»Jeg har tænkt mig at skifte din ble nu. Er det okay?«

Forældre bør skabe en »samtykkekultur« i hjemmene, mener feminist og aktivist Deanne Carson. Billede: Screenshot, YouTube.

Australsk feminist opfordrer forældre til at indhente samtykke fra deres babyer inden bleskift. Det skal være med til at skabe en »samtykkekultur« i hjemmene.

Opdateret: 11/5/2018, 19.14.

Forældre bør spørge deres baby om lov, inden de skifter ble på den.

Det mener den australske feminist og aktivist Deanne Carson, der i et interview med ABC forleden uddybede sit synspunkt.

– Forældre kan sige: ‘Jeg har tænkt mig at skifte din ble nu. Er det okay?’. Selvfølgelig vil babyen ikke svare: ‘Ja, mor, det er super. Jeg vil meget gerne have min ble skiftet’, sagde Deanne Carson.

– Men hvis du gør plads og venter på kropssproget og øjenkontakten, fortæller du dit barn, at dets reaktioner betyder noget, tilføjede hun.

Det fortæller Ladbible.

Samtykkekultur

For Deanne Carson er forældrenes indhentelse af samtykke fra babyen forud for bleskifte blot ét eksempel på, hvordan man i hjemmene kan skabe en »samtykkekultur«.

Noget, især drengene har brug for, mener hun.

– Fortæl mig, hvordan vi sikrer, at drenge forstår, at samtykke er noget løbende, gensidigt og totalt sexet, når det gøres rigtigt, skrev hun tirsdag på Twitter.

Deanne Carson på Twitter den 8. maj.

Vrede og muntre reaktioner

Deanne Carsons udtalelser har fået mange til at reagere.

En del er vrede og skriver, at Deanne Carson ikke bør arbejde med børn. Andre ser mere muntert på sagen.

– Her er min nevø. I de sidste 20 minutter har jeg forsøgt at spørge ham, om det er okay, at jeg skifter hans ble. Han stirrer på mig, som om jeg er blevet skør, skriver Hasan Tahir.

– Jeg er så god en far. Lærte ham både om samtykke OG at skrive, skriver Iron Cookaroo.

En video med et uddrag af Deanne Carson-interviewet kan ses flere steder på nettet, blandt andet hos news.com.au.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *