29. marts, 2024

Kølns politi: Syriske asylansøgere opsøgte »seksuelle fornøjelser«

Hovedbanegården i Køln set indefra.
Hovedbanegården i Køln set indefra.

Seksuelle motiver lå bag overgrebene på banegårdspladsen i Køln nytårsaften, og de blev først og fremmest begået af syriske asylansøgere, fortæller Kølns politi.

Overgrebene nytårsaften på banegårdspladsen i Køln blev primært begået af syriske asylansøgere og handlede først og fremmest om »seksuelle fornøjelser«, ikke berigelseskriminalitet. Det siger Kølns politi til Die Welt.

Omringer kvinden og forgriber sig på hende

I nogle beskrivelser i medierne er sagen blevet beskrevet som berigelsestyveri, der også inkluderede seksuelle overgreb, men ifølge politiet i Køln forholdt det sig omvendt

– I virkeligheden forholdt det sig præcis modsat. Først og fremmest drejede det sig for de arabiske gerningsmænd om seksuelle overgreb eller, for at sige det fra deres perspektiv, om seksuelle fornøjelser. En gruppe mænd omringer et kvindeligt offer, lukker hende inde og forgriber sig på kvinden, siger politiet til avisen (min oversættelse*).

De fleste var syriske asylansøgere

De første meldinger om historien fortalte, at det drejede sig om personer af mellemøstligt og afrikansk udseende, men Kølns politi fortæller nu, at gerningsmændene primært var syriske asylansøgere. Nytårsaften kontrollerede politiet 100 af overgrebsmændene, og kun et fåtal af dem var afrikanere.

– Kun i begrænset omfang drejede det sig om nordafrikanere, for størstedelen af de kontrollerede om syrere, oplyser politiet til avisen (min oversættelse**).

Nyheden om overgrebsmændenes hensigter og identitet kommer midt i en i forvejen ophedet debat i Tyskland om hændelserne nytårsaften, hvor både politiet og mediernes rolle i sagen kritiseres.

*»In Wirklichkeit verhielt es sich genau umgekehrt.Vorrangig ging es den meist arabischen Tätern um die Sexualstraftaten oder, um es aus ihrem Blickwinkel zu sagen, um ihr sexuelles Amüsement. Ein Gruppe von Männern umkreist ein weibliches Opfer, schließt es ein und vergreift sich an der Frau«.

**»Nur bei einer kleinen Minderheit handelte es sich um Nordafrikaner, beim Großteil der Kontrollierten um Syrer«.

Link: Hele den tyske artikel hos Die Welt.

Læs også:
Politiken og Dansk Kvindesamfund melder klart ud om Køln-sag
Nein, nein og wider nein

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview