»Jeg tjener nøjagtig det samme som mine kvindelige kollegaer«

Sammen med andre faglige organisationer står Dansk Sygeplejeråd bag kampagnen Kvindernes Sidste Arbejdsdag, der opfordrer kvinder til at holde fra fra den 11. november og året ud. Billede: Kvindernes Sidste Arbejdsdag, Facebook/Dansk Sygeplejeråd, Facebook.

Mandlige sygeplejersker kritiserer Dansk Sygeplejeråd for misinformation i forbindelse med kampagnen Kvindernes Sidste Arbejdsdag.

Sammen med blandt andre BUPL, SL, 3F og FOA står Dansk Sygeplejeråd som en del af Sundhedskartellet bag kampagnen Kvindernes Sidste Arbejdsdag.

Ifølge kampagnen tjener kvinder 15,7 procent mindre end mænd og kan derfor med god samvittighed holde ferie fra 11. november og året ud. Det fremgår kampagnens Facebook-side, som er fuld af opslag, der opfordrer kvinder til at holde fri fra i dag.

– Jordemoderen Kristine holder fri resten af året! Eller…det burde hun gøre. For når nu kvinder i gennemsnit får 15,7 % mindre i løn, burde de vel også arbejde tilsvarende mindre. Og så skulle de faktisk holde fri resten af året, lyder det i et af dem.

»Jeg tjener nøjagtig det samme som mine kvindelige kollegaer«

Kampagnen kritiseres imidlertid for at tegne et misvisende billede af ligelønnen i Danmark.

Den store forskel på 15,7 procent opnås blandt andet ved at sammenligne lønnen mellem mænd og kvinder i forskellige erhverv, og det giver ingen mening, påpeges det.

– Folkene bag denne kampagne ønsker ikke ligeløn. For det findes allerede. Folk får groft set det samme i løn for det samme arbejde. De vil derimod have at kvinder skal kompenseres i løn når de vælger “kvinde”jobs som er lavere betalt end andre jobs. Det er jo ikke ligeløn, det er faktisk det stik modsatte. Desuden er forskellen ifølge OECD 7,8 procent, ikke 15,7, skriver en af kritikerne, Adam Thorgejr Thøgersen, i et opslag på Facebook.

Kritikken bakkes op af flere mandlige sygeplejersker, der debatterer Dansk Sygeplejeråds deltagelse i kampagnen på rådets Facebook-side.

– Der er ikke uligeløn i sygeplejen, jeg tjener nøjagtigt det samme som mine kvindelige kollegaer. Det vi ser her er et eksempel på en sexistisk, misvisende og fejlinformeret kampagne, som ikke gør spor for ligestilling i samfundet, tværtimod, skriver en af dem, Lasse Sloth Madsen.

– Som mandlig sygeplejerske tjener jeg det samme som mine kvindelige kolleger på samme anciennitet…, skriver en anden, Andreas Lund Andersen, og også en kvindelig sygeplejerske, Sofie Amalie Saabye Marland, bekræfter under opslaget, at mandlige og kvindelige sygeplejersker modtager samme løn.

– Jeg får præcis det samme som mine mandlige kollegaer – der er selvfølgelig kompetencetillæg osv, men det er jo også rimeligt nok, at min kollega med div ansvarsområder og flere års erfaring tjener mere uanset køn.., skriver hun.

Nogle peger desuden på, at Dansk Sygeplejeråd gennem sin deltagelse i Kvindernes Sidste Arbejdsdag overser, at mænd også kan være sygeplejersker. Som Lasse Sloth Madsen udtrykker det:

– Jeg havde forventet mere af min fagforening. Det er kampagner som denne som er ødelæggende for #Fleremændisygeplejen.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *