Kønsforsker: Børn skal lære om feminisme fra de er fire år gamle

Børn skal lære om sexisme og feminisme i skolen, fra de er fire år gamle, mener engelsk kønsforsker. Billede Arkivfoto.
Børn skal lære om sexisme og feminisme i skolen, fra de er fire år gamle, mener engelsk kønsforsker. Billede Arkivfoto.

Ifølge britisk kønsforsker skal børn ned til fireårsalderen lære om sexisme og feminisme i skolen for at stoppe en »tikkende tidsbombe« af seksuel mobning af piger.

Skolerne bør lære børn om feminisme fra de er helt små. Det mener den britiske kønsforsker Fiona Vera-Gray, der arbejder på Center for kønsneutrale medier på Durham University.

– Vi er nødt til at få skolerne til at undervise i sexisme og feminisme, tale med børnene om, hvordan kvinder har ændret historien, hvordan kvinder er opfindere og videnskabsfolk, så de begynder at se, at kvinder ikke kun er sexobjekter, siger hun til The Guardian.

En tikkende bombe

Vera-Gray var en af flere eksperter og repræsentanter for kvinde- og pigeorganisationer, som med fælles stemme tirsdag opfordrede en komite i det britiske parlament til at sætte sexisme og feminisme på skoleskemaet.

Det er nødvendigt, mener de, for at bekæmpe det, de beskriver som en »tikkende tidsbombe« af seksuel chikane mod piger i det britiske uddannelsessystem.

59% har oplevet chikane det seneste år

Ifølge en nylig undersøgelse udført af organisationen Girlguiding er 59% af alle piger og kvinder i alderen 13-21 blevet udsat for seksuel chikane i skolen eller på college det seneste år.

Det er dog ikke muligt på organisationens hjemmeside at finde ud af, hvordan undersøgelsen er blevet gennemført.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *