28. marts, 2024

Hvorfor er det en skatteyderopgave at kritisere Johannes Møllehave?

På den fællesnordiske hjemmeside genustest.no kritiseres Johannes Møllehaves børnebog 'Huset hvor alting blev væk' for at fremstille køn »traditionelt«. Billede: Genustest.no.
På den fællesnordiske hjemmeside genustest.no kritiseres Johannes Møllehaves børnebog ‘Huset, hvor alting blev væk’ for at fremstille køn »traditionelt«. Billede: Genustest.no.

Gennem Nordisk Ministerråd bidrager danske skatteydere til at finansiere en hjemmeside, som bekæmper »traditionelle kønsnormer« i børnebøger.

Johannes Møllehaves børnebog ’Huset, hvor alting blev væk’ er et problematisk værk, hvor »køn fremstilles traditionelt/normativt«.

Johannes Møllehaves børnebog 'Huset hvor alting blev væk' får en sur smiley på genustest.no.
Johannes Møllehaves børnebog ‘Huset, hvor alting blev væk’ får en sur smiley på genustest.no.

Sådan lyder dommen på hjemmesiden genustest.no, hvor bogen – sammen med en sur smiley – er angivet som et dansk eksempel på en børnebog, der ikke er, som den skal være.

Og det stopper ikke her. En analyse af bogen, som er skrevet af en pædagogstuderende ved University College Sjælland, kan også læses på siden, og af den fremgår blandt andet følgende:

»Faderen skælder ud og moderen sørger for at finde de ting, der er blevet væk. Faderen får en større stilling, så de kan købe et større hus. Faderen læser avis og moderen dameblad. Faderen reparerer huset og moderen favner børnene. Altså som vi ser det et udtryk for gentagelse af traditionelle roller og magtfordelinger i familien, som også er en »traditionel kernefamilie« med far, mor og to børn«.

Intet af det ville være et problem, hvis genustest.no var en hjemmeside oprettet af en privatperson med en holdning til indholdet af børnebøger.

Men det er genustest.no ikke. Tværtimod er siden finansieret af de nordiske skatteydere gennem Nordisk Ministerråd:

»Nettsiden og prosjektet er finansiert av Nordisk Ministerråd og er en del av ministerrådets satsninger for likestilling mellom kjønnene. Det Kongelige norske barne-, likestillings- og inkluderingsdepartement har også gitt støtte til prosjektet«.

Og her hopper kæden af. Flere gange i træk faktisk.

1. Hvordan kan det være en opgave for de danske skatteydere at bidrage til at finansiere en hjemmeside, der kritiserer navngivne danske forfatteres bøger?

2. Hvordan kan det være en opgave for de danske skatteydere at bidrage til at finansiere en hjemmeside, som i praksis er en smagsdommerside?

3. Er det lovligt for den danske stat at bidrage til at påføre Johannes Møllehave (og andre i samme situation) et økonomisk tab ved at kritisere hans bog og udstille den med en sur smiley på en officiel, tværskandinavisk hjemmeside?

4. Er det, selv hvis det er lovligt, meningsfuldt, at den danske stat bruger sine ressourcer på det?

Ifølge genustest.no er sidens formål at »fremme ligestilling i børnelitteratur og børnehaver«.

Men man skal ikke bruge mange minutter på siden for at finde ud af, at sidens egentlige formål er at bekæmpe traditionelle kønsnormer, herunder ikke mindst idéen om kernefamilien.

Dels fremgår det af sidens overskrift, som slet og ret lyder: »Udfordrer eller bekræfter billedbøger traditionelle kønsnormer?«

Dels fremgår det af sidens seks analysestrategier, som brugere af siden kan tage i anvendelse, hvis de selv ønsker at analysere en billedbog. En af dem hedder »normkritikeren«, en anden »queerforskeren«.

Analysestrategierne på genustest.no gør det muligt for brugeren selv at analysere børnebøger. Billede: Genustest.no.
Analysestrategierne på genustest.no gør det muligt for brugeren selv at analysere børnebøger. Billede: Genustest.no.

Under afsnittet ’Ulikestilling i Norden’ kan man læse om, hvordan det står til med ligestillingen i de nordiske lande.

Og det går ikke godt, hvis man skal tro genustest.no.

»Landene i Norden blir ofte framstilt som de mest likestilte (jämställde) i verden. Det er riktig at på flere internasjonale rangeringer skårer de nordiske landene bedre enn mange andre land. Undersøker vi nærmere forholdene mellom kjønnene i Norden og i de enkelte nordiske land, ser vi at det fremdeles ikke er likestilling i Norden. Det er ulikestilling«, skriver siden.

Der er altså ikke ligestilling, men uligestilling, i verdens mest ligestillede lande. Hvad der så er i verdens mindst ligestillede lande, tør man slet ikke tænke på.

Det bør være tydeligt for enhver, at genustest.no er et ideologisk projekt.

Siden er baseret på den præmis, at ét sæt kønsnormer, de feministiske, er bedre end alle andre, og at det er legitimt for stater at bekæmpe alle andre kønsnormer end netop dem.

Men det er det naturligvis ikke.

For det er ikke statens opgave at agere smagsdommer, og den skal stoppes, når den, som her, forsøger at gøre det.

Som det er nu, fungerer genustest.no de facto som en ekstraskat på børnebøger, der ikke efterlever de ønskede kriterier for »god« og »rigtig« børnelitteratur.

Skriver en forfatter en børnebog, som gør op med de traditionelle kønsnormer, får bogen en glad smiley og dermed en positiv anbefaling til pædagoger i hele Norden.

Skriver en forfatter derimod en børnebog, der tager udgangspunkt i de traditionelle kønsnormer – altså beskriver virkeligheden, som virkeligheden mange steder er – får bogen en sur smiley og dermed en negativ anbefaling til Nordens pædagoger.

Økonomisk betyder det, at de af Nordens børnebogsforfattere, der ikke »makker ret« og skriver ideologisk korrekte børnebøger, belastes af et nedsat salg.

Hvis jeg var Johannes Møllehave eller en af de andre ramte børnebogsforfattere, ville jeg ringe til min advokat.

Ikke fordi de økonomiske omkostninger, genustest.no har påført Møllehave og co., er enorme, for det er de trods alt næppe.

Men fordi jeg af principielle årsager ikke ville finde mig i at blive modarbejdet af den stat, jeg troligt betaler min skat til.

Der må ganske enkelt være grænser for galskaben, og grænsen er nået, når staten finansierer ideologisk kritik af et fuldstændig lovligt produkt. Som, for det ikke skal være løgn, er noget så uskyldigt som en børnebog.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview