Hvorfor jeg aldrig vil date en feminist

Klummens forfatter, David Hon. Foto: Dougal Brownlie.
Klummens forfatter, David Hon. Foto: Dougal Brownlie.

Den amerikanske klummeskribent David Hon skrev i denne uge en klumme, han aldrig kommer til at glemme. 

Klummen, som bærer titlen ‘Why I’ll Never Date a Feminist’, blev bragt torsdag og tiltrak sig hurtigt opmærksomhed.

Fredag var klummen nummer 13 over de mest trendende hashtags på Twiter og Hon selv nummer otte.

Mange af reaktionerne var grove. Hon blev blandt andet kaldt fed, grim og ulækker af mennesker, han ikke kender. Mennesker, der var vrede over det, han havde skrevet.

Jeg har været i kontakt med David Hon. Jeg ønskede at oversætte klummen til dansk og bringe den i sin fulde længde. 

Det sagde Hon ja til.

Hvorfor jeg aldrig vil date en feminist

Hvis du leder efter en grund til at hade mænd, er sandsynligheden, at du finder den.

Sandheden er, at jeg ikke bebrejder kvinder (især i min generation) for at hade mænd. De er blevet fortalt, at der er et løngab (jeg er uenig). At der er en voldtægtskultur på college campuses (jeg er igen uenig). Og at patriarkatet undertrykker dem i stort set enhver facet af deres liv (jeg er meget, meget uenig).

Politiske spørgsmål har sneget sig ind i soveværelset. Nu er de i romantikken. På grund af den hadefulde kultur kræver mænd nu »samtykketekster« på campus, før de indlader sig på beskidte one night stands efter fester. Manderettighedsaktivister har taget kampen op med en ny filosofi kaldet »Red Pill«, som sigter mod at udpege, hvor nedsættende, hyklerisk og hævngerrig tredjebølgefeminisme kan være.

Uden tvivl findes der mænd, der burde være begravet under fængslet. Der er masser af eksempler på, hvordan retssystemet har svigtet ofre. Men det svigter også mænd. The Father Rights Movement rapporterer, at kun 14 procent af forældre med forældremyndighed er mænd. Mødre får med større sandsynlighed tildelt børnebidrag. Kvinder består med større sandsynlighed college, de lever længere, er i mindre risiko for at dø på arbejdspladsen, i mindre risiko for at komme i fængsel og i ekstremt mindre risiko for at dø i krig.

Når det kommer til dating, går jeg ikke op i noget af det. Medmindre du gør.

Jeg plejede at tænke, at det ikke bare var muligt, men også praktisk at date på tværs af den politiske skala. Jeg mener, hvis James Carville og Mary Matalin kan enes, så kan jeg også date en, der synes, at mine genitialer automatisk giver mig privilegier, ikke?

Forkert.

Mennesker, der er mere loyale over for deres køn og ikke deres signifikante anden, er ikke gode partnere. De vil altid se på dig som mere heldig end dem. De har købt ind i »kampen mellem kønnene« mentalt, og det gennemsyrer ofte deres opfattelser af romantik. Romantik bliver til en magtkamp snarere end et partnerskab.

Der er komplekse fordele og ulemper ved at være mand eller kvinde i USA. Der er ingen tvivl om, at mænd har privilegier, kvinder ikke har, men båden vipper begge veje.

Sandheden er, at det ikke drejer sig om politiske, men dybt personlige spørgsmål. Ofte har anti-mandlig og anti-kvindelig retorik rod i en dårlig oplevelse. De er kulturelle holdninger, som afspejler vores verdenssyn og – derfor – påvirker, hvordan vi ønsker at indrette vores familier. Nu, hvor USA er mere politisk delt end nogensinde, er det umuligt at date en med stålsatte idealer, der er forskellige fra ens egne.

Det er skam, egentlig, at denne kløft udvider sig mellem kønnene. Det er evident, at kønspolitik skader vores kultur. Flere ægteskaber fejler, og kvinder rapporterer, at de er mere ulykkelige end nogensinde før.

Måske vil det bliver anderledes om nogle årtier. Måske kommer der en dag, hvor mænd og kvinder vil stoppe med at forsøge at fjerne linjerne mellem os og forstå, at det er forskellene mellem kønnene, der gør romantik, familieliv og kærlighed til en fornøjelig oplevelse.

‘Why I’ll Never Date a Feminist’ kan læses på engelsk på Josephine Magazine. David Hon kan følges på Twitter. Artikel om reaktionerne på klummen kan læses her.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

4 kommentarer til “Hvorfor jeg aldrig vil date en feminist

  • 13. september 2016 at 12:30
    Permalink

    Han har på sin vis ret. Anti-mandlig og anti-kvindelig retorik er virkelig rod i dårlige oplevelser. Det er aldrig en god idé at være fordomsfuld eller genereliserende overfor et helt køn. On that topic så faldt jeg over en video på YouTube med titlen “3 reasons women should not be allowed to vote” Damn den video og de kommentarer er noget af det mest skræmmende jeg nogensinde har set og læst og der er skræmmende mange af den slags. Måske kunne det være et interessant emne at tage set fra et sociologisk perspektiv? Det er forresten en rigtig god idé med den afstemningsfunktion du har lavet. 😊

    Svar
    • Tobias Petersen
      13. september 2016 at 18:10
      Permalink

      Jeg har ikke set den konkrete video, men jeg ved, at der findes mange videoer og kommentarspor rundt omkring, som er langt ude. Jeg kan ikke love, at det er noget, jeg kigger på i den nærmeste fremtid, men det er muligt, jeg gør det på et tidspunkt.

      Godt at høre, at der er nogen, der synes, det er sjovt med afstemningerne. Jeg ved jo aldrig helt, om folk er med eller ej, så det er fint at få lidt feedback. 🙂

      Jeg er helt enig i forhold til sondringen mellem holdninger og øgenavne i din anden kommentar, og jeg anbefaler folk at følge den, når de diskuterer her eller på Facebook-siden.

      Svar
  • 13. september 2016 at 12:46
    Permalink

    Derudover er det en ekstrem grim tendens at folk sviner andre til på internettet både ved brug af grimme gloser om udseende og ved at kalde hinanden navne. Det værste er næsten de folk der skriver “velkommen til internettet” og tager den type mennesker til forsvar. Man kan kritisere folks holdninger lige så tosset man vil, men det er ækel adfærd at kalde folk øgenavne.

    Svar
  • 24. marts 2017 at 11:10
    Permalink

    Han er jo ganske forfærdelig bevidst uvidende. Tallet af overgreb mod kvinder og i sær i USA, hvor kvinder har meget få muligheder for at få et selvstændigt liv med børn i forhold hvor der udøves vold. Og jo, der foregår i USA organiseret overgreb og udstilling af kvinder på campus og sidste kæmpe sag er jo årelang overgreb inden for hæren og da det stoppes, gik overgrebene over på nettet. Der er altså en en stor gruppe mænd som mener de har hals og hovedret over kvinder-

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *