsgruppe LV har foretaget en undersøgelse, hvis resultat næppe vil vække begejstring i hverken engelske eller danske kvindesagsgrupper.

Undersøgelsen viser nemlig, at husmødre er lykkeligere for deres liv end alle andre.

Mere end 3.000 adspurgte

LV spurgte i undersøgelsen mere end 3.000 personer, om de var tilfredse med deres liv og grupperede derefter svarene i forhold til personernes beskæftigelse.

Resultatet blev, at hjemmegående forældre – hvoraf langt hovedparten er kvinder – er de lykkeligste af alle.

Hele 87,2% af de adspurgte hjemmegående forældre svarede, at de er tilfredse med deres liv, og det tal kunne ingen anden faggruppe hamle op med.

Andelen af tilfredse blandt de fem lykkeligste faggrupper

  1. Hjemmegående forældre, 87,2%.
  2. Event management, 86,3%.
  3. Creative arts and design, 84,4%.
  4. Velgørenhed, 83,9%.
  5. Fritid, turisme og sport, 83,7%.

I bunden af listen over tilfredshed fandt undersøgelsen personer, der arbejder med marketing, reklame og PR. Af dem er blot 53,8% tilfredse med deres liv.

Andelen af tilfredse blandt de fem mindst lykkeligste faggrupper

  1. Marketing, reklame og PR, 53,8%.
  2. Politi og sikkerhed, 59,4%.
  3. Salg, 67,4%.
  4. Tjenestemænd, 70%.
  5. Butiksansatte, 70,8%.

Ifølge Daily Mail bekræfter undersøgelsens resultater tidligere forskning udført af den britiske pendant til Danmarks Statistik, Office for National Statistics, som har vist, at husmødre opfatter deres liv som værdifuldt i højere grad end kvinder på arbejdsmarkedet. Andre britiske undersøgelser har vist, at mere end hver tredje kvinde på det engelske arbejdsmarked godt kunne tænke sig at opgive karrieren og blive hjemme med børnene.

En skam regeringen ikke kan se det

Laura Perrins, medredaktør af Conservative Women, siger til Daily Mail, at den britiske regering burde lytte til, hvad kvinderne ønsker.

– Det, denne undersøgelse bekræfter, er, hvor tilfredsstillende opdragelse af børn i hjemmet og alt det arbejde, der følger med, er, siger hun til avisen.

– De mødre, der gør det, ved, hvor ansvarsfuldt et arbejde det er at opdrage børn. Det er en skam, at regeringen ikke deler den opfattelse, afslutter hun.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *