28. marts, 2024

Kønsdebattør om Svendborg-drab: Kvindehad gjorde udslaget

Ifølge kønsdebattør Henrik Marstal gjorde »indlejret had til kvindekønnet« udslaget, da en 23-årig mand i sidste weekend tæskede sin kæreste til døde i Svendborg. Marstal ses her ved en anden lejlighed i Deadline på DR2. BIllede: Deadline/YouTube.
Ifølge kønsdebattør Henrik Marstal gjorde »indlejret had til kvindekønnet« udslaget, da en 23-årig mand i sidste weekend tæskede sin jævnaldrende kæreste til døde i Svendborg. Marstal ses her i en anden forbindelse Deadline på DR2. BIllede: Deadline/YouTube.

Det var »indlejret had til kvindekønnet«, der sidste weekend fik ung mand til at tæske sin kæreste til døde i Svendborg, fastslår kønsdebattør Henrik Marstal.

Da en 23-årig kvinde den 16. september blev slået og sparket ihjel af sin jævnaldrende kæreste i Svendborg, var det mandens had til kvinder, der gjorde udslaget.

Det fastslår musiker, forfatter og kønsdebattør Henrik Marstal i nyt indlæg om sagen, hvor han også reflekterer også sine egne tidligere forhold til kvinder.

– Drabsmanden kan have været rasende på sin kæreste af mange årsager, og måske har raseriet været berettiget, hvem ved, skriver Marstal.

– Men det var hans indlejrede had til kvindekønnet og hans ret til at praktisere det, som gjorde det katastrofale udslag, understreger han.

Fyns Politi: Handlede om jalousi

Fyns Politi har tidligere peget på jalousi som et sandsynligt motiv i sagen.

– Det er jalousi formentlig, der var motivet, har vicepolitiinspektør ved Fyns Politi, Henrik Justesen, udtalt til Ekstra Bladet.

At »indlejret had til kvindekønnet« skulle have gjort udslaget, har politiet ikke været inde på.

Den 23-årige mand har erkendt sig skyldig i vold med døden til følge og er varetægtsfængslet. Han var på forhånd kendt af politiet.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview