Jordan B. Peterson: Det bedste råd man kan give mænd om konflikter med kvinder er at undgå dem

Video: Mænd må ikke bruge deres normale værktøjer i konflikt med kvinder og er derfor magtesløse, fastslår psykologiprofessor Jordan B. Peterson.

Når mænd har så svært ved at håndtere konflikter med kvinder, skyldes det ifølge psykologiprofessor Jordan B. Peterson, at mænds normale konfliktværktøjer er sat ud af spil i konflikter med kvinder.

Når to mænd har en konflikt med hinanden, ved de begge, at det i sidste ende kan føre til vold, forklarer Jordan B. Peterson.

Konflikten følger en skala, der starter med samtale, fortsætter med råberi, går videre til skubberi og ender med et slagsmål.

Men når en mand har en konflikt med en kvinde, er vold ikke en mulighed, og derfor ved manden ikke, hvad han skal gøre, når konflikten når det punkt, hvor den normalt ville skifte fra verbal til fysisk konfrontation, påpeger den canadiske professor.

Ifølge Jordan B. Peterson betyder mænds magtesløshed i konflikt med kvinder, at det bedste råd, man kan give en mand om konflikter med kvinder, er at holde sig fra dem.

Jordan B. Petersons pointe om mænds problemer med konflikter med kvinder er et uddrag af en længere samtale mellem ham og Camille Paglia. Du kan se både uddraget og den fulde samtale i videoerne nedenfor.

Mænd er magtesløse i konflikter med kvinder (2 minutter og 45 sekunder)

Samtale mellem Jordan B. Peterson og Camille Paglia (1 time og 43 minutter)

En professor, der er på YouTube

Jordan B. Petersen er professor i psykologi ved universitetet i Toronto.

Han er kendt for sin modstand mod ændringerne i canadisk lovgivning i forbindelse med den såkaldte Bill C-16 om kønsneutrale pronomener.

Foruden sit arbejde som professor driver Jordan B. Peterson en meget populær YouTube-kanal, hvor han udtaler sig om blandt andet psykologi, religion, køn og ligestilling.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *