Jyllands-Posten vælger side i ligestillingsdebatten

Jyllands-Posten har med sin tilknytning af den radikalfeministiske blogger Sarah Elizabeth Daley bekendt kulør i debatten om køn og ligestilling. Billede: Arkivfoto.

Jyllands-Posten tilknytter radikalfeminist Sarah Elizabeth Daley fra Facebook-siden ‘En Feminists Bekendelser’ som blogger.

Sarah Elizabeth Daley, der siden 2014 også har været kendt som kvinden bag Facebook-siden ‘En Feminists Bekendelser’, er blevet fast blogger på Jyllands-Posten.

Avisen forstærker dermed den i forvejen skæve offentlige debat om køn og ligestilling, der domineres af kvinder og feminister.

Det er svært, grænsende til umuligt, at betragte beslutningen om at tilknytte radikalfeministen Daley som andet end en klar stillingtagen fra Jyllands-Postens side.

Avisen kunne have valgt en mand. Den kunne have valgt en ikke-feminist.

Men den gjorde ingen af delene.

Og dét i en situation, hvor det dag for dag bliver mere og mere tydeligt, at mænd har langt flere alvorlige problemer end kvinder.

Mænd lever kortere liv, bliver oftere hjemløse, lider oftere af ensomhed, begår oftere selvmord, dør oftere i arbejdsulykker og dør oftere i krige end kvinder.

Det er problemer, feminister over en bred kam er fuldstændig ligeglade med.

Alligevel er det kvinder og feminister, aviserne prioriterer.

Man fatter det ikke.

På to af de store morgenaviser har det længe været yderst vanskeligt at komme til orde, hvis man er etnisk dansk mand.

På Berlingske har debatredaktør Anne Sophia Hermansen gentagne gange understreget, at hun prioriterer kvinder og personer med anden etnisk oprindelse end dansk over mænd og etniske danskere.

På Politiken har debatredaktør Ditte Giese igen og igen – og så sent som i går aftes – kundgjort, at hun vil gå meget langt for at finde kvindelige debattører. Og dermed, de facto, tilsvarende langt for at fravælge mandlige.

»Jeg har seriøst spurgt hundredvis af kvinder nu. Mange af dem har jeg spurgt flere gange. Mange svarer aldrig. En del lover at sende noget lige om lidt. De sender aldrig noget. Aldrig. Selv når jeg lokker med fast debattørprofil og halløj. Det er så håbløst«, lød det således fra Giese på Facebook i går.

Og med sit valg af Daley har også Jyllands-Posten bekendt kulør.

Dermed forsvandt den sidste mulighed for mænd og ikke-feminister blandt de store morgenaviser. Tilbage er nu småaviserne og personlige blogs.

Ligestilling i ligestillingsdebatten?

Glem det.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *